Mit ophold i Taiwan er snart slut. Jeg tager flyet hjem i morgen aften og er hjemme i Danmark tidligt onsdag morgen. At skulle hjem herfra giver mig en meget underlig følelse - jeg er blevet vandt til at leve i et land, der er så forskellig fra Danmark, som det næsten kan være. Jeg har lært et nyt sprog, en ny kultur og en masse mennesker at kende. Jeg har det rigtig godt her men, jeg savner også alle derhjemme. Jeg har haft nogle fantastiske 10 måneder i Taiwan. Det har ikke været, som jeg havde forventet, for der er mange ting, som jeg slet ikke ville kunne tænke mig til, før jeg kom. Jeg har fået masser af oplevelser, der virkelig har udvidet min horisonter - de har bare andre måder at gøre ting på her. Jeg ser meget frem til at komme hjem, og fortælle om min tur, for fjernøsten er slet ikke, som mange går og tror.
Mange tak til jer, der har holdt jer opdateret ved at læse min blog - jeg håber I har nydt at følge med i mine oplevelser i Taiwan. Jeg glæder mig meget til at komme hjem til jer alle. Vi ses i Danmark!
I sidste uge sagde in vfar til mig, at je skulle tage ud og rejse og mente, at jeg skulle tage ud til en af øerne omkring Taiwan. Så snakkede jeg med nogle af de andre udvekslingsstudenter og fik arrangeret en tur for Peter, Joe, Jean og jeg selv til Penghu, der er en gruppe af øer, der ligger mellem Taiwan og Kina. Jean kunne imidlertid ikke komme med, så det blev Babette i stedet. Vi tog afsted fra Songshan Lufthavn midt i Taipei onsdag morgen og fløj med et propelfly til Penghu. Vi landede 45 minutter senere i militærlufthavnen ved Magong (største by på øen). Det var lidt spøjst at lande mellem jetfly, militærkøretøjer og soldater, men det virkede fint. Vi tog en taxa til vores hotel, der viste sig at være ganske udmærket på trods af en pris på ca 110 kr/pers/nat. Vi spurgte i receptionen, om vi kunne leje nogle scootere så vi kunne køre rundt på øen, men da de hørte at vi ikke havde Taiwanesisk kørekort (som de nærmest trækker i automater), sagde de nej, det kunne der ikke blive tale om. Men så sagde jeg "Jo, det kan vi godt" og fik svaret "jah... Okay." Så vi fik to scootere til at udforske øen på:Vi kørte snart afsted til den sydlige del af øen, hvor der skulle være nogle rester af et hollandsk fort. Det blev hurtigt ret tydeligt, at livet på øen var i et helt andet tempo end i Taipei. De få mennesker vi så, der rent faktisk arbejde sad og reparerede fiskenet. Fiskeri er også en af de store industrier (læs eneste) på øen, og derfor er det også helt acceptabelt at vejene bruges til at tørre fisk på:Det viste sig at det hollandske fort bare var lidt bunker jord med kaktus på, så det var lidt skuffende, men udsigten var flot. Bagefter kørte vi til en bugt, hvor der var en lækker strand. Vi badede og vandet var rigtig klart og havde en behagelig temperatur. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det var 35 grader varmt. Stranden var forholdsvis stejl, så med tilløb kunne vi springe hovedspring i vandet.Efter baderiget kørte vi tilbage til Magong for at kigge lidt rundt. Der var en noget mindre by end vi er vandt til, men der var dog stadig en stor koncentration af 7-elevens, flere Starbucks og byens næsthøjeste punkt var McDonalds lysende buger... Vi spurgte lidt om vej og fandt, hvad der skulle være en god fiskerestaurant. Jeg syntes ikke så meget om maden der, men frisk var den i hvert fald, for vi kunne pege på den fisk vi ville have, mens den stadig svømmede rundt.Næste morgen kørte vi til den nordlige del af øen for at fange en båd, der sejlede os ud til en mindre ø mod nord. Det var et ret søvnigt sted, men de havde en god strand og der var forskellige vand aktiviteter. For Taiwanesere, der aldrig kommer nær vand, var det nok en vild oplevelse at blive trukket rundt i gummiring, og det var da også meget sjovt, selvom det er prøvet vildere. Og for at komme ud skulle man have en kæmpe redningsvest og hjelm på..Senere blev vi sejlet lidt længere ud for at kigge på koraler og fisk. Det var ikke snorkling, da det er for avanceret for Taiwaneserne, men i stedet fik vi hver en maske og en grundig instruktion i, hvor man kigger på fisk. "Først tager man en stor mundfuld luft ned i lungerne, så holder man vejret, mens man drejer hovedet ned i vandet og kigger. Når man så ikke kan holde vejret længere, stikker man hovedet op af vandet og trækker vejret. Husk IKKE at trække vejret under vandet." Hvor svært kan det være... Vi kiggede lidt, og der var ikke mange fisk og korallerne var og få, men det var da meget flot.Efter badeturen kørte vi en tur rundt på øen. Der var en masse diger ude i vandet, som var designet til at fange fisk, når tidevandet trækker tilbage. Ret let måde at fiske på... Vi tog tilbage til hovedøen og kørte hele vejen rundt på den u-formede ø. Der var flere steder vi stoppede og kiggede og snakkede med de lokale. De fleste tog den virkelig med ro. Pludselig træk en koldfront ind og det begyndte at regne helt vildt og temperaturen fald 10-15 grader. Vi var oppe på et stort plateau og kunne ikke nå at komme i ly, så vi blev totalt gennemblødt. Regnen stoppede heldigvis hurtigt og vi tørrede hurtigt ved at køre videre. Det tog en del tid inden vi kom tilbage til Magong, da vi stoppede flere gange på vejen. Aftenen brugte vi i Magong og mødte blandt andet tidligere Rotary udvekslingsstudent, der var tilbage for at studere master i kinesisk. Den sidste dag kørte vi til den sidste del af øen, som vi endnu ikke havde set. Jeg syntes, det var sjovt at der var så store veje rundt på øen, når der ikke rigtig var nogen biler. Der var også en hel ufattelig koncentration af store templer på øen. Hver lille bitte landsby havde et stort tempel med sten og træudskæringer over det hele. De må bruge en stor del af overskudet på de tørre fisk på det..
I forbindelse med afslutningsceremonien blev de poloer, som jeg har fået lavet delt ud til folk og alle var godt tilfredse. Jeg synes også selv, at de er blevet ret gode. Vi delte nogle ud til nogle af de rotarianere, der har gjort mest for os i løbet af året. Det betød så, andre rotarianere pludselig ville købe nogen. De bestilte i alt omkring 40 poloer. Det er nu ikke sikkert, at det sådan lige kan lade sig gøre, at få lavet så mange. Tror det bliver for bøvlet. Jeg synes også det er bedre, at det kun er folk med tilknytning til os udvekslingsstudenter og os selv, der render rundt i dem.
Jeg har gjort det. Jeg har spist hund. Det er ganske vist ulovligt i Taiwan, men de rigtige steder kan man stadig få det, selvom det ikke er specielt populært. Og jeg kan godt forstå hvorfor. Jeg spiste en sort hund (de går for at være de bedste), men det var ikke synderligt godt kød. Det, jeg fik, var småkød, og dvs. at der var ret mange sener, ben og meget skind på kødet. Det var ikke særlig mørt på trods af, at det var blevet kogt ret længe. Smagen var ikke god, men heller ikke dårlig - lidt ala får. Det er nu ikke noget, jeg vil bede om igen, men nu har jeg prøvet det.
Så er der netop oploaded lidt nye billeder på flickr med små beskrivelser til. Se blandt andet billeder fra Hualien-turen og Chang Kai-Shek Memorial Hall.
