Hvem mangler?

Som et udmærket eksempel på mangel på interaktion mellem lærere og elever i det Taiwanesiske skolesystem kommer her en lille historie fra i dag:
Jeg havde min første fysiktime siden jeg kom her, da mit skema er blevet ændret en smule. Jeg satte mig ind i klassen og alle elever sad på deres pladser da læreren kom ind. Læreren stiller sig op og ser rundt med protokollen i hånden og siger: "Der er en, der mangler. Hvem er det?" Svaret fra klassen kommer prompte: "Nummer 13."
Skræmmende...

Sol og sommer i syden!

Så kom den første af de stortopslåede Rotary Distrikt 3480 Udvekslingsstudentture! Denne gang gik turen til den sydlige del af Taiwan, Kaohsiung (kin.:高雄 gaoxiong) og Kenting (kin.: 墾丁kending).
Vi kørte i busser fra Taipei klokken 7 onsdag morgen og ankom i Kaohsiung klokken ca 14 efter et stop for frokost. Vi så først byens 2 uger gamle metro, som er ganske flot på trods af, at togene er ret små. Ligner meget Taipeis, men er lidt pænere. Herefter gik turen videre til rådhuset, hvor vi fik en introduktion til byen og så en kort hyldestfilm. Det viser sig, at Kaohsiung er vært for 2009 World Games. Og så tænker du nok "World Games??". Jep, det samme tænkte jeg. Det er lidt ligesom de olympiske lege, bare for alle de sportsgrene, der er for latterlige/utraditionelle til at komme med i storebror OL's fest. Ikke desto mindre er det en stor sportsbegivenhed og de var med rimelighed meget stolte. Efter filmen var der spørge scession, hvor der blev helt stille og alle kiggede på mig(?). Jeg spurgte så om, hvad Kaohsiung gør for at differentiere sig fra Taipei og Taichung. Her lød svaret at man fokuserede langt mere på turisme, sport og æstetik. Nok også nogle af det letteste punkter at overhale Taipei på, men byen var bestemt pænere og virkede meget mere dynamisk end hovedstaden.
Kaohsiung har verdens 6. største containerhavn, og vi var på havnerundfart. Skibene var ikke pæne og ikke så store igen, men der var mange og havnen fortsatte bare ud i horisonten. Kaohsiung har også verdens 16. højeste bygning, som er nydelig. Jeg står her foran den og to andre totalt fantasiløse bygninger:
Herefter var vi på nightmarked. Alle byer i Taiwan har sådan et, hvor de sælger varer til ingen penge af ekstremt ringe kvalitet og mad, som er både interessant og skræmmende på samme tid. Vælg her, hvilke indvolde, du vil have med dine stegte nudler:Efter vi havde spist vores night-market-mad tog vi på en lille sejltur op af "Kærlighedsfloden", der er den flod, byen er bygget op om. Det var faktisk en meget flot flod med promenader på hver side, lys på broerne, spændende cafeer og arkitektur. Ikke dårligt.
Så var den dag ovre, og smuttede træt i seng.
Næste morgen kørte vi til Kending, der er den aller sydligste del af Taiwan. Her havde vi paintballkrig! Yeah. Vi syntes først det var lidt sjovt, at de foreslog os, at vi skulle bære "skudsikre"veste, men tog dog imod de liggeunderlagstykke beskyttelsesplader. Der gik dog ikke længe, før vi blev overbevist om deres værd. Jeg tror ikke, der er nogen form for regulativer, regler eller lign, der bestemmer maksimal kraft på paintball-pistoler i Taiwan! Jeg har aldrig set nogle, der skød så hårdt. Over 10-12 meters langt skud tabte kuglerne blot ca 30 cm i højden! Så meget desto mere virkede det ægte, og det kunne mærkes i to dage efter jeg blev ramt på skulderen.
Japanerne Aya og Kazumi kom også hurtigt i skjul da kampen begyndte, på trods af ægte fighterånd forud for slaget:
Efter frokost kørte vi til vores ganske udmærkede hotel for natten og så fluks på stranden! Vejret var høj solskin og omkring 28 grader, vandet vel ca 22 grader. Slet ikke dårligt. Stranden var dejlig sandstrand i en flot lagune.
Himlen er blå, vandet ligeså, TB er hvid.
Efter badeturen tog på en restaurante/kareoke/dansebar og spiste grillmad og sang kareoke. Om aftenen havde vi det sjovt på hver vores værelsere under tæt bevogtning af Rotary-officials ude på gangen.
Vi var godt igang med at flygte på gammendags maner med sammenbundne lagner, men en vagt ved hotellets vareport blev mistænksom da vi målte om "tovet" var langt nok. Øv.
Næste formiddag besøgte vi et kæmpe stort akvarium. De havde de største akvarier jeg har set og nogle af de største fisk også. I et vandbad havde de en 8-9 meter lang hvalhaj til at svømme rundt. Udover det var der en meget flot koralafdeling, hvor man kunne gå rundt om koralerne og de mange fisk, fordi akvarierne var enorme glasrør. De havde også nogle meget store vinduer. Det med hvalhajen var 16 gange 4 meter og det her var også overdrevet stort:

