Jeg havde set meget frem til turen, så det var træls, at vi ikke kunne komme afsted.
I stedet brugte jeg meget tid på at slappe af og sove længe. Det trængte jeg virkelig til efter 5 måneder uden ferie! Jeg var også på en endagstur til Taichung, der ligger nede midt i Taiwan, vest for bjergene. Der besøgte jeg sammen med Babette Lillian. Det var dejligt at se lidt andet af Taiwan, selvom vejret ikke var med os.
Besøg i det politiske system
En del af udvekslingsstudenterne var inde og besøge nogle forskellige organer i Taiwans politiske system. Det er noget anderledes end de fleste andre systemer. De arbejder her med 5-deling af magten - ikke den normale 3-deling, da man her har den kontrollerende magt og den eksaminerende magt. De fem magter kaldes Yuan. Der er Executive Yuan, som omfatter ministerierne, med ministre, der er valgt af præsidenten. Legislative Yuan er den lovgivende forsamling med 113 medlemmer. Juridical Yuan er den dømmende magt. Control Yuan kontrollerer regeringen. På grund af en politisk hårdknude har Coltrol Yuan dog ikke rigtig fungeret siden 2005. Examination Yuan står for at undersøge de offentlige institutioner og ansatte. De to sidste yuan spiller en stor rolle i bekæmpelsen af korruption.
Jeg synes, det var utroligt spændende at snakke med nogle af parlamentsmedlemmerne, men jeg synes, det er svært at få et ordentligt billede af, hvilket parti, der er bedst. Kuomintang, folkepartiet, de blå, er for fortsat samarbejde/genforening med Kina. De styrer 2 af hoved tv-stationerne og nogle store aviser og har betydeligt flere resurser end de grønne, Mínzhǔ Jìnbù Dǎng, demokratiske fremskridtsparti. De grønne er for løsrivelse/mindre afhængighed af kina og har tilsyneladende en mere demokratisk tilgang til politik. Der er meget modstridende holdninger mellem de to partier og dermed også taiwanernes. Begge partier udøver en del mudderkastning mod hinanden og gør meget ud af at fortælle om, hvor dårlig de andre er. De blå siger at de grønne vil kaste Taiwan ud i krig med Kina, mens de grønne siger de blå vil sælge Taiwan til Kina og gøre Taiwan kommunistisk.
Jeg mener ikke, løsrivelse inden for en kort årrække er den bedste vej frem, men jeg bryder mig heller ikke om de blås fremgangsmåde.
De blå ser stadig ud til at vinde præsidentvalget og har vundet flertal i den lovgivende forsamling.
Kinesisk Nytår
Det er tradition, at man tager tilbage til sine forældres hus og fejrer nytåret med dem, så vejene var godt fyldte op. Vi tog til Ilan, der ligger ved Taiwans nordøstkyst, hvor min vfars forældre bor. Deres hus ligger ude på landet, hvor der mildest talt ikke sker særlig meget. De brugte meget tid på at bede, hvilket jeg jo ikke kunne deltage i. De brugte store mænger af røgelse og noget specielt papir, som de brændte af. Man beder til forskellige guder og forfædre. Det er også tradition, at man giver forfædre og guder mad, hovedsagligt frugt. Dette er også årsagen til, at frugtpriserne stiger betydeligt omkring kinesisk nytår. Om eftermiddagen om min vfars brors familie, og vi spiste middag omkring et stort, rundt bord, der var hentet indenfor til lejligheden. Efter middagen gik forældrene tilfældigt rundt og uddelte hong bao - røde pakker (konvolutter). Det er en lidt speciel tradition, der er omkring dette: De ældre familiemedlemmer uddeler de her røde konvolutter, som indeholder penge til de yngre. Det er noget, de unge her ser meget frem til. De bruger ikke det med gaver, men giver bare penge. Det er langt mindre personligt og ikke spor hyggeligt, men det er selvfølgelig meget rart med økonomisk tilskud. Jeg fik i alt lidt over 300 kr. Kort efter middagen tog gæsterne hjem igen, og vi sad og så tv (jeg så film) til klokken elleve. Der var ingen familiehygge her. Før klokken 12 tog vi ind til Ilan centrum og så fyrværkeri - og det kan de altså finde ud af her. Fra klokken 11.56 til ca 12.18 bragede det løs. Hvorfor de valgte at starte før tid aner jeg ikke. Efter fyrværkeriet tog vi hjem - nu i rottens år.
Næste dag skete der så godt som ingenting. Det var meget kedeligt.
Om aftenen tog jeg med min vfar over til den lokale frivillige politistation, hvor de drak cognac og whisky, til de ikke var helt sobre længere. Det var lidt specielt, men meget sjovt. Godt, der ikke var nogle udrykninger den aften!