I sidste uge var jeg på den anden del af den berømte "Round Taiwan Trip", som som bekendt blev splittet i to i endnu en af Rotary Taiwans tåbeligheder. Det har skåret antallet af overnatninger ned fra oprindelig 6 til 4 og har næsten fordoblet de i forvejen store antal timer i bus. Nå, men det var en god tur alligevel. Vi tog først til Taroko Gorge, som jeg tidligere har omtalt i forbindelse med min tur med min tidligere vfamilie. Den var stadig super flot, og denne gang kørte vi lidt længere ind til der, hvor den virkelige bliver smal. Her efter tog vi til Hualien, hvor vi indlogerede os på et hotel og fik dernæst hver 16 kr til at købe aftensmad for. Det viste sig at være mere end rigeligt, da vi fandt en Bao-zi butik, der solgte små dampede boller med kødfyld til ca 75 ører stykket. De smagte rigtig godt, og efter at have spist 6 var jeg mæt. Næste morgen tog vi en tur til havs. Endnu en gang med stor sikkerhed fra kystvagten, der filmede alle, der gik ombord og igen da vi kom tilbage. Det var en hval/delfin ekspedition vi var på. Vejret var høj solskin og ca 35 grader. En mild brise hjalp til at gøre det behageligt. Først spejdede vi længde efter store dyr, men det eneste, vi så, var nogle få flyvefisk. Det var jo også ret sjovt, for de flyver faktisk. Langt. En fløj ca 20 cm over vandet lige foran båden ca 100 m. Havde ingen anelse om, at de fløj så langt. Kort efter fik vores helt af en guide øje på en delfin. Vi sejlede nærmere og blev imponerede, men snart efter fik vi øje på mange flere, og pludselig var der masser omkring båden.
Nogle få hoppede op af vandet, og fangede et billede: Det var rigtig flot, og vi blev alle godt solbrændte i de to timer vi tilbragte der. Resten af turen skete der ikke så meget, udover en god tur på vejen fra Hualien til Ilan. Jeg har før omtalt denne vej, og jeg er stadig lige vild med den. Den sidste dag brugte vi på stort set ingenting, og det var naturligvis lidt træls at spille en hel dag, men på trods af det var det en god tur. Det var den sidste tur med alle udveklingsstudenterne, og der er mange af dem, jeg er kommet til at kende godt. Det bliver mærkeligt at skulle skilles fra dem, når vi nu har tilbragt så meget tid sammen de sidste 8-9 måneder.
Som det jo tydeligt fremgår, så er dette billede taget den 2. maj. 日(kinesisk: ri) = dag (betyder også sol) 月(kinesisk: yue) = måned (betyder også måne). Men... Hvilket år er vi lige i?? 年 (kinesisk: nian) = år. Her i Kina bruger man nemlig ikke det samme system som resten af verden. Dvs. år 2008 = år 97. Det undrer nok nogle, hvordan man er kommer frem til netop 97, og Kristina er sikkert igang med at undersøge evt. matematiske sammenhænge allerede. Det er nu mere simpelt end det. I Kina har man de sidste mange tusinde år snakket om dynastier, og i hvert nye dynasti starter en ny år-tælling. Kristina har nok nu regnet ud, at der må være sket noget omkring 1911. Det gjorde der også - det var nemlig slutningen af Qing-dynastiet. Nu kan man ikke rigtig tale om et dynasti, der der ikke er nogen hersker, men et eller andet system skal man jo bruge til at måle tiden med...
Jeg flyttede vfamilie for to uger siden og bor nu i Neihu, der ligger nordøst for Taipei. Det er stadig forholdsvis langt væk fra byen, så det tager ca. en time at komme i skole og ind til byen for den sags skyld. Det er lidt træls, men til gengæld er min vfamilie helt kanon. Den består af 5 mennesker. Tre små (!) søskende og så mine to vforældre. Og det er virkelig en glad familie, som tydeligt viser, at de er glade for hinanden og de er vildt venlige og hjælpsomme. Vsøstrene er stadig en smule generte - selv efter to uger er de ikke meget for at svare på mine spørgsmål. De er nu meget søde. Okay uheldigt med øjnene på Yuan-yuan helt til højre. Mine vforældre er sidst i 30'erne og arbejder begge i min vfars firmaer. Han ejer en række virksomheder, der arbejder med kinesisk medicin, så det er urter, blade og græs i rå mængder. Han startede firmaet for 6 år siden og har i dag 5 mindre hospitaler (et i kina), 2 fabrikker (en i kina) og nogle apoteker. Han har altså klaret sig udmærket og er vist også okay ved muffen. Mine vforældre arbejder meget, og kommer som regel hjem klokken 7-9 om aftenen og arbejder også om lørdagen, men på trods af det virker de slet ikke nedkørte overhovedet, men virker til at have masser af energi. Kan være det skyldes nogle af deres urter... Min vfar går meget op i kontakter og networking hvorfor han er medlem af en række klubber el. lign. for erhvervsledere, herunder Rotary og Taiwan Counsil for Industrial and Commercial Development (CICD). Han kender også den kommende præsident og en række af nogle helt store business folk i Taiwan. Og så det bedste af det hele: Han tager gerne mig med til alting - således skal jeg senere i dag til møde med CICD og senere til Kaohsiung for at se deres fabrik og hospital der og muligvis ud at sejle :) Der er ikke rigtig nogle regler i familien, og de er meget lidt strikse. De spiser vestlig så vel som kinesisk mad, og jeg får godt brød og cerialier til morgenmad! Jatak! Familien bor i et rækkehus med 4 etager. Det er ikke specielt stort, men det ligger i et rigtig godt område med bjerge, søer, floder, indkøbscentre, skoler, svømmehal i nærheden. Det er dog stort nok til, at jeg har fået mit eget rum med stor dobbeltseng (stenhård som altid) og eget toilet/badeværelse. Øverst i huset er der et mindre tempel, og familien er temmelig religiøs. Det er dog ikke noget man mærker til udover min vfars enorme træperlekæde. Han beder dog morgen og aften og tilskriver al sin succes til guderne. Jeg var med dem i tempel i forgårs (i øvrigt et rigtig flot tempel, men havde glemt mit kamera) og fik drevet onde ånder ud. Det virker mærkeligt for mig, at sådan en ellers rationelt tænkende familie kan være så meget inde i religion, tro på sandsigere og tilfældedige religøse "svar" fra guderne. Jeg tror dog, at det giver dem glæde og så er det vel også fint. Og så snakker de til mig! Vildt nok... Alt i alt en rigtig god familie, som jeg er rigtig glad for at slutte af med, dog lidt trist over, at jeg kun har under 2 måneder med dem.
