Tirsdag 18. december klokken 20. Sindian City
Hej alle
Det er snart jul, og det er tid med en update.
Siden sidst har vejret ikke ændret sig det store. De sidste par dage har det ike været nødvendigt med jakke, da temperaturen har ligget vel over 20 grader. Det gør det svært at forstå, at det lige straks er jul. Nu er julen heller ikke noget særligt her, og det kan man også godt mærke - eller netop ikke mærke. Den 24. og 25 . december er arbejdsdage som normalt, og det eneste, der indikerer jul, er, at nogle butikker bruger kunstigt gran i deres forsøg på at tiltrække kunders opmærksomhed. Jeg synes heller ikke, man kommer i julestemning af at høre på suppe-steg-og-is-agtigt julemusik i indkøbscentre. Så må man jo gøre noget for det selv, og jeg har derfor skrevet en del julekort. At dømme efter responsen er Taiwans postvæsen væsentligt ringere, end hvad man kunne forvente... Min vmor gav mig også en særdeles behagelig overraskelse en fredag, da jeg kom hjem fra skole. Hun havde nemlig bagt vaniliekranse! De var ganske vist alt for store, lettere mørke i det og ikke helt sprøde, men jeg syntes de var fantastiske. Hun havde set opskriften i en kogebog, jeg har med, jeg besluttede sig for at lave dem. Dagen efter lavede jeg stor julemiddag og Mads kom på besøg. Han havde lyst til god dansk julemad, og han blev bestemt ikke skuffet. Jeg var faktisk meget godt tilfreds med maden. Flæskestegen var helt perfekt - al sværen var god sprød, men ikke brændt. Den brune sovs ville også have gjort mormor stolt. Til gengæld viste det sig svært at lave brune kartofler i wok over gasblus... De blev dog fine i andet forsøg. De første var for bløde, og kunne ikke bruges til bruning. Min vmor stod for waldorfsalaten, og den blev god. Til dessert havde jeg lavet ris ala mande med hjemmelavet kirsebærsovs. Kirsebærsovsen var god, og det var smagen af ris ala manden også, men det er nok den mest klistrede ris ala mande jeg længe har smagt. Alle syntes vældigt godt om det hele, og min vforældre var meget overraskede over at se, at jeg rent faktisk kan lave mad.
Til ære for mig har min vfamilie også stillet et juletræ op. Altså et plastiktræ, men stadig. Det står i stuen og blinker fint i alle farver. Det er første gang i 3 år, de har det fremme. Så det er lidt noget særligt for dem også. Min vfar kom også glad hjem og fortalte, at han netop havde hørt i radion at de danske juletræer er de bedste i verden.
Fordi der ikke rigtig er jul i familierne, har rotary arrangeret noget julehalløj. Sammen med min rotaryklub lørdag og med udvekslingsstudenterne søndag og tirsdag. Den 24. er der ingen planer.
Det var meningen, at jeg skulle flytte vfamilie lørdag aften, men jeg fik det flyttet til den 1. januar. Er meget godt tilfreds med ikke at skulle flytte lige før jul og nytår. Der skal nok komme en lille beretning om, hvordan de næste par uger forløber.
Taiwan sender jo også udvekslingsstudenter ud, og derfor var der "country fair", hvor alle udvekslingsstudenterne skulle "sælge" deres land til kommende udvekslingsstudenter - og ikke mindst deres forældre! Hver land havde deres lille bod, hvor vi viste ting fra landet og fortalte om hvert vores lands fortræffeligheder. De to USA-stande (øst og vest) var overdrevet populære. Det var lidt trist at se, for efter de fleste udvekslingsstudenters mening (også min) så er USA ikke landet, man skal tage til. De fleste ville dog ud at rejse for at lære engelsk, og Taiwans gode forhold til USA gjorde, at landet nærmest solgte sig selv. Men! Så var der jo den danske stand. Vi syntes selv, at vi havde lavet en god stand med diverse brochurer for DK, danske flag, plakater, jeg havde hentet på handelskontoret, lego og 2 powerpoint præsentationer. Den ene med ting Danmark er kendt for (på storskærm), den anden med ganske normale danske huse, skoler, veje, natur osv. Vi var de eneste, der lagde vægt på at vise, hvad man rent faktisk kan forvente, hvis man vælger vores land. - Det er nok de færeste, der kommer til at bo på Manhattan med udsigt til frihedsgudinden, ved Great Barrier Reef eller på Potzdamer Platz. Det havde da også en ganske god effekt, at vi fortalte om, hvad udvekslingsstudenter i DK rent faktisk laver.