Næste dag tog vi til min vmors forældres hus og spiste. Derefter tog vi hjem for et kort stop i Taoyuan før vi kørte i 5 timer til sydspidsen af Taiwan, hvor vi ankom klokken 2 om natten.
Rundtur i Taiwan
Næste dag mødtes vi med nogle af min vfamilies venner/forretningsforbindelser og tog hen til Taiwans største tempel for at bede, men der var voldsomt mange mennesker, så det blev ikke til noget. Bagefter kørte vi hen til en lille park, hvor vi så på fugle og drak frisk kokosmælk.
Temperaturen her var omkring 20 grader - 10-12 grader mere end i Taipei.Herefter tog vi til et klippeområde i nærheden, hvor der var en stor sten, der ballancerede oven på klippen. Taiwanesere kan meget godt lide at opkalde natur efter mennesker eller dyr, så klippen her hed skildpaddestenen. Okay, den ligner lidt, men det er langt fra altid deres sten ligner det, de skulle.
Herefter kørte vi til Taidong, der ligger ved Taiwans sydøstkyst (se evt filmen herunder). Det tog ret lang tid at køre de omkring 150 km, da den hurtigste vej er op over bjergene, og vejen er ikke ligefrem lige.
I Taidon fandt vi vores hotel, og spiste stor middag igen. Efter en lille tur rundt i området, hvor der var marked, der blandt andet solgte mange stenting, tog vi en tur i hotellets varme kilde. Der er ret mange varme kilder i Taiwan, og de er meget populære om vinteren, når det er koldt. Det er nu bare varmt vand i en svømmepøl...
Næste dag kørte vi til en farm i bjergene, hvor Taiwanesere kan komme hen og se, hvordan en ko ser ud. Da langt, langt de fleste Taiwanesere bor i byer og da Taiwan har forholdsvis få husdyr, ved de ikke meget om landbrug. Derfor er der et marked for oplevelseslandbrug, hvor man kan komme hen og se på køer, ride på heste og lege med hø. Der var også butikker med merchandise med ko-pletter på alting og en butik med mælkeprodukter. Normalt er Taiwaneserene ikke fans af mælkeprodukter, men her gik de totalt amok med indkøb af mælk, flødeis mv. Jeg syntes, det virkede lidt plat, men dem om det.
Herefter kørte vi videre til Guanshan, som - trods navnet - er en dal-by. Den ligger i en dal, der er fyldt med rismarker. Vi cyklede en tur rundt, og det var spændende at se markerne med deres terrasser og vandingssystemer. Det virker umiddelbart ret bøvlet at dyrke ris, med alt det vanding, planering og såning i mudder. Jeg har også overvejet, om det er den mest effektive afgrøde at dyrke udbytte/areal-mæssigt. Der er sikkert opgørelser over den slags...
Herefter kørte vi til Hualien, hvor vi mødtes med nogle af venners familiemedlemmer og spiste stor middag igen. Derefter kørte vi til en ganske udmærket bed&breakfast og overnattede.
Næste dag kørte vi op i bjergene. Der var til afveksling virkelig ren luft - det var skønt. Der var også blomster på nogle af kirsebærtræerne og flot udsigt over dalene. Vi kørte videre op af den første øst-vest ekspresvej i Taiwan. Det siger noget om fremkommeligheden, at dette var stedet, man fandt mest egnet til at lave en vej. Ganske vist er vejen forholdsvist ret (i hvert fald den nye pga en masse tunneller), men den ligger i klippesiden i en kløft med meget stejle, høje klippesider. Det var spændende at se den orininale vej, der er hugget ind i klippen og har tunneller med huller ud til kløften.
Herefter kørte vi af en mindst ligeså imponerende vej op til Ilan. Vejen, der er omkring 100 km lang følger klipperne langs kysten næsten hele vejen. Til tider er vejen sprængt ind i næsten lodrette klipper med 100 meter ned til havet, og med en 1 m høj betonvæg som eneste sikkerhedsforanstaltning. Her var ligeledes en ny og en gammel vej (som faldt sammen meget af vejen), men nogle stykker af den gamle er lukket, da vejen er for smal, faldet ned eller bare alt for snoet langs klippesiden. Jeg syntes, det var en fantastisk oplevelse at køre langs den vej. (min vbror sov hele vejen, og gad ikke kigge op...)
Da vi kom tilbage til Taoyuan samme aften var det mega koldt og er det stadig. Det er de laveste temperaturer i 10-20 år ifølge min vmor. Udenfor er det ca 7-8 grader, indenfor 4-5 grader varmere. Taiwaneserene kan ikke forstå, at jeg synes, det er koldt, for det er jo meget koldere i Danmark. De forstår ikke, at vi har varme på...
Men nu kommer foråret snart, og temperaturen ligger sikkert snart over 20 grader igen.
0 kommentarer:
Send en kommentar