De havde også pingviner, sæler og delfiner og den klassiske undervandstunnel, hvor man kan se over og rundt. Den har var så bare over 80 meter lang sammenlagt og der var et stort skibsvrag , som koralerne havde overtaget. Det var ret flot.
Her står Mads uden foran akvariet: (Bemærk hvordan han kniber øjnene sammen på grund af den stærke solskin :) )
2 dage effektivt blev det til for denne gang, for lige over middag kørte vi igen nordpå til lidt lavere temperaturer.
Det var en rigtig god tur og jeg havde det super sjovt med de andre, det måtte bare gerne have været lidt længere. Næste tur bliver i starten af maj, hvor vi tager til østkysten af Taiwan.

Jing-Mei Elementary school og Tchaikovsky

En meget begivenhedsrig uge er ovre, og det forpligter jo unægteligt, når man har startet på sådan en blog her. Så jeg vil nu fortælle om, hvad jeg har oplevet i den sidste uge.
Mandag skete ingenting specielt, hehe.
Tirsdag havde vores skole (Wanfang) arrangeret at os 6 udvekslingsstudenter besøgte en elementary school og brugte eftermiddagen der. Vi startede med at få en kort introduktion og så væltede det ellers ind med børn i skolens konferencelokale (selv en lille skole for børn har åbenbart sådan et med biografsæder og en lille scene med pult og det hele). De var skolens 5. og 6. klasser.
Hver udvekslingsstudent holdt en præsentation om vores respektive lande på ca 5-10 min. Det var naturligvis af stærkt variende kvalitet, specielt fordi vores kinesisk-niveau ikke er lige højt allesammen, og ikke alle havde samme puplikumtække. Jeg var den sidste og synes selv - og fik også at vide - at jeg tog den med storm. Det gik altså ganske godt for min præsentation, hvor jeg blandt andet sammenlignede Jadebjerget (Taiwans højeste bjerg) med vores egen Møllehøj (9 cm højere end Yding Skovhøj). Jeg havde også lavet fine animeringer af befolkningstal og sat landene op ved siden af hinanden for at sammenligne størrelse. Og så vækker det altid misundelse, når jeg fortæller om dansk velfærd - ikke mindst SU, der er højere end hvad de fleste lønmodtagere tjener her.
Herefter var der to opvisninger fra nogle af eleverne på violin og diabollo. Musikken var god og diabolloerne ville vist ikke helt som de skulle...
Mens nogle af de andre lærte eleverne "Mester Jakob" på deres sprog, blev jeg interviewet til ikke mindre end 3 aviser (to havde billeder med i trykken). Vi gik så sammen over i gymnastiksalen, hvor vi lavede nogle lege og danse, som jeg ikke fatter at børn på 11-12 år syntes var sjove, men det gjorde de altså.
Til sidst blev der taget billeder og vi fik en snak med skoleinspektøren.