Her i weekenden tog de fleste af os udvekslingsstudenter på en tur med vores Taekwondotrænere og deres far. De havde arrangeret turen og betalt en stor del af den, vi kun skulle betale ca 75 kr hver for hele weekenden. Det må siges at være billigt. Vi kørte fra Taipei lørdag morgen klokken 9 og ankom i Ilan, der ligger på Taiwans nordøst-kyst klokken ca elleve. Vi skulle skifte bus en gang og gå lidt, så det tog lidt tid at komme frem. Stedet vi boede på var en stor bygning ejet af en mindefond for to tvillinger og deres mormor, der blev dræbt tilsyneladende uden grund under Chiang Kai-Sheks regime. Vi indkvarterede os i store sovesale i japansk stil, dvs. sengene består af dyner, der ligger på parketgulv. Ikke videre komfortabelt, men det er bare et spørgsmål om at gå sent nok i seng, så skal man nok sove... Vi spiste frokost, som bestod af nogle temmelig ringe burgere og pommes rösti - meget mere kan man vist ikke forvente for den pris. Efter maden fik vi en introduktion til stedet. Oprindeligt blev fonden startet som en mindefond for to 7-årige tvillinger og deres mormor, der blev dræbt efter Kaohsiung Hændelsen, der var en demonstration for demokratisering af Taiwan. En af lederene af oppositionsgruppen var tvillingernes far, Lin Yi-hsiung. Han blev anholdt og mishandlet af politiet, hvorefter hans kone rettede henvendelse til Amnesty International i Osaka. Kort herefter blev hendes tvillinger og mor myrdet og hendes ældste datter alvorligt såret. Myndighederne påstod de ingenting vidste om det og havde med det at gøre på trods af, at Lins hus var under konstant politiovervågning. I 1991 startede hr og fru Lin så Chilin-fonden til minde for deres døtre og mor og til udbredelse af forståelse for den sociale bevægelse i Taiwan under og efter KMT's (Nationalistpartiet) militærstyre. I 1993 ombyggede de deres hus til at fungere som mindested og 4 år senere åbnede de "Taiwan Social Movement Archives Center" overfor. Her et billede fra mindehuset, med fotografier af bedstemoren og tvillingerne: Centeret fungerer dels som bibliotek og museum for den sociale bevægelse under KMT, men også som undervisningssted med konferrencerum og sovesale. Selv bor familien på øverste etage. Da det er ret følsomt materiale, der er gemt i biblioteket er det kun muligt at komme derind, hvis man på forhånd har ansøgt om det, så det så vi ikke. Vi brugte dog lang tid på at kigge i museet og snakke med guiden der. Museet fokuserede på den tid, hvor Taiwan har været undertrykt og altså ikke frit. Denne periode strækker sig fra den 17. april 1895, hvor Kina tabte Taiwan til Japan under den Første kinesisk-japanske krig, til den 18. marts 2000, hvor KMT's tabte magten på demokratisk vis til DPP (Demokratisk Fremskridtsparti). Museet lagde vægt på at beskrive de humanistiske forhold under japansk og KMT styre og fortælle om den demokratiske bevægelse, der til sidst skabte et frit Taiwan. Om aftenen så vi en film om samme periode i Taiwans historie. Der er ikke meget at sige til, at Taiwaneserne i dag er meget stolte af deres frihed og demokratiske system - det står i stærk kontrast til de sidste 100 år af deres historie og til Kina. Under det japanske styre i starten af det forrige århundrede blev taiwaneserne og den taiwanesiske kultur undertrykt. Det gik ud over gamle taiwanesiske traditioner og tawanesisk sprog. Japanerne indførte undervisning på japansk i skolerne, alle skulle have et japansk navn, og i det hele taget blev der gjort meget for, at japanisere Taiwan. Alt modstand mod styret var naturligvis forbudt, og et hvert ondt ord mod Japan eller styret blev kvitteret med 30 dages fængsel. Der var altså hårde straffe til modstandere, men til gengæld var der sikkerhed for dem, der gjorde som der blev sagt. Under det japanske styre gennemgik Taiwan en kraftig modernisering, som dog ikke skete på bekostning af det gamle. Således blev den gamle regeringsbygning flyttet, så en ny kunne bygges, denne nye bygning er nu præsidentpalads og regeringen samles nu i andre bygninger, der også er bygget af japanerne. Det var også japanerne, der byggede togbanen rundt om øen, og lavede vandingssystemer for 55 % af landbrugsarealerne. Japanerne grundlagde i 1899 Bank of Taiwan, for at gøre øen forberedt på japanske investeringer. Mange store bygninger og transportsystemer fx de to største havne, er lavet af japanerne. På trods af manglen af nogle menneskerrettigheder gjorde japanerne også noget godt for Taiwan. Det var naturligvis ikke for taiwanesernes blå (?) øjne, men som led i en strategisk ekspansion af Japan. De havde jo ikke regnet med at tabe Taiwan tilbage til Kina i 1945. Her kom KMT og Chiang Kai-Shek så til magten. 30 dages fængsel for modstand mod styret blev til 12 år. Modstand blev meget hårdt slået ned og tusinder blev dræbt, herunder mange intellektuelle, der talte for demokratisering. Al taiwanesisk kultur blev ulovligt, inklusiv traditionels dukkespil. Mandarinkinesisk blev indført som nationalsprog og taiwanesisk blev ulovligt i skoler og offentlige institutioner. På et tidspunkt blev en taiwanesisk forfatter i USA dræbt kort efter at have kritiseret Chiang Kai-Sheks søns flerkoneri. Det var dog lyspunkter under KMTs styre: Da ROC (Republic Of China) stadig var internationalt anerkendt som regering af Kina nød Chiang Kai-shek stor respekt i udlandet og modtog enorm støtte hovedsagligt fra USA. Meget af denne støtte blev brugt på at sætte yderligere skub i økonomien på Taiwan, og der opstod snart en stor middelklasse, der var uddannede og søgte indflydelse. Dette skabte grobund for en demokratiseringsbevægelse, og der blev lige så stille åbnet op. Kaohsiung Hændelsen satte fokus på problemet internationalt og modstandsgrupperne begyndte at få mere og mere støtte fra andre lande. I 1971 ændrede FN holdning til Taiwan og anerkendte ikke længere KMT som regering for hele Kina. Sammen med økonomisk vækst voksede kravet på demokratisering og Chiang Kai-Sheks søn imødekom mange af disse krav og i 1986 lovliggjorde regeringen dannelsen af andre partier. Kort efter gik de endelig fra den fuldstændig lattelige idé om, at ROC skulle generobre hele Kina. I 1991 blev parlementsmedlemmerne, der var valgt i 1947, endelig smidt ud (tidligere havde de siddet på livstid, og det var herre korrupt) og i 1996 blev det første valg udskrevet. Det fik lynhurtigt Kina til at spille med musklerne i form af nogle missiltest få kilometer fra Taiwan. Folk blev bange og KMT blev på tronen. Endelig i år 2000 under Taiwans andet valg blev KMT over 50-årige styre væltet, og Taiwan blev en rigtig demokratisk stat, omend stadig ikke internationalt anerkendt.
Det var en virkelig spændende dag, hvor vi hørte mere om Taiwans historie og politik end vi havde resten af året. Fordi det er så følsomt er det blevet tysset ned hele tiden, og det er meget svært at snakke med folk om det. Man skal passe gevaldigt meget på, ikke at tage den forkerte side i diskussionen, for så bliver man ikke populær. Det er klart, at denne gennemgang var set fra DPPs side, og farvet af deres holdninger, men facts er facts, og de er ikke gode mod KMT.
Samme aften havde vi en snak om turen, vores oplevelser i Taiwan og om hvad, vi havde lyst til at lave resten af tiden her. Vi fik kage og hyggede og snakkede til langt ud på natten.
Næste dag var vi på en længere cykeltur, hvor vi besøgte to parker. På vejen kørte vi langs floden og forbi en masse rismarker med vaskeægte kineserbønder (dog med knallert): Ilan er noget mere fattigt end Taipei, og her er der stadig mange folk, der bor i de traditionelle, lave huse med døre direkte ud til vejen. Her går Silas (i skjorte) og Chris forbi, mens Mads tager billeder: Det var en ret afslappende dag med masser af fritid (i modsætning til de sædvanlige overtravle Rotaryture). Jordan, Chris og Silas gik og skød med deres nyindkøbte softball-pistoler og alle blev ret trætte af det. Franskmændene snakkede fransk sammen, tyskerne tysk, og så var vi nogle, der hovedsagligt holdt os til engelsk og kinesisk. Vi spillede basket, kastede med frisbee, og kørte ret meget ræs på tandemcykler langs floden. På vejen hjem blev vi desværre fanget i en ordentlig bilkø, der opstår hver weekend på vejen fra Ilan til Taipei. Her brugte Laura, Vincent, Babette, Aude, Brianne og jeg så tiden på at snakke om at få lavet en polo-shirt til alle udvekslingsstudenterne som et minde om turen her. Jeg stod for designet og her er det: Det var virkelig en god tur, hvor vi både lærte en masse, men også have tid til bare at have det sjovt. Jeg synes det var virklig flot af Stock og hans døtre, at de tager sig tid til at arrangere sådan en tur for os.
Jeg har netop lagt nogle nye billeder på flickr. De kan ses ved at klikke på linket øverst til højre på denne side. Jeg beklager, der er gået så længe siden sidst. Jeg vil også gerne minde jer om, at I er velkomne til at skrive kommentarer og/eller e-mails. Spørgsmål er også velkomne.
Til dem, der ikke ved det, så kan man her på siden klikke på billederne, for at se dem i fuld størrelse.
I denne weekend afholdtes den store districtskonference i "The Great Ballroom" på Taipei Grand Hotel. Fint skal det være, og der var skruet op for rotarymerchandize og -pynt i en grad, der var næsten kvalmende. Sådan gør de her, for de er meget stolte af deres Rotary. Jeg var også stolt, for jeg var den udvalgte udvekslingsstudent, der skulle holde en tale for hele forsamlingen (ca 400 rotarianere) lørdag aften. Talen skulle være i forbindelse med PP May (formand for ungdomsudvekslingskommiteen)'s tale og vare 3-4 minuter understøttet af en lille powerpointpræsentation med billeder og naturligvis foregå på kinesisk. Lidt af en udfordring, så jeg gjorde meget ud af at skrive tale, finde gode billeder og øve mig. Det var trods alt den mest vigtige begivenhed i rotary-året. Jeg snakkede med PP May om tiderne fredag aften og jeg skulle tale lidt over seks om aftenen, men skulle være der, så vi kunne nå at øve inden klokken fire. Okay, ingen problem. Men... Næste dag klokken halv 2 ringer de fra YEC og siger, at jeg skal tage afsted med det samme. Jeg skynder mig at pakke færdig og tage ud af døren... Kvart i tre er jeg næsten i Taipei, men får da en sms, hvor der står at jeg skal nå at øve talen med PP May inden klokken tre, da tiden for min tale var blevet ændret til 15.20 - det var der bare ikke lige nogen, der havde fortalt mig. Jeg måtte så fortælle dem, at jeg umuligt kunne nå at være der inden klokken tre. Jeg får så svar, at øv bøv, så kunne jeg ikke nå det. De var kede af, at de havde glemt at fortælle mig, at tiden var ændret. Det var lidt træls...
Søndag var alle Rotary udvekslingsstudenterne til konferrencen, hvor vi først sang en sang på Taiwanesisk (det umulige sprog med 8 toner og mærkelige "hmm"-lyde) og dernæst opførte os, der træner taekwondo, en Taekwondoopførsel. Da jeg selv var på scenen til disse ting har jeg ikke nogle billeder af det nu, men det håber jeg, jeg snart får, så I kan få det at se.
Sasha fra Schweiz og Emily fra USA var ved at komme ind i problemer i sidste uge. Sasha har det med at kramme og give kindkys til pigerne, når han møder dem, så det gjorde han på skolen en morgen. Men men men... Det blev set af en fra skolen og STRAKS rapporteret til Rotary Youth Exchange Commitee. En af de helt store regler er jo, at "dating" er forbudt, og her var der jo helt klart tale om "serious dating". De var lige ved at blive sendt hjem på grund af det, da de havde svært ved at bevise, at de ikke var kærester, som YEC ellers krævede. Det endte dog med, at de fik lov til at blive, efter de havde skriftligt lovet, at de ville afholde sig fra at benytte den slags gestus. Flot D3480 YEC...
En morgen var der to døre i metrotoget, der ikke ville lukke. Det kan man jo ikke køre med, så alle blev beordret ud på platformen. Den blev total fyldt. Jeg vil skyde på at der har stået 4-5000 mennesker der, da et fyldt metrotog er lidt over 2000 mennesker. Den sædvanlige orden med pæne køer gik helt fløjten...
Hvis din scooter holder ulovligt parkeret (uden for scooterbåsene), og du er en smule uheldig, så bliver den samlet op og kørt væk. Så skal du selv hente og betale en bøde. Og hvor du skal hente den, det står på vejen - med kridt. Så er det bare at håbe på tørvejr...
I weekenden var jeg på en eftermiddagstur med min vfamilie til Chiang Kai-Skeks mausoleum. Det vil sige, at selve mausoleumet ikke var åbent, men det var parken udenfor og et lille museum, der fortalte om den tidligere regeringsleder og generalisimo. Chiang Kai-Skek, eller Jiǎng Zhōngzhèng som kineserne kalder ham, var manden, der samlede Kina efter Qing-dynastiets fald og Hærfører-perioden. Han efterfulgte Dr. Sun Yat-Sen som formand for KMT, Nationalistpartiet. Herved fik han magt over Nationalistpartiets hær, som han benyttede til at besejre provinsielle hærfører og etablere en regering for hele Kina i 1928. Dette var i plan med Sun Yat-Sen originale tre-trinsplan: Militærstyre -> Militærbeskyttet regering -> Konstitutionelt demokrati. De næste 10 år brugte Chiang Kai-Shek på at gennemføre omfattende moderniseringer og strømligninger af Kina. Blandt andet indførte han mandarin-kinesisk som officielt sprog og byggede veje og jernbaner, reformerede det juridiske system og stabilisere priser og valuta. I samme tid begyndte Kinas kommunistparti at samle sig, og pludselig havde Chiang Kai-Shek en ny intern modstander, med idealer modsat sine egne. Hæren blev sat ind mod kommunisterne, og det blev Chiang Kai-Shek første mål at besejre dem, frem for Japanerne, der havde indtaget en større by på østkysten. Så angreb Japanerne Shanghai, og det var helt skidt. "Heldigvis" kom der så en Anden Verdenskrig og besejrede Japanerne. Efter omkring 10 års med stærk fokus på andre fjender begyndte KMTs regering så småt at falde fra hinanden indefra pga korruption og infiltration af kommunister. Det førte til KMTs fald i Kina, og Chiang Kai-Shek flygtede til Taiwan.
På Taiwan På Taiwan oprettede Chiang Kai-Shek midlertidig regering (da man jo stadig var regering over Kina, og derfor ville vende tilbage på et tidspunkt). Fra Taiwan gjorde Chiang Kai-Shek altså krav på hele Kina og styret på Taiwan var international anerkendt helt ind til midten af halvfjerdserne. Der var stadig tale om et et-parti system der var støttet af hæren og Chiang Kai-Shek blev genvalgt af regeringen hele 4 gange. På Taiwan blev alle former for politisk diskussion forbudt, medmindre det foregik i parlementet (hvor alle sjovt nok var ret enige, og stort set alle kom fra fastlandet). Mange intellektuelle blev henrettet fordi de kunne være en trussel mod styret ligesom alle, der argumenterede mod KMTs styre. KMT gjorde meget for at udbrede en stærk nationalstemning på Taiwan blandt andet ved at forbyde undervisning på Taiwanesisk og Taiwanesisk i medierne. Chiang Kai-Shek døede i 1975 og blev, efter en kort præsidentperiode, efterfulgt af sin søn, der op gennem firserne åbnede meget op for politik på Taiwan og var med til at bane vejen for demokrati på Taiwan.
Chiang Kai-Shek er blandt nogle meget populær for ja, han gjorde meget for at samle Kina og modernisere landet. Men han var også en voldsom diktator, der dræbte tusinder blot fordi de havde en anden overbevisning end ham selv.
KMT vandt valget for 2 uger siden med knap 60 % af stemmerne. De vandt hovedsagligt på løfter om bedre økonomi. Modstanderene, Demokratisk Fremskridtparti DPP, står afstand til Kina og eventuel formel selvstændighed.
Her en lille film fra parken, hvor folk i hvert fald godt kunne lide Chiang Kai-Shek:
Som et udmærket eksempel på mangel på interaktion mellem lærere og elever i det Taiwanesiske skolesystem kommer her en lille historie fra i dag: Jeg havde min første fysiktime siden jeg kom her, da mit skema er blevet ændret en smule. Jeg satte mig ind i klassen og alle elever sad på deres pladser da læreren kom ind. Læreren stiller sig op og ser rundt med protokollen i hånden og siger: "Der er en, der mangler. Hvem er det?" Svaret fra klassen kommer prompte: "Nummer 13." Skræmmende...
