I sidste uge sagde in vfar til mig, at je skulle tage ud og rejse og mente, at jeg skulle tage ud til en af øerne omkring Taiwan. Så snakkede jeg med nogle af de andre udvekslingsstudenter og fik arrangeret en tur for Peter, Joe, Jean og jeg selv til Penghu, der er en gruppe af øer, der ligger mellem Taiwan og Kina. Jean kunne imidlertid ikke komme med, så det blev Babette i stedet.
Vi tog afsted fra Songshan Lufthavn midt i Taipei onsdag morgen og fløj med et propelfly til Penghu. Vi landede 45 minutter senere i militærlufthavnen ved Magong (største by på øen). Det var lidt spøjst at lande mellem jetfly, militærkøretøjer og soldater, men det virkede fint.
Vi tog en taxa til vores hotel, der viste sig at være ganske udmærket på trods af en pris på ca 110 kr/pers/nat. Vi spurgte i receptionen, om vi kunne leje nogle scootere så vi kunne køre rundt på øen, men da de hørte at vi ikke havde Taiwanesisk kørekort (som de nærmest trækker i automater), sagde de nej, det kunne der ikke blive tale om. Men så sagde jeg "Jo, det kan vi godt" og fik svaret "jah... Okay." Så vi fik to scootere til at udforske øen på:
Vi kørte snart afsted til den sydlige del af øen, hvor der skulle være nogle rester af et hollandsk fort.
Det blev hurtigt ret tydeligt, at livet på øen var i et helt andet tempo end i Taipei. De få mennesker vi så, der rent faktisk arbejde sad og reparerede fiskenet. Fiskeri er også en af de store industrier (læs eneste) på øen, og derfor er det også helt acceptabelt at vejene bruges til at tørre fisk på:
Det viste sig at det hollandske fort bare var lidt bunker jord med kaktus på, så det var lidt skuffende, men udsigten var flot.
Bagefter kørte vi til en bugt, hvor der var en lækker strand. Vi badede og vandet var rigtig klart og havde en behagelig temperatur. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det var 35 grader varmt. Stranden var forholdsvis stejl, så med tilløb kunne vi springe hovedspring i vandet.
Efter baderiget kørte vi tilbage til Magong for at kigge lidt rundt. Der var en noget mindre by end vi er vandt til, men der var dog stadig en stor koncentration af 7-elevens, flere Starbucks og byens næsthøjeste punkt var McDonalds lysende buger...
Vi spurgte lidt om vej og fandt, hvad der skulle være en god fiskerestaurant. Jeg syntes ikke så meget om maden der, men frisk var den i hvert fald, for vi kunne pege på den fisk vi ville have, mens den stadig svømmede rundt.
Næste morgen kørte vi til den nordlige del af øen for at fange en båd, der sejlede os ud til en mindre ø mod nord. Det var et ret søvnigt sted, men de havde en god strand og der var forskellige vand aktiviteter. For Taiwanesere, der aldrig kommer nær vand, var det nok en vild oplevelse at blive trukket rundt i gummiring, og det var da også meget sjovt, selvom det er prøvet vildere. Og for at komme ud skulle man have en kæmpe redningsvest og hjelm på..
Senere blev vi sejlet lidt længere ud for at kigge på koraler og fisk. Det var ikke snorkling, da det er for avanceret for Taiwaneserne, men i stedet fik vi hver en maske og en grundig instruktion i, hvor man kigger på fisk. "Først tager man en stor mundfuld luft ned i lungerne, så holder man vejret, mens man drejer hovedet ned i vandet og kigger. Når man så ikke kan holde vejret længere, stikker man hovedet op af vandet og trækker vejret. Husk IKKE at trække vejret under vandet." Hvor svært kan det være... Vi kiggede lidt, og der var ikke mange fisk og korallerne var og få, men det var da meget flot.
Efter badeturen kørte vi en tur rundt på øen. Der var en masse diger ude i vandet, som var designet til at fange fisk, når tidevandet trækker tilbage. Ret let måde at fiske på...
Vi tog tilbage til hovedøen og kørte hele vejen rundt på den u-formede ø. Der var flere steder vi stoppede og kiggede og snakkede med de lokale.
De fleste tog den virkelig med ro.
Pludselig træk en koldfront ind og det begyndte at regne helt vildt og temperaturen fald 10-15 grader. Vi var oppe på et stort plateau og kunne ikke nå at komme i ly, så vi blev totalt gennemblødt. Regnen stoppede heldigvis hurtigt og vi tørrede hurtigt ved at køre videre.
Det tog en del tid inden vi kom tilbage til Magong, da vi stoppede flere gange på vejen. Aftenen brugte vi i Magong og mødte blandt andet tidligere Rotary udvekslingsstudent, der var tilbage for at studere master i kinesisk.
Den sidste dag kørte vi til den sidste del af øen, som vi endnu ikke havde set. Jeg syntes, det var sjovt at der var så store veje rundt på øen, når der ikke rigtig var nogen biler. Der var også en hel ufattelig koncentration af store templer på øen. Hver lille bitte landsby havde et stort tempel med sten og træudskæringer over det hele. De må bruge en stor del af overskudet på de tørre fisk på det..