Jeg havde medbragt fint tøj, så jeg klædte om og var klar til koncert med Londons Symfoniorkester! Ja tak!
De eneste andre, jeg kunne få med, var Babette og hendes veninde fra Holland, der var på besøg, så vi tog til den ret flotte National Concert Hall og spiste inden koncerten. Bygningen er i klassisk kinesisk stil med masser af krummelurer og orange svunget tag, og så er den mega stor! Desværre er den under renovering for tiden, så stilladser skæmmer dens ydre.

Aftenens program:
Turnage Lullaby for Hans
Henze Seconda sonata per archi
Brahms Violin Concerto
Tchaikovsky Symphony 6
Det startede stille ud med nogle strygerstykker. De var meget fine, smukke og lette. Der var en solist, Nikolaj Znaider, der spillede en koncert af Brahms og det var mildest talt meget imponerende. Helt utroligt rene toner, som med lethed fyldte hele salen. Og så er det selvfølgelig også lidt flot at huske sådan 20 minuters musik udenad og ikke spille en eneste (hørbar) fejl.
Efter pausen kom så Tchaikovsky! Så var der fuld knald på med fraceringer fra det letteste lette til tunge passager med smæk på både bækner og gong-gong. Der var i alt 4 stykker med en klar udvikling fra meget mørkt i starten til lettere og lettere og mere og mere harmonisk og melodisk.
Det var virkelig en super oplevelse at høre et af verdens bedste symfoniorkestre! (som bonus kan jeg nævne at det er dem der spillede til det der Ringenes Herre)
Det var også lidt sjovt at se, hvad folk havde valgt at tage på den aften. Jo, der var nogle, der var klædt ordentligt på, men selv nede på rækkerne til 2000 kr pr sæde sad der folk i striktrøjer og kastetter. Folk var dig godt tilfredse med musikken og dirigenten Vladimir Jurowski måtte komme ind på scenen og modtage applaus 4 gange og skrive autografer til over 200 mennesker bagefter!
Jeg var hjemme lidt over midnat og nåede at få tre en halv timers søvn inden jeg stod op næste morgen...

Action-packed uge.

I næste uge får jeg travlt. Tirsdag skal jeg til koncert med Londons symfoniorkester, der kommer forbi og spiller i Taiwan National Concert Hall. Onsdag morgen tidlig tager jeg afsted på tur med de andre udvekslingsstudenter. Vi skal tre dage til Kaoshiung (en stor by i den sydlige Taiwan) og til Kending (den sydligste del af Taiwan). Næste weekend skal jeg på tur med min Rotaryklub til midten af Taiwan. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skal ske udover noget grill (!), så det bliver spændende.
Jeg vil naturligvis gøre, hvad jeg kan for at informere jer om, hvad jeg har lavet, når jeg kommer hjem fra turene.
Jeg håber, I alle må få en dejlig påskeferie.

Verdens højeste (færdigbyggede) bygning!!