Så kom den første af de stortopslåede Rotary Distrikt 3480 Udvekslingsstudentture! Denne gang gik turen til den sydlige del af Taiwan, Kaohsiung (kin.:高雄 gaoxiong) og Kenting (kin.: 墾丁kending). Vi kørte i busser fra Taipei klokken 7 onsdag morgen og ankom i Kaohsiung klokken ca 14 efter et stop for frokost. Vi så først byens 2 uger gamle metro, som er ganske flot på trods af, at togene er ret små. Ligner meget Taipeis, men er lidt pænere. Herefter gik turen videre til rådhuset, hvor vi fik en introduktion til byen og så en kort hyldestfilm. Det viser sig, at Kaohsiung er vært for 2009 World Games. Og så tænker du nok "World Games??". Jep, det samme tænkte jeg. Det er lidt ligesom de olympiske lege, bare for alle de sportsgrene, der er for latterlige/utraditionelle til at komme med i storebror OL's fest. Ikke desto mindre er det en stor sportsbegivenhed og de var med rimelighed meget stolte. Efter filmen var der spørge scession, hvor der blev helt stille og alle kiggede på mig(?). Jeg spurgte så om, hvad Kaohsiung gør for at differentiere sig fra Taipei og Taichung. Her lød svaret at man fokuserede langt mere på turisme, sport og æstetik. Nok også nogle af det letteste punkter at overhale Taipei på, men byen var bestemt pænere og virkede meget mere dynamisk end hovedstaden. Kaohsiung har verdens 6. største containerhavn, og vi var på havnerundfart. Skibene var ikke pæne og ikke så store igen, men der var mange og havnen fortsatte bare ud i horisonten. Kaohsiung har også verdens 16. højeste bygning, som er nydelig. Jeg står her foran den og to andre totalt fantasiløse bygninger: Herefter var vi på nightmarked. Alle byer i Taiwan har sådan et, hvor de sælger varer til ingen penge af ekstremt ringe kvalitet og mad, som er både interessant og skræmmende på samme tid. Vælg her, hvilke indvolde, du vil have med dine stegte nudler:Efter vi havde spist vores night-market-mad tog vi på en lille sejltur op af "Kærlighedsfloden", der er den flod, byen er bygget op om. Det var faktisk en meget flot flod med promenader på hver side, lys på broerne, spændende cafeer og arkitektur. Ikke dårligt. Så var den dag ovre, og smuttede træt i seng. Næste morgen kørte vi til Kending, der er den aller sydligste del af Taiwan. Her havde vi paintballkrig! Yeah. Vi syntes først det var lidt sjovt, at de foreslog os, at vi skulle bære "skudsikre"veste, men tog dog imod de liggeunderlagstykke beskyttelsesplader. Der gik dog ikke længe, før vi blev overbevist om deres værd. Jeg tror ikke, der er nogen form for regulativer, regler eller lign, der bestemmer maksimal kraft på paintball-pistoler i Taiwan! Jeg har aldrig set nogle, der skød så hårdt. Over 10-12 meters langt skud tabte kuglerne blot ca 30 cm i højden! Så meget desto mere virkede det ægte, og det kunne mærkes i to dage efter jeg blev ramt på skulderen. Japanerne Aya og Kazumi kom også hurtigt i skjul da kampen begyndte, på trods af ægte fighterånd forud for slaget: Efter frokost kørte vi til vores ganske udmærkede hotel for natten og så fluks på stranden! Vejret var høj solskin og omkring 28 grader, vandet vel ca 22 grader. Slet ikke dårligt. Stranden var dejlig sandstrand i en flot lagune. Himlen er blå, vandet ligeså, TB er hvid. Efter badeturen tog på en restaurante/kareoke/dansebar og spiste grillmad og sang kareoke. Om aftenen havde vi det sjovt på hver vores værelsere under tæt bevogtning af Rotary-officials ude på gangen. Vi var godt igang med at flygte på gammendags maner med sammenbundne lagner, men en vagt ved hotellets vareport blev mistænksom da vi målte om "tovet" var langt nok. Øv. Næste formiddag besøgte vi et kæmpe stort akvarium. De havde de største akvarier jeg har set og nogle af de største fisk også. I et vandbad havde de en 8-9 meter lang hvalhaj til at svømme rundt. Udover det var der en meget flot koralafdeling, hvor man kunne gå rundt om koralerne og de mange fisk, fordi akvarierne var enorme glasrør. De havde også nogle meget store vinduer. Det med hvalhajen var 16 gange 4 meter og det her var også overdrevet stort:
De havde også pingviner, sæler og delfiner og den klassiske undervandstunnel, hvor man kan se over og rundt. Den har var så bare over 80 meter lang sammenlagt og der var et stort skibsvrag , som koralerne havde overtaget. Det var ret flot. Her står Mads uden foran akvariet: (Bemærk hvordan han kniber øjnene sammen på grund af den stærke solskin :) ) 2 dage effektivt blev det til for denne gang, for lige over middag kørte vi igen nordpå til lidt lavere temperaturer. Det var en rigtig god tur og jeg havde det super sjovt med de andre, det måtte bare gerne have været lidt længere. Næste tur bliver i starten af maj, hvor vi tager til østkysten af Taiwan.
En meget begivenhedsrig uge er ovre, og det forpligter jo unægteligt, når man har startet på sådan en blog her. Så jeg vil nu fortælle om, hvad jeg har oplevet i den sidste uge. Mandag skete ingenting specielt, hehe. Tirsdag havde vores skole (Wanfang) arrangeret at os 6 udvekslingsstudenter besøgte en elementary school og brugte eftermiddagen der. Vi startede med at få en kort introduktion og så væltede det ellers ind med børn i skolens konferencelokale (selv en lille skole for børn har åbenbart sådan et med biografsæder og en lille scene med pult og det hele). De var skolens 5. og 6. klasser. Hver udvekslingsstudent holdt en præsentation om vores respektive lande på ca 5-10 min. Det var naturligvis af stærkt variende kvalitet, specielt fordi vores kinesisk-niveau ikke er lige højt allesammen, og ikke alle havde samme puplikumtække. Jeg var den sidste og synes selv - og fik også at vide - at jeg tog den med storm. Det gik altså ganske godt for min præsentation, hvor jeg blandt andet sammenlignede Jadebjerget (Taiwans højeste bjerg) med vores egen Møllehøj (9 cm højere end Yding Skovhøj). Jeg havde også lavet fine animeringer af befolkningstal og sat landene op ved siden af hinanden for at sammenligne størrelse. Og så vækker det altid misundelse, når jeg fortæller om dansk velfærd - ikke mindst SU, der er højere end hvad de fleste lønmodtagere tjener her. Herefter var der to opvisninger fra nogle af eleverne på violin og diabollo. Musikken var god og diabolloerne ville vist ikke helt som de skulle... Mens nogle af de andre lærte eleverne "Mester Jakob" på deres sprog, blev jeg interviewet til ikke mindre end 3 aviser (to havde billeder med i trykken). Vi gik så sammen over i gymnastiksalen, hvor vi lavede nogle lege og danse, som jeg ikke fatter at børn på 11-12 år syntes var sjove, men det gjorde de altså. Til sidst blev der taget billeder og vi fik en snak med skoleinspektøren.
Jeg havde medbragt fint tøj, så jeg klædte om og var klar til koncert med Londons Symfoniorkester! Ja tak! De eneste andre, jeg kunne få med, var Babette og hendes veninde fra Holland, der var på besøg, så vi tog til den ret flotte National Concert Hall og spiste inden koncerten. Bygningen er i klassisk kinesisk stil med masser af krummelurer og orange svunget tag, og så er den mega stor! Desværre er den under renovering for tiden, så stilladser skæmmer dens ydre.
Aftenens program: Turnage Lullaby for Hans Henze Seconda sonata per archi Brahms Violin Concerto Tchaikovsky Symphony 6 Det startede stille ud med nogle strygerstykker. De var meget fine, smukke og lette. Der var en solist, Nikolaj Znaider, der spillede en koncert af Brahms og det var mildest talt meget imponerende. Helt utroligt rene toner, som med lethed fyldte hele salen. Og så er det selvfølgelig også lidt flot at huske sådan 20 minuters musik udenad og ikke spille en eneste (hørbar) fejl. Efter pausen kom så Tchaikovsky! Så var der fuld knald på med fraceringer fra det letteste lette til tunge passager med smæk på både bækner og gong-gong. Der var i alt 4 stykker med en klar udvikling fra meget mørkt i starten til lettere og lettere og mere og mere harmonisk og melodisk. Det var virkelig en super oplevelse at høre et af verdens bedste symfoniorkestre! (som bonus kan jeg nævne at det er dem der spillede til det der Ringenes Herre) Det var også lidt sjovt at se, hvad folk havde valgt at tage på den aften. Jo, der var nogle, der var klædt ordentligt på, men selv nede på rækkerne til 2000 kr pr sæde sad der folk i striktrøjer og kastetter. Folk var dig godt tilfredse med musikken og dirigenten Vladimir Jurowski måtte komme ind på scenen og modtage applaus 4 gange og skrive autografer til over 200 mennesker bagefter! Jeg var hjemme lidt over midnat og nåede at få tre en halv timers søvn inden jeg stod op næste morgen...
