080126 lørdag

Lørdag d. 26 Taoyuan

Hej alle

Nu har jeg været her i over halvdelen af mit ophold, og det er dermed tid til at gøre status. Hvad har jeg nået, hvordan går det og hvad skal der nåes den næste halvdel.
Jeg er efterhånden ved at have lidt fat i kinesisk. Jeg bruger kun kinesisk, når jeg snakker med vfamilien, og det går fint. Der er selvfølgelig tider, hvor det er en smule svært at forstå, hvad de siger. Det kan også godt være et problem at forklare, hvad jeg mener. Jeg er i hvert fald begyndt at bruge min ordbog mere. Det, jeg skal arbejde mere på nu, er at udvide mit ordforråd.
Vi har haft endnu en kinesisk test, og er blevet placeret i klasser efter resultatet. Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg denne gang levede op til egne og andres forventninger, da jeg rykker i den bedste klasse efter ferien. Der er flere, jeg snakker med der og niveauet er højere. Jeg håber, det bliver godt. Jeg forventer, at jeg i slutningen af opholdet vil kunne tale så godt som flydende kinesisk.
Mht til kulturforståelse synes jeg, det går meget fint. Jeg lærer hele tiden mere om den kinesiske og taiwanesiske kultur, og det er spændende. Det største problem, jeg er løbet ind i her er, at jeg har fundet det meget svært at få venner. Det lyder ret mærkeligt, da jeg normalt synes, det er meget let, men det er noget andet her. Et af de største problemer er, at taiwaneserne på min alder ikke har tid til noget som helst ud over skolen. Derfor er der heller ikke mulighed for at møde folk uden for skolen eller gennem klubber og lign. Ydermere er taiwanesiske teenagere meget umodne. Det er de af flere grunde, som jeg ser det. For det første har de ikke tid til at udvikle sig på grund af skolepresset, for det andet lærer de ikke at tænke selv - hverken i skolen eller i hjemmet. For det tredje er langt de fleste forældre meget strikse og kontrollerende. De tager alle beslutninger for deres børn og børnene har meget lidt at sige der. For det fjerde er der et meget skarpt skel mellem børn og vokse i den kinesiske kultur. Således opfattes børnene ofte ikke som nogen, man kan snakke seriøst med, men nogle der skal passe sig selv og indordne sig. Det sidste har jeg mærket tydeligt siden jeg skiftede vfamilie: Min vfar snakker stort set ikke til sin søn! Pludselig forstår jeg den modvilje, der nogle gange er, for at snakke med mig. Ikke bare fra min vfar, men også fra andre voksne. Det kan være vanskeligt at snakke med dem om andet end vejret og om, hvordan jeg nu synes Taiwan er.
Det hjælper dog rigtig meget, at mit kinesiske bliver bedre og bedre. Det gør det meget lettere at snakke med folk, da det som tidligere nævnt ikke er mange, der kan engelsk. For fremtiden vil jeg gøre mere for selv at opsøge samtaler, for det kommer ikke helt af sig selv.
Den første halvdel af mit ophold har været rigtig god. Jeg har lært utroligt meget både om Taiwan og Kina, men også om mig selv. Det er utroligt, som livet i DK står i kontrast til her. Det er virkelig en anden måde at leve på. En af de største forskelle er klart fritid. Det bruger de ikke rigtig her, og det har jeg meget svært ved at sætte mig ind i. Et andet punkt er autoritetstroskab. De er helt enormt autoritetestro. Bare der er en, der har en eller anden uniform på, så adlyder de ALT. De stiller ikke spørgsmålstegn ved noget - i hvert fald ikke højlydt.
På en måde er det gået meget hurtigt, men det føles også som om, jeg har været her meget længe. Jeg tror den sidste tid kommer til at gå hurtigt. Jeg er blevet vandt til at bo her nu, jeg kan efterhånden sproget og der er ikke længere de store kulturelle overraskelser.