TAIPEI 101!!
Så har jeg endelig været der: På toppen af den højeste bygning i verden. I onsdags besøgte vi i Culture Class Taipei 101, der med sine 508 meter er den højeste bygning i verden (når antenner og ikke færdigbyggede bygninger ikke tælles med).
Taipei 101 er en meget imponerende bygning og den er absolut blevet et sympol på Taiwan og den ses overalt. Den er langt den højeste bygning i Taipei med mere end 250 meter ned til den næsthøjeste, der ligger i den anden ende af byen. Den ligger i den nye del af Taipei omringet af finansbygninger, indkøbscentre og fancy lejlighedsbygninger. Taipeis store messecenter "Taipei World Trade Center" ligger også lige ved siden af.
Omkring foden af tårnet ligger der et meget flot og dyrt storcenter på 5 etager. Alt er marmor, glas og metal og det huser mange af verdens dyreste mærker inden for tøj, tasker, ure og smykker. Det er lavet sådan, at jo højere man går op i centret, jo dyrere bliver det. Det er et virkelig flot center og det er spændende at gå rundt at kigge der, men ... det er meget dyrt!
Fra femte sal tager man elevatorerne op til 89. etage, der er opservationsetagen. Det tager 37 sekunder at komme derop, og det betyder at pigen, der byder en velkommen til verdens højeste bygning og verdens højeste elevator knap nok når at sige hendes replikker inden man når toppen. Elevatorerne når en topfart på hele 1010 m/min eller 16.83 m/s. Dvs. man når over 4 etager i sekundet! Det er ret imponerende. Elevatorerne er også under tryk, og der er trykudligning når man når toppen. Man kan følge elevatorerne suse op gennem bygningen på nogle små skærme med timer, speedometer osv.
På 89. etage er der plads til man kan gå hele vejen rundt og nye udsigten. Det var høj solskin, da vi var der, så det var super. Man kunne se ud over det meste af Taipei og ud til bjergene. Desværre er der en del forurening i byen, hvorfor det er lettere diset, når man ser langt væk. Udsigtetagen har også en souvenirbutik, en cafe og en masse plakater mv, der hylder Taipei 101, herunder den obligatoriske oversigt over de højeste bygninger i verden.
På dage med godt vejr er der åbent udenfor, så vi gik op til 91. etage og kom oven på bygningen. Det er verdens højeste udendørs udsigtsdæk, og det var selvfølgelig ret spændende at se rundt deroppefra. Jeg må dog indømme, at jeg var noget skuffet over, at det kun var muligt at komme sølle 390 meter op. Den 101. etage ligger i knap 450 meters højde og huser en hemmelighedsfuld privat club kaldt Summit 101.
For at komme op til det udendørs observationsdæk skal man tage trappen. Der er i bygningen nogle trapper, der går hele vejen til toppen, og det betyder, at man kan se ned gennem hele bygningen ved trappen. Den går nedad som en spiral og det er lige til at blive svimmel af, at kigge derned. Hvert år er der en "maraton" til observationsdækket, og rekorden lyder på omkring 12 min for de 2046 trin til 91. etage.
I toppen af bygningen er der en kæmpe stålkugle, der hænger over 5 etager. Nederst er der nogle store hydrauliske arme, der kan svinge den for at modvirke bevægelse i stærke vindstød. Super smart, lige borset fra, at den optager vel meget plads. Der er åbent ind til kuglen, som er farvet guld-farvet. Det kunne være interessant at se, hvordan den bevæger sig i blæsevejr.

Taipei 101 blev åbnet nytårsaftensdag år 2003 og samme aften var der for første gang kæmpe fyrværkeri fra bygningen. Det er for dyrt, og jeg kan derfor glæde mig over at have set den sidste gang.
Der er en del symbolik indbygget i bygningen. Den består fx af 8 "kasser" af 8 etager (der er logisk nok flere etager end dem). 8 er et heldigt tal i Kinesisk kultur og står for velstand og langt liv - og det er jo herligt. Ligeledes for de 8 dele bygnigen til at ligne bambus lidt, og bambus står for læring - også godt. Der er også en ret store skive på hver side af bygningen. Det forestiller mønter og er ligeledes for velstand. Hele vejen op af bygningen er der i hjørnerne placeret nogle moderne "drager", der er en nyfortolkning af en gammel kinesisk tradition.
Under designprocessen af bygningen havde man et stort problem. Der er nemlig en vej, der går næsten lige mod bygnigen!! Ahh, herre dårlig energi! Ifølge Feng-Shui (kin.:風水=vind vand), leder det den gode energi chi (kin.:氣 = luft/positiv energi) væk fra bygningen. Den usandsynligt højteknologiske og moderne løsning: Et lille springvand med en roterende granitkugle og voila: Herre nice karma!