I næste uge får jeg travlt. Tirsdag skal jeg til koncert med Londons symfoniorkester, der kommer forbi og spiller i Taiwan National Concert Hall. Onsdag morgen tidlig tager jeg afsted på tur med de andre udvekslingsstudenter. Vi skal tre dage til Kaoshiung (en stor by i den sydlige Taiwan) og til Kending (den sydligste del af Taiwan). Næste weekend skal jeg på tur med min Rotaryklub til midten af Taiwan. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skal ske udover noget grill (!), så det bliver spændende. Jeg vil naturligvis gøre, hvad jeg kan for at informere jer om, hvad jeg har lavet, når jeg kommer hjem fra turene. Jeg håber, I alle må få en dejlig påskeferie.
TAIPEI 101!! Så har jeg endelig været der: På toppen af den højeste bygning i verden. I onsdags besøgte vi i Culture Class Taipei 101, der med sine 508 meter er den højeste bygning i verden (når antenner og ikke færdigbyggede bygninger ikke tælles med). Taipei 101 er en meget imponerende bygning og den er absolut blevet et sympol på Taiwan og den ses overalt. Den er langt den højeste bygning i Taipei med mere end 250 meter ned til den næsthøjeste, der ligger i den anden ende af byen. Den ligger i den nye del af Taipei omringet af finansbygninger, indkøbscentre og fancy lejlighedsbygninger. Taipeis store messecenter "Taipei World Trade Center" ligger også lige ved siden af. Omkring foden af tårnet ligger der et meget flot og dyrt storcenter på 5 etager. Alt er marmor, glas og metal og det huser mange af verdens dyreste mærker inden for tøj, tasker, ure og smykker. Det er lavet sådan, at jo højere man går op i centret, jo dyrere bliver det. Det er et virkelig flot center og det er spændende at gå rundt at kigge der, men ... det er meget dyrt! Fra femte sal tager man elevatorerne op til 89. etage, der er opservationsetagen. Det tager 37 sekunder at komme derop, og det betyder at pigen, der byder en velkommen til verdens højeste bygning og verdens højeste elevator knap nok når at sige hendes replikker inden man når toppen. Elevatorerne når en topfart på hele 1010 m/min eller 16.83 m/s. Dvs. man når over 4 etager i sekundet! Det er ret imponerende. Elevatorerne er også under tryk, og der er trykudligning når man når toppen. Man kan følge elevatorerne suse op gennem bygningen på nogle små skærme med timer, speedometer osv. På 89. etage er der plads til man kan gå hele vejen rundt og nye udsigten. Det var høj solskin, da vi var der, så det var super. Man kunne se ud over det meste af Taipei og ud til bjergene. Desværre er der en del forurening i byen, hvorfor det er lettere diset, når man ser langt væk. Udsigtetagen har også en souvenirbutik, en cafe og en masse plakater mv, der hylder Taipei 101, herunder den obligatoriske oversigt over de højeste bygninger i verden. På dage med godt vejr er der åbent udenfor, så vi gik op til 91. etage og kom oven på bygningen. Det er verdens højeste udendørs udsigtsdæk, og det var selvfølgelig ret spændende at se rundt deroppefra. Jeg må dog indømme, at jeg var noget skuffet over, at det kun var muligt at komme sølle 390 meter op. Den 101. etage ligger i knap 450 meters højde og huser en hemmelighedsfuld privat club kaldt Summit 101. For at komme op til det udendørs observationsdæk skal man tage trappen. Der er i bygningen nogle trapper, der går hele vejen til toppen, og det betyder, at man kan se ned gennem hele bygningen ved trappen. Den går nedad som en spiral og det er lige til at blive svimmel af, at kigge derned. Hvert år er der en "maraton" til observationsdækket, og rekorden lyder på omkring 12 min for de 2046 trin til 91. etage. I toppen af bygningen er der en kæmpe stålkugle, der hænger over 5 etager. Nederst er der nogle store hydrauliske arme, der kan svinge den for at modvirke bevægelse i stærke vindstød. Super smart, lige borset fra, at den optager vel meget plads. Der er åbent ind til kuglen, som er farvet guld-farvet. Det kunne være interessant at se, hvordan den bevæger sig i blæsevejr.
Taipei 101 blev åbnet nytårsaftensdag år 2003 og samme aften var der for første gang kæmpe fyrværkeri fra bygningen. Det er for dyrt, og jeg kan derfor glæde mig over at have set den sidste gang. Der er en del symbolik indbygget i bygningen. Den består fx af 8 "kasser" af 8 etager (der er logisk nok flere etager end dem). 8 er et heldigt tal i Kinesisk kultur og står for velstand og langt liv - og det er jo herligt. Ligeledes for de 8 dele bygnigen til at ligne bambus lidt, og bambus står for læring - også godt. Der er også en ret store skive på hver side af bygningen. Det forestiller mønter og er ligeledes for velstand. Hele vejen op af bygningen er der i hjørnerne placeret nogle moderne "drager", der er en nyfortolkning af en gammel kinesisk tradition. Under designprocessen af bygningen havde man et stort problem. Der er nemlig en vej, der går næsten lige mod bygnigen!! Ahh, herre dårlig energi! Ifølge Feng-Shui (kin.:風水=vind vand), leder det den gode energi chi (kin.:氣 = luft/positiv energi) væk fra bygningen. Den usandsynligt højteknologiske og moderne løsning: Et lille springvand med en roterende granitkugle og voila: Herre nice karma!
Som det fremgår af billedet her, taget fra et stort pariserhjul lige nord for Taipei, så rager 101 godt i vejret og kan stort set ses uanset, hvor i Taipei man opholder sig: Når man tænker over det, er det måske heller ikke lige det smarteste sted at placere sådan en høj bygning; Taiwan er jo kendt for hyppige jordskælv og hvert år kommer kraftige tyfoner forbi. Men det gør jo ikke den identitetsskabende del af byggeriet mindre - tværtimod. Taipei 101 er det suverænt største symbol på Taiwan og Taipei. Billeder af tårnet ses overalt på alt. Det er et stærkt symbol på viljestyrke, perfektionisme og ambitioner, som Taiwaneserene gerne vil være kendt for. Et fysisk bevis på Taiwans stræben mod himlen. På trods af alle de gode ting, har bygningen har været under hård kritik - ikke mindst pga prisen, der var på ca 12 mia kroner. Der er stadig omkring 40 etager uden lejere - det er for dyrt at være der. Jeg mener nu at Taipei 101 har en stor virkning i kraft af markedsføring for Taiwan og styrker Taiwaneseres identitet. De er meget stolte af bygningen, og jeg kan forstå hvorfor.
