070912 onsdag

Onsdag den 12 september, kl. 20.34, Sindian City

Hej alle

Jeg har nu været i Taiwan i over 3 uger. På en måde føles det som meget længere, men de enkelte dage føles ofte ret korte. Meget tid forsvinder med transport. På trods af den relativt korte afstand tager det mig mindst en time at komme i skole, og som regel 1 ½ at komme hjem. Meget af tiden går med at vente på busserne, der kører som de nu kan komme frem. Somme tider går det hurtigt, andre gange er det hurtigere at gå, end at tage bussen. Så det, jeg skrev i seneste mail vedr. Tiderne var ikke helt ved siden af. Jeg har to korte dage om ugen – ”kun” til klokken 16, ellers er det til klokken 17. Dvs at jeg typisk tager hjemmefra klokken 6.50 og kommer hjem omkring 18.20. Det er meget lang tid, og det er nok det værste ved at være her. At vente på bussen.
Nå, men så er jeg i skole. Vi er 6 udvekslingsstudenter på skolen, som har virker meget velorganiseret omkring det. Vi har fået et specielt skema indtil december, der er ca. 50 % kinesiskundervisning – på vores præmisser – 10 % selfstudy og 40 % praktiske timer med forskellige klasser. Med klasserne har vi fag som musik, idræt, militærklasse, billedkunst, sløjd eller madlavning. Musik er fint, selvom man ikke rigtig kan sangene. Men så kan man jo nynne. Idræt er kun 50 min ad gangen, og typisk løber hver elev to runder på banen, dvs. 400 meter i løbet af en time, og det er så det. De er ikke specielt sporty her. Militærklasse er nok noget af det mest latterlige jeg længe har været udsat for. En meget bestemt og striks person, der kalder sig ”soldat” og er iført en militæruniform med snorlige pressefolder, fortæller de 16-årige om, hvordan hæren fungerer. Indimellem har de vist øvelser, hvor de leger røvere og soldater med de dertil indrettede legetøjsgeværer af træ. Hvad i alverden skal de få ud af det? Det hører ikke hjemme i skolen, og alt for langt ude og urealistisk til at folk får noget som helst ud af det.
De andre fag siger vist sig selv.
Næsten hver dag har vi, udvekslingsstudenter, speaking chinese klasser. Her kommer der 4 praktikanter og øver kinesisk tale med os. Det er ret fornemt.
Vi har endnu ikke fået vores uniformer, men de blev bestilt i dag. Jeg har bestilt 8 ting til sammenlagt knap 300 kroner. Det er jo overkommeligt.
Timerne her er meget envejskommunikation. Meget få af lærerne formår at aktivere eleverne, der bare sidder og lytter det meste af tiden. Jeg kan godt forstå de bliver lidt trætte, og derfor ikke har tid og overskud til at lave noget andet. De er ikke specielt glade for at gå i skole her. Eleverne sidder på lige rækker, og der er typisk 35-40 elever i en klasse. Læreren har står på et podium og giver tavleundervisning. Timerne er 50 min lange, og så er der 10 min frikvarter. Til middag er der en halv times pause, og så en halv time til kollektiv middagslur, hvor hele skolen sover. Det er et lidt sjovt koncept, men det hjælper på at holde de lange dage ud, lige at tage et powernap. Mellem 6. og 7. lektion er der kollektiv rengøring af skolen. Alle fatter en kost eller moppe, og så gøres der rent i 10 min. Herefter er der to lektioner, og alle elever får fri på præcis samme tid. Selvsagt giver de et vist kaos på den ene vej væk fra skolen, hvorfor der er indført kontrolleret udgang. Folk liner simpelthen op for at komme ud af skolen, og langs vejen og ved det nærmeste lyskryds er der trafik-styrere. Hjemmeværnets arbejde kan altså varetages af en håndfuld elever uden problemer... Alle tager busser og metro hjem, hvorfor de bliver totalt stoppede med mennesker, på trods af, at der er mange busser.
Skolen er temmelig stor. Der er 4 bygninger med 4 etager med 8 klasseværelser på hver etage til klasseværelser. Herudover kommer så de forskellige praktiske fags klasser. Indlæringsmiljøet her ville være mere end rigeligt til at DSE ville arrangere landsdækkende strække i flere uger, men sådan er forholdene her. Polster, højdejustering og andet luksus hører åbenbart ikke hjemme i skoler. Hver elev har sit eget bord, der er lidt mindre en 4 A4 ark. Som regel må jeg krydse benene for ikke at løfte bordet med mine ben. Der er dog aircondition og blæsere i næsten alle rum. Det er ikke til at modtage undervisning, når det er 30 grader i klasseværelset.
På skolen er vi udvekslingsstudenter celebrities. Den første uge, blev der nok taget ca 100 billeder af mig, og i et enkelt frikvarter ville omkring 15 mennesker have tager billede med mig. Alle synes tilsyneladende jeg er fantastisk. Som en sagde til mig på et tidspunkt ”you are amazing”... Rolig nu. Men alle er meget venlige, og vil meget gerne snakke med en, og de kan faktisk godt engelsk. I hver fald nogle af dem, og de vil meget gerne øve det og høre om en og ens land.
Jeg har ikke rigtig fået nogle venner fra skolen udover de andre udvekslingsstudenter, og 2 lærerpraktikanter på 22-24 år, der arbejde i biblioteket for tiden. Dem bruger vi meget tid med, og de er meget flinke til at hjælpe og med alle problemer/spørgsmål vi måtte have. Det er lidt svært at komme til at snakke med eleverne, for jeg kun møder hver klasse 2 timer om ugen, og fordi der er en distance imellem os: Vi følger klasser med 15-16-årige, fordi de har mere tid. Det gør dog, at jeg får endnu højere ”rang”. Jeg håber det bliver bedre med tiden, når jeg får lejlighed til at snakke mere med dem.