Men nu lidt om min nye vfamilie, som jeg kender lidt bedre nu. Som det er antydet snakker min vfar meget lidt. Det samme gælder min vbror, som er en smule irriterende til tider, da han er ekstremt doven. Når jeg forsøger at indlede en samtale med ham, gider han ofte ikke engang åbne munden for at svare. Det bliver dog bedre og bedre. Min vmor snakker så til gengæld nok for dem begge. Hun er meget flink, men jeg kunne bedre lide min tidligere vmor. Maiden her er også meget fin. Hun er nok den, jeg snakker mest med, da hun jo altid er hjemme. Hun er også lidt i samme situation som mig, da hun også har svært ved sproget engang imellem og er langt væk hjemmefra. Der er ikke meget familieliv her. De laver meget lidt sammen ud over at se TV. Det er lidt træls, men jeg skal snart på tur med dem, og det skal nok blive fint.
Det er nu ellers meget rart at bo her, da der ikke rigtig er så mange regler og huset er mere behageligt end det tidligere. Det er nu lidt langt væk fra alting. Ganske vist ligger det tæt på centrum af Taoyuan, men det er ikke ligefrem der, det sker. Jeg bruger derfor temmelig meget tid på at tage toget frem og tilbage fra Taipei. Det tager mellem 30 og 40 min og jeg får siddeplads ca halvdelen af gangene. Derimod får jeg meget sjældent en siddeplads i metroen om morgenen. Nogle gange står man simpelthen som sild i en tønde. Der er det meget rart at jeg rager op over de fleste og derfor stadig kan trække vejret.
Jeg holdte en præsentation om DK for min rotaryklub først på måneden. Det gik meget fint. Udover de obligatoriske facts og kendte ting fra DK fortalte og også om det danske velfærdssystem og de skatter. De var noget imponerede over velfærdsniveauet, men synes selvfølgelig at det var fuldstændig vanvittigt, at man skal betale sammenlagt 250 % moms og registreringsafgift på biler og give over to tredjedel af sin løn til staten. Det er også et noget andet system, end de har her. Topskatten er 30 %.
Samme uge var der også noget af den værste luftforurening, jeg har oplevet. I en uge var temperaturen over 25 grader, og der var næsten ingen vind. Da Taipei ligger i en gryde af bjerge samles alt luften i der, og det fører til forringet luftkvalitet. I løbet af den uge blev luftkvaliteten 2,5 gange værre end "dårlig" (250 mg skidt/m3 luft). Det kunne virkelig mærkes, at luften var forurenet, og myndighederne anbefalede, at man bar maske, hvis man opholdt sig udenfor i længere tid. Der kom heldigvis vind i løbet af weekenden, og luften blev klart forbedret. Vejret er blevet koldere, og dagtemperaturen ligger for tiden under 20 grader og det blæser ret kraftigt.
Jeg har haft ferie i lidt over en uge nu, og jeg har haft tid til at slappe lidt af. I går var jeg til et møde I ministeriet for Information, hvor vi mødte informationsministeren. Vi snakkede om udviklingen af demokrati i Taiwan og lidt om det politiske system. Det var et meget spændende møde, og det var ærgeligt at vi ikke havde mere tid. Det var dog flot, at ministeren tog sig tid til at snakke med os. Jeg vidste meget lidt om det politiske system i Taiwan inden mødet, og det var derfor meget interessant at få det forklaret godt. (Politik er ikke noget, de snakker meget om, og det er også et meget følsomt emne her. Jeg har derfor været forsigtig med at snakke om det. Da vi kom rådede Rotary Taiwan os til ikke at snakke om politik overhovedet.)
Jeg var noget overrasket over at høre, at det ikke er længere tid siden end 1996 at Taiwan havde deres første demokratiske valg. Før da var Taiwan styret af KMT; Chang Kai-sheks parti. Det er et forholdsvist kompliceret forløb, men det er det parti, der regerede Kina, men flygtede til Taiwan i 1949 pga den kinesiske borgerkrig mellem kommunistpartiet (som stadig regerer kina) og KMT. Det var KMT, der oprindelig styrede Kina efter det sidste dynastis fald, og som oprettede Republikken Kina, ROC (i folkemunde kaldet Taiwan, men det er ikke det officielle navn). Efter de flygtede til Taiwan indførte general Chang Kai-shek militærstyre og egentlig diktatur. Militærstyret og et-parti systemet blev først ophævet af Chang Kai-sheks søn i 1987, og det var først i år 2000, at KMTs 50-årige styre af Taiwan blev brudt, ved at oppositionen demokratisk blev valgt ind. De seneste 2 valgperioder har Chen Shui-bian været præsident for Republikken Kina. Han er formand for DPP, det Demokratiske Progressive Part, som er Taiwans Nationalistiske, pro-løsrivelses parti. Den taiwanesiske befolkning er i dag splittet mellem ønsket om genforenelse og løsrivelse og dermed mellem DPP- og KMT-koalitionerne.
Man kan godt mærke, at de ikke lige som DK har en lang demokratisk tradition. Man hører ikke folk diskutere politik rigtig, men jeg tror også det kræver, at man har haft rigtig demokrati i mere end bare 8 år. Der er præsidentsvalg den 22. marts og KMT ser ud til at vinde. Jeg skal nok skrive mere om politik og valget, som det kommer nærmere.

