070828 Tirsdag

Tirsdag 28 august 2007, 22.12, Sindian City.

Kære alle

Jeg har nu været i Taiwan en uge, og jeg begynder efterhånden at falde til. Det er selvfølgelig ikke rigtig hverdag, for jeg er endnu ikke begyndt i skole – det gør jeg på mandag – og der er derfor ikke rigtigt noget program for dagene. Jeg har brugt meget af tiden på at se Taipei og forsøge at lære sproget. Det går bedre og bedre, men for langsomt efter min mening. Jeg er lidt utålmodig, fordi jeg ikke rigtig forstår, hvad der sker omkring mig. Det synes jeg ikke om.
Det med navnene... De vælger dem selv, de engelske altså, og medmindre de har meget at gøre med udlændinge - hvilket få har - kan de knap nok huske dem... Det er lidt specielt. Men de er generelt ret korte og amerikanske.
Og nej, jeg har ikke været ude og køre med cykeltaxi. Der er faktisk forbløffende få cykler her, til gengæld er der en milliard scootere (og der er ikke noget der hedder 30-scooter her). Jeg har fundet ud af, at der kan være ca 4-5 personer på en scooter, og at det ikke nedsætter tophastigheden væsentligt. Det er total hasarderet, men - føreren har hjelm på, for det siger loven. Så sikkerheden er i orden.
Jeg har været inde og se lidt mere af Taipei nu. Blandt andet området omkring Taipei 101 (508m), der er den højeste bygning i verden et par månederne endnu. (De har gang i noget i Dubai). Det er et super flot område, hvor alt er helt nyt, moderne og velholdt - det ligner ikke så meget resten af byen. Det har været et gammelt militært øvelsesområde, men det var lidt åndssvagt at det skulle optage så meget plads tæt på centrum, at det hele nu er lavet om til en moderne bydel. Det er det mest prangende område i Taipei, og også der Gucci, Prada, og hvad der ellers er af den slags og så B&O har valgt at lægge deres hovedbutikker. Jeg kom ikke op i tårnet, fordi det allerede var blevet mørkt, og Eliot mente det ville være bedre, at se solnedgangen deroppefra. Det tror jeg han har ret i.
Hele tårnet er bare show-off. Der er ingen andre bygninger i Taipei, der bare nærmer sig den højde. Alle bor i lejligheder, men der er kun én anden bygning på over 200 meter. Men det er jo også lidt åndssvagt at bygge så højt midt i en jordskælvzone...
Og så har jeg været på kareokebar Det er faktisk meget sjovt - når de andre er med på noget engelsk musik. Engelsk musik er ikke super populært her, men Avril Lavigne (eller hvad hun nu hedder) har nogle hits her. Jeg blev lidt overrasket over den måde, det foregår på... De ligner typisk pæne hoteller med tjenere i jakkesæt og granit og marmor på gulve og borde osv. Man kommer ind i en reception, hvor man siger hvor mange man er, og så får man et rum, hvor der er en stor U-sofa rundt langs væggen, et sofabord i midten og så ellers en stor fladskærm med nogle store højtalere sat til. Det hele styres gennem en pult, hvor man kan bestille sange og sætte dem i kø. Tilknyttet er der så en restaurant, og tjenerne kommer pænt med maden. De synger også ret godt herovre, og de er vilde med det.
Apropos mad, så er det meget billigt her. Et måltid på en udmærket restaurant kan købes for ca. 30 kr. Mad i supermarkeder koster ca. 1/5 – 1/6 af det samme i Danmark. Den dyreste tur med metro, jeg endnu har været på, kostede 5 kroner. Og den er rigtig effektiv og pæn. Langt bedre end det engelske system, bare med lidt for få linjer. Det koster 1 krone at køre med bybussen. Tøj er også ret billigt, dog kun lidt billigere for internationalt anerkendte mærker. Mads Møller fra Ringsted har købt et nyt sonykamera med 12,1 megapixels (ubrugeligt mange) for 2400 kr. Ting er billigere her, sjovt nok.
I dag var jeg til mit første Rotarymøde. Det foregår på Cæsar hotel, der er et meget pænt sted. Vi fik en lækker 5 retters menu, og hørte en ung gut fortælle om nogle samfundseksperimenter, han havde lavet. Blandt andet noget med at give folk knus (det gør de meget lidt i i Taiwan) og snakke om det at give knus og så noget med at rejse rundt i Taiwan uden penge. Jeg introducerede mig selv på kinesisk. Hele 5 sætninger med op til 8-9 ord. Jeg havde dog kun forfattet de 3 selv...
Jeg har været en smule sammen med tidligere udvekslingsstudenter her – Rotex. De er meget venlige, og ret udadvendte. Jeg tror jeg vil komme til at bruge noget tid med dem, men det vil tiden jo vise. De snakker okay engelsk, men det kører på kinesisk alligevel. Så lærer jeg også lidt, og det er jo meget godt.
Jeg har endnu ikke været skole, som sagt. Det skal jeg på mandag, og jeg er ret spændt på det. Det bliver nok noget med, at jeg skal hjemmefra klokken ca 6 om morgenen og komme hjem igen hen ad 5-tiden. Og så er alt kinesisk der... jowjow. Det skal nok blive interessant. Er specielt spændt på at se, om de tør snakke med mig – nogle af dem er ret generte.
Det er også på mandag, jeg starter på kinesisk undervisning. 3 timer hver mandag og torsdag - 180 timer over hele året. Det burde give noget igen...
I er selvfølgelig meget velkomne til at skrive til mig med spørgsmål, eller bare skrive (lad være med at tage det alt for bogstaveligt, Kristina )
Jeg håber I alle har det godt.

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.