I den seneste uge har vejret været bedre, end det har været i lang tid. Temperaturen har ligget vel over 20 grader hver dag, men der har været en tendens til koldere vejr sidst på dagen. På trods af, at jeg hele vinteren, hvor det var koldt, klarede mig fint, har jeg nu præsteret at blive syg. Det startede med lidt ondt i halsen og har udviklet sig til regulær forkølelse. Det sjove er så, at hver gang man bare nævner, at man ikke føler sig helt frisk, så er den første reaktion altid: "Har du været ved lægen?" Ikke noget med at spørge om, hvad der er galt eller noget, nej, men skal til lægen. De har et mærkeligt forhold til sundhed her. Når der bare er det mindste galt, så tager de til lægen og forventer at få piller, der gør en rask på timer. Og det er det samme hver gang! Til lægen! Jeg har nu ikke villet tage til lægen, og det ser også ud til, at det - overraskende nok - ikke bliver nødvendigt. I går var jeg dog til tur på brød-messe. Det var faktisk interessant at se. Det var en forholdsvis stor messe, hvor de fleste stande havde noget at gøre med bagerfaget. Jeg har tidligere nævnt, at jeg er ret utilfreds med Taiwans brød. Det er blødt og sødt de hele. Jeg havde derfor store forventninger til, at det ville være muligt at købe noget godt brød på den stort opslåede "International Bread Show". Jeg blev noget skuffet. Der var kun ca 4 stande, der havde egentlig brød. 3 af de stande solgte deres varer på messen og 2 af dem solgte noget, der var værd at købe, selvom kun 1 havde godt brød. Resten af messen var fyldt med bagermaskiner, kager, emballage og is. Hvad isen lavede der ved jeg ikke, men den smagte godt :) Mht til kager, så afspejler det meget Taiwanesernes forhold til bagværk. Blødt og sødt er bedst. Emballagen er også en meget vigtig del af bagværk her, og i det hele taget bruger de rigtig meget emballage. Alt skal se flot ud, også selvom varen indeni er dårlig. Der var en stand, hvor de havde mange forskellige slags toastbrød (formentlig den mest populære type brød her). De havde marmortoast (lidt ligesom vores marmorkager fra netto) med forskellige smage og i forskellige hårdheder: Fra almindelig over blød, meget blød, ekstra blød til super blød. Det var ligesom at bide i skum... Jeg fik dog købt mig nogle rigtig gode fuldkornskiks med meget lavt sukkerindhold. Dem kunne min vfamilie i hvert fald ikke lide...
Jeg har lige fundet ud af, at jeg kan skrive kinesiske tegn på min computer ret let. Det foregår ved, at jeg skriver lyden med såkaldt pinyin, der er et system, der benyttes til at skrive kinesiske lyde med almindelige bogstaver. Når lyden så er skrevet, fx wo (jeg) fås en liste (我握臥窩...) og jeg kan derefter vælge det rigtige tegn (我). Det er da ret smart. Der findes flere forskellige systemer til at skrive tegn på computeren. Nogle går ud på, at man skriver lyden med deres lydalfabet, skriver tonen og så vælger. Andre går ud på, at man taster radikalet (basisdelen af tegnet) og derefter vælger det rigtige tegn på en liste. Jeg har omdøbt min blog således, at der nu står "TB i Taiwan" på kinesisk. Som tidligere nævnt er nogle tegn ret komplicerede. Taiwan's wan er et af den slags med 25 streger. Eksempler på andre komplicerede tegn er "deprimerende" (ironisk nok) med 29 streger: 鬱 eller "forespørgsel" med hele 32 streger: 籲. Langt størstedelen af de kinesiske tegn i traditionel kinesisk har mellem 8 og 15 streger. De gør de ikke let for dem selv, de kinesere...
I går eftermiddag tog Vincent, Babette og jeg til Pingsi, der er en lille by i bjergene ca 20 km fra Taipei. Her er en af de største lanternefestivaler i Taiwan - selve Taipei er meget lidt velegnet til opsendelse af lanterner pga høje bygninger og stor lysforurening. Lanternefestivalen er en af de store højtider i Taiwan, hvor mange sender en lanterne til himmels, med deres bønner for det nye år. Således kan guderne jo se bønnerne. De er en meget smuk tradition, omend den nok forurener en del. I den lille by Pingsi var er ret mange mennesker, og på skolens sportsplads var der fællesopsending af lanterner. Det så rigtig flot ude, når mange hundrede lanterner steg sammen til vejrs. Ud over fællesopsendelserne sendte folk konstant lanterner til vejrs, så himlen var fuld af lysende papirsposer. Nogle hængte fyrværkeri under deres lanterner, så de bragede og glimtede under opstigningen. Vi skulle selvfølgelig også prøve at sende en lanterne afsted, så vi købte lanterne og fyrværkeri. Jeg mener, vi gjorde det helt rigtigt, men alligevel lykkedes det os, at få fyrværkeri over hovedet. Jeg fik svedet lidt hår, da en knaldperle faldt ned og ramte mig. Efter fyrværkeriet gik der ild i lanternen, og den brændende pose dalede lige så stille ned i en stor bambusbusk. Hovsa. Pludselig kom der politimænd løbende og snakkede højlydt i deres walkietalkier, men ilden døede heldigvis heldig hurtigt ud. Min teori er, at fyrværkeriet var for tungt, så den ikke steg hurtigt nok op = knald i hovedet, og så lanternen fik slagside = flammer i papiret. Anden gang gik det langt bedre - denne gang uden fyrværkeri. Vores lanterne steg smukt til vejrs og gled sammen med de mange andre ud i det fjerne...
Taiwans madeksport, specielt dumplingseksport til Japan er steget kraftigt i denne uge. Det skyldes, at der er ca 80 japanere, der er blevet syge, efter at have spist dumplings importeret fra Kina (alle fra samme fabrik). Da Japan og Kina ikke er helt bedste venner, mener Japanske medier, at der er tale om et planlagt angreb mod den Japanske befolkning (gennem dumplings?!). Mange supermarkeder, restauranter og skoler har taget Kinesisk-importerede madvarer fra hylderne og flere tv-stationer og politikere advarer befokningen mod at spise mad fra Kina - alt sammen til fordel for Taiwans dumplingindustri.
Og så er det netop kommer frem at Mao i 1973 havde en plan om at eksportere hele 10 millioner kvinder til USA. Dette havde to formål: At fremme samhandlen mellem USA og Kina og at skade USA med en "befolkningseksplosion" som den kinesiske. Dette foreslag (ikke det med befolkningseksplosionen blev fremlagt for den daværende præsident, Kissinger, der dog pænt afslog efter han havde overvejet det. I dag er der ca 40 millioner flere mænd end kvinder i Kina.
Asiatere er lidt spøjse nogle gange...
Kilder: Reuters, The China Post, CIA world factbook
Min ferie er lige færdig, og det har været rart med lidt tid til at slappe af. I ved, at det var meningen, at jeg skulle på tur med mine venner til Green Island. Det kom vi ikke, fordi Rotary Youth Exchange Commitee satte sig imod det, selvom vi havde alle godkendelser. Vi ved stadig ikke helt, hvorfor vi ikke måtte komme afsted, men vi er godt trætte af dem og deres regler. De går væk fra al sund fornuft til fordel for ekstrem regelrethed. Angiveligt var det noget med, at vi skulle flyve, og at det er farligt. De er totalt latterlige. Jeg havde set meget frem til turen, så det var træls, at vi ikke kunne komme afsted. I stedet brugte jeg meget tid på at slappe af og sove længe. Det trængte jeg virkelig til efter 5 måneder uden ferie! Jeg var også på en endagstur til Taichung, der ligger nede midt i Taiwan, vest for bjergene. Der besøgte jeg sammen med Babette Lillian. Det var dejligt at se lidt andet af Taiwan, selvom vejret ikke var med os.
Besøg i det politiske system En del af udvekslingsstudenterne var inde og besøge nogle forskellige organer i Taiwans politiske system. Det er noget anderledes end de fleste andre systemer. De arbejder her med 5-deling af magten - ikke den normale 3-deling, da man her har den kontrollerende magt og den eksaminerende magt. De fem magter kaldes Yuan. Der er Executive Yuan, som omfatter ministerierne, med ministre, der er valgt af præsidenten. Legislative Yuan er den lovgivende forsamling med 113 medlemmer. Juridical Yuan er den dømmende magt. Control Yuan kontrollerer regeringen. På grund af en politisk hårdknude har Coltrol Yuan dog ikke rigtig fungeret siden 2005. Examination Yuan står for at undersøge de offentlige institutioner og ansatte. De to sidste yuan spiller en stor rolle i bekæmpelsen af korruption. Jeg synes, det var utroligt spændende at snakke med nogle af parlamentsmedlemmerne, men jeg synes, det er svært at få et ordentligt billede af, hvilket parti, der er bedst. Kuomintang, folkepartiet, de blå, er for fortsat samarbejde/genforening med Kina. De styrer 2 af hoved tv-stationerne og nogle store aviser og har betydeligt flere resurser end de grønne, Mínzhǔ Jìnbù Dǎng, demokratiske fremskridtsparti. De grønne er for løsrivelse/mindre afhængighed af kina og har tilsyneladende en mere demokratisk tilgang til politik. Der er meget modstridende holdninger mellem de to partier og dermed også taiwanernes. Begge partier udøver en del mudderkastning mod hinanden og gør meget ud af at fortælle om, hvor dårlig de andre er. De blå siger at de grønne vil kaste Taiwan ud i krig med Kina, mens de grønne siger de blå vil sælge Taiwan til Kina og gøre Taiwan kommunistisk. Jeg mener ikke, løsrivelse inden for en kort årrække er den bedste vej frem, men jeg bryder mig heller ikke om de blås fremgangsmåde. De blå ser stadig ud til at vinde præsidentvalget og har vundet flertal i den lovgivende forsamling.
Kinesisk Nytår Det er tradition, at man tager tilbage til sine forældres hus og fejrer nytåret med dem, så vejene var godt fyldte op. Vi tog til Ilan, der ligger ved Taiwans nordøstkyst, hvor min vfars forældre bor. Deres hus ligger ude på landet, hvor der mildest talt ikke sker særlig meget. De brugte meget tid på at bede, hvilket jeg jo ikke kunne deltage i. De brugte store mænger af røgelse og noget specielt papir, som de brændte af. Man beder til forskellige guder og forfædre. Det er også tradition, at man giver forfædre og guder mad, hovedsagligt frugt. Dette er også årsagen til, at frugtpriserne stiger betydeligt omkring kinesisk nytår. Om eftermiddagen om min vfars brors familie, og vi spiste middag omkring et stort, rundt bord, der var hentet indenfor til lejligheden. Efter middagen gik forældrene tilfældigt rundt og uddelte hong bao - røde pakker (konvolutter). Det er en lidt speciel tradition, der er omkring dette: De ældre familiemedlemmer uddeler de her røde konvolutter, som indeholder penge til de yngre. Det er noget, de unge her ser meget frem til. De bruger ikke det med gaver, men giver bare penge. Det er langt mindre personligt og ikke spor hyggeligt, men det er selvfølgelig meget rart med økonomisk tilskud. Jeg fik i alt lidt over 300 kr. Kort efter middagen tog gæsterne hjem igen, og vi sad og så tv (jeg så film) til klokken elleve. Der var ingen familiehygge her. Før klokken 12 tog vi ind til Ilan centrum og så fyrværkeri - og det kan de altså finde ud af her. Fra klokken 11.56 til ca 12.18 bragede det løs. Hvorfor de valgte at starte før tid aner jeg ikke. Efter fyrværkeriet tog vi hjem - nu i rottens år. Næste dag skete der så godt som ingenting. Det var meget kedeligt. Om aftenen tog jeg med min vfar over til den lokale frivillige politistation, hvor de drak cognac og whisky, til de ikke var helt sobre længere. Det var lidt specielt, men meget sjovt. Godt, der ikke var nogle udrykninger den aften! Næste dag tog vi til min vmors forældres hus og spiste. Derefter tog vi hjem for et kort stop i Taoyuan før vi kørte i 5 timer til sydspidsen af Taiwan, hvor vi ankom klokken 2 om natten.
Rundtur i Taiwan Næste dag mødtes vi med nogle af min vfamilies venner/forretningsforbindelser og tog hen til Taiwans største tempel for at bede, men der var voldsomt mange mennesker, så det blev ikke til noget. Bagefter kørte vi hen til en lille park, hvor vi så på fugle og drak frisk kokosmælk. Temperaturen her var omkring 20 grader - 10-12 grader mere end i Taipei. Herefter tog vi til et klippeområde i nærheden, hvor der var en stor sten, der ballancerede oven på klippen. Taiwanesere kan meget godt lide at opkalde natur efter mennesker eller dyr, så klippen her hed skildpaddestenen. Okay, den ligner lidt, men det er langt fra altid deres sten ligner det, de skulle. Herefter kørte vi til Taidong, der ligger ved Taiwans sydøstkyst (se evt filmen herunder). Det tog ret lang tid at køre de omkring 150 km, da den hurtigste vej er op over bjergene, og vejen er ikke ligefrem lige. I Taidon fandt vi vores hotel, og spiste stor middag igen. Efter en lille tur rundt i området, hvor der var marked, der blandt andet solgte mange stenting, tog vi en tur i hotellets varme kilde. Der er ret mange varme kilder i Taiwan, og de er meget populære om vinteren, når det er koldt. Det er nu bare varmt vand i en svømmepøl... Næste dag kørte vi til en farm i bjergene, hvor Taiwanesere kan komme hen og se, hvordan en ko ser ud. Da langt, langt de fleste Taiwanesere bor i byer og da Taiwan har forholdsvis få husdyr, ved de ikke meget om landbrug. Derfor er der et marked for oplevelseslandbrug, hvor man kan komme hen og se på køer, ride på heste og lege med hø. Der var også butikker med merchandise med ko-pletter på alting og en butik med mælkeprodukter. Normalt er Taiwaneserene ikke fans af mælkeprodukter, men her gik de totalt amok med indkøb af mælk, flødeis mv. Jeg syntes, det virkede lidt plat, men dem om det. Herefter kørte vi videre til Guanshan, som - trods navnet - er en dal-by. Den ligger i en dal, der er fyldt med rismarker. Vi cyklede en tur rundt, og det var spændende at se markerne med deres terrasser og vandingssystemer. Det virker umiddelbart ret bøvlet at dyrke ris, med alt det vanding, planering og såning i mudder. Jeg har også overvejet, om det er den mest effektive afgrøde at dyrke udbytte/areal-mæssigt. Der er sikkert opgørelser over den slags... Herefter kørte vi til Hualien, hvor vi mødtes med nogle af venners familiemedlemmer og spiste stor middag igen. Derefter kørte vi til en ganske udmærket bed&breakfast og overnattede. Næste dag kørte vi op i bjergene. Der var til afveksling virkelig ren luft - det var skønt. Der var også blomster på nogle af kirsebærtræerne og flot udsigt over dalene. Vi kørte videre op af den første øst-vest ekspresvej i Taiwan. Det siger noget om fremkommeligheden, at dette var stedet, man fandt mest egnet til at lave en vej. Ganske vist er vejen forholdsvist ret (i hvert fald den nye pga en masse tunneller), men den ligger i klippesiden i en kløft med meget stejle, høje klippesider. Det var spændende at se den orininale vej, der er hugget ind i klippen og har tunneller med huller ud til kløften. Herefter kørte vi af en mindst ligeså imponerende vej op til Ilan. Vejen, der er omkring 100 km lang følger klipperne langs kysten næsten hele vejen. Til tider er vejen sprængt ind i næsten lodrette klipper med 100 meter ned til havet, og med en 1 m høj betonvæg som eneste sikkerhedsforanstaltning. Her var ligeledes en ny og en gammel vej (som faldt sammen meget af vejen), men nogle stykker af den gamle er lukket, da vejen er for smal, faldet ned eller bare alt for snoet langs klippesiden. Jeg syntes, det var en fantastisk oplevelse at køre langs den vej. (min vbror sov hele vejen, og gad ikke kigge op...) Da vi kom tilbage til Taoyuan samme aften var det mega koldt og er det stadig. Det er de laveste temperaturer i 10-20 år ifølge min vmor. Udenfor er det ca 7-8 grader, indenfor 4-5 grader varmere. Taiwaneserene kan ikke forstå, at jeg synes, det er koldt, for det er jo meget koldere i Danmark. De forstår ikke, at vi har varme på... Men nu kommer foråret snart, og temperaturen ligger sikkert snart over 20 grader igen.