Jeg har det fortsat meget godt med familien, der er meget flinke til at snakke med mig. Specielt Mei, moren, er meget venlig over for mig, og hjælper mig meget med det kinesiske. Faren ser jeg i weekenden og måske en enkelt gang inden jeg går i seng i hverdagene. Han er meget travl, men trods det er det ham, der bestemmer, familiens planer enerådigt. Det er tilsyneladende ikke noget problem. Men han er god at snakke med, når han har lidt tid.
Familien er heller ikke særlig striks i forhold til de andre udvekslingsstudenters, så det er jo rart. Eneste anke er, at jeg skal være hjemme senest 22.30, og det er lidt tidligt, når det tager mindst en time at komme hjem fra byen. Det kan være det ændrer sig, når de kender mig bedre, og ved at de sagtens kan stole på mig. Det har jeg dog indtryk af, at de gør.
Begge de to seneste weekender har vi været på ture langs nord- og østkysten. Landskabet er rigtig flot. Det er så forskelligt fra det danske, som man næsten kan forestille sig: Regnskovsklædte bjerge over alt, der forsætter ned i vandet med stejle bjergsider. Stort set ingen strande, men kun klipper, der går ned i vandet. Det er utroligt spændende at se, og jeg er meget glad for, at de tager mig ud på sådanne ture. I søndags fejrede vi Erics 10-års fødselsdag ved at tage ud og spise på en god restaurant. Nøj, det var lækkert at få en god oksebøf, en bagt kartoffel og noget frisk salat! Det kan godt være, jeg smutter der forbi engang imellem

Jeg har lagt nogle billeder ind på:
http://www.flickr.com/photos/11902183@N07/
Dem kan i jo se lidt på, hvis i har lyst.
Mine kontaktinformationer er indtil midt i december:

No. 10-502, Meigang 1st Rd.
Sindian City
Taipei County 231
TAIWAN

Send endelig en mail, hvis i har lyst til at skrive eller har spørsmål.

Hav det godt.

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.