Som det fremgår af billedet her, taget fra et stort pariserhjul lige nord for Taipei, så rager 101 godt i vejret og kan stort set ses uanset, hvor i Taipei man opholder sig:
Når man tænker over det, er det måske heller ikke lige det smarteste sted at placere sådan en høj bygning; Taiwan er jo kendt for hyppige jordskælv og hvert år kommer kraftige tyfoner forbi. Men det gør jo ikke den identitetsskabende del af byggeriet mindre - tværtimod.
Taipei 101 er det suverænt største symbol på Taiwan og Taipei. Billeder af tårnet ses overalt på alt. Det er et stærkt symbol på viljestyrke, perfektionisme og ambitioner, som Taiwaneserene gerne vil være kendt for. Et fysisk bevis på Taiwans stræben mod himlen. På trods af alle de gode ting, har bygningen har været under hård kritik - ikke mindst pga prisen, der var på ca 12 mia kroner. Der er stadig omkring 40 etager uden lejere - det er for dyrt at være der.
Jeg mener nu at Taipei 101 har en stor virkning i kraft af markedsføring for Taiwan og styrker Taiwaneseres identitet. De er meget stolte af bygningen, og jeg kan forstå hvorfor.

Nårh, ja, så er der jo det med vinduerne:

Nye billeder på Flickr

Jeg har netop lagt nogle nye billeder på Flickr. Hvis du vil se dem, så klik på linket øverst til højre.

Forkølelse og brød

I den seneste uge har vejret været bedre, end det har været i lang tid. Temperaturen har ligget vel over 20 grader hver dag, men der har været en tendens til koldere vejr sidst på dagen. På trods af, at jeg hele vinteren, hvor det var koldt, klarede mig fint, har jeg nu præsteret at blive syg. Det startede med lidt ondt i halsen og har udviklet sig til regulær forkølelse. Det sjove er så, at hver gang man bare nævner, at man ikke føler sig helt frisk, så er den første reaktion altid: "Har du været ved lægen?" Ikke noget med at spørge om, hvad der er galt eller noget, nej, men skal til lægen. De har et mærkeligt forhold til sundhed her. Når der bare er det mindste galt, så tager de til lægen og forventer at få piller, der gør en rask på timer. Og det er det samme hver gang! Til lægen! Jeg har nu ikke villet tage til lægen, og det ser også ud til, at det - overraskende nok - ikke bliver nødvendigt.
I går var jeg dog til tur på brød-messe. Det var faktisk interessant at se. Det var en forholdsvis stor messe, hvor de fleste stande havde noget at gøre med bagerfaget. Jeg har tidligere nævnt, at jeg er ret utilfreds med Taiwans brød. Det er blødt og sødt de hele. Jeg havde derfor store forventninger til, at det ville være muligt at købe noget godt brød på den stort opslåede "International Bread Show". Jeg blev noget skuffet. Der var kun ca 4 stande, der havde egentlig brød. 3 af de stande solgte deres varer på messen og 2 af dem solgte noget, der var værd at købe, selvom kun 1 havde godt brød. Resten af messen var fyldt med bagermaskiner, kager, emballage og is. Hvad isen lavede der ved jeg ikke, men den smagte godt :) Mht til kager, så afspejler det meget Taiwanesernes forhold til bagværk. Blødt og sødt er bedst. Emballagen er også en meget vigtig del af bagværk her, og i det hele taget bruger de rigtig meget emballage. Alt skal se flot ud, også selvom varen indeni er dårlig. Der var en stand, hvor de havde mange forskellige slags toastbrød (formentlig den mest populære type brød her). De havde marmortoast (lidt ligesom vores marmorkager fra netto) med forskellige smage og i forskellige hårdheder: Fra almindelig over blød, meget blød, ekstra blød til super blød. Det var ligesom at bide i skum...
Jeg fik dog købt mig nogle rigtig gode fuldkornskiks med meget lavt sukkerindhold. Dem kunne min vfamilie i hvert fald ikke lide...