Vi havde meget travlt i løbet af dagen med at fortælle om SU, gratis skoler, stor frihed, godt socialt liv, sikkerhed og resten af dansk ungdomsliv og Danmark. Der var flere der kom til standen og ikke vidste, hvor Danmark ligger og gik væk sikre på, at de ville til Danmark.
Det var lidt skræmmende at se, hvor ofte man stod og snakkede til mødrene eller fædrene og ikke til studenterne. Nogle af dem havde slet ikke lyst til at tage afsted (det var ofte dem, der havde valgt USA). Det blev også hurtigt klart, at hvis moren blev overbevist, kom resten af sig selv. Mange forældre blev imponerede af vores viden om dansk politik og udenrigsforhold. Vi kunne også godt mærke, at vi nok vidste mere om DK end mange af de andre gjorde om deres eget land. Alt i alt gik det fint, og jeg synes vi repræsenterede Danmark godt.
Vi, udvekslingsstudenter, har, som I nok ved, kinesisk tre timer hver mandag og torsdag hele året. Vi er kommet i nye klasser, og siden da synes alle at lave mindre i timerne, underligt nok. Jeg er blandt de bedste, hvis ikke den bedste, i min klasse (anden bedste klasse...), men på grund af de andre ikke er særligt aktive, er det meget ofte mig, der bliver snakket til. Det er på sin vis fint, men timerne går meget langsomt. Jeg føler da stadig, at jeg lærer noget der. Det er mest tilpasning af min grammatik og nye funktioner i sproget jeg lærer. Det er jo også meget fint. Det er godt man altid kan spørge, og at man får et ordentligt svar.
Mht til mit kinesiske, så bliver det bedre hele tiden. Det er rart, at jeg endelig er ved at kunne snakke med folk på kinesisk, omend det ikke må blive for abstrakt - så kan jeg ikke følge med. Min vmor snakker med, få undtagelser, kun kinesisk til mig, og det hjælper meget. Min vfar er mindre tålmodig, men begynder at snakke mere kinesisk. Jeg begynder at tro på, at jeg faktisk kan lære det her sprog ret godt hen mod sommeren. Jeg glæder mig til ikke hele tiden at skulle tænke over, hvordan man siger ting.
På søndag er der mandarin speech presentation med de andre udvekslingsstudenter, og jeg vil introducere og synge, jep synge, Glade Jul på kinesisk: Ping an ye. Det bliver spændende at se, hvordan det går.
En ting, jeg har bemærket her, er, at de har et helt anderledes forhold til tomater. Her spises de som frugter. Det er lidt sjovt, for det er den eneste grøntsag, som de spiser rå. Det udløste måben, uforstående ansigtsudtryk og udråb, da jeg fortalte om, hvordan vi spiser gulerødder i Danmark - rå og skåret i stænger. Det var lidt det samme med flæskestegen. Min vmor kunne ikke forstå, at det var godt nok, at stegen kun skulle op på 70 grader i midten. "Den skal op over hundrede for at dræbe alle bakterier". Og det er så deres madlavning i en nøddeskal. Op over 100 uanset hvad det er. Nogle gange er det lidt træls sådan med totalt udkogte grønsager og kød der er gråt hele vejen igennen. Jeg er dog ved at vænne mig til maden, og noget af det er også ganske godt. Specielt deres små frokostboder har nogle gode valgmuligheder såsom Oksekødsnudelsuppe, madpandekager med æg og kød eller stegt risblanding. Det er dog langt fra julemad... Nogle gode æbleskiver ville være rart.
Jeg glæder mig til at se, hvordan det fejrer kinesisk nytår. Det er en gang i slutningen af januar, og det gør det vist ret meget ud af. Men nu ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul!
Vi ses!
Kærlig hilsen
Thomas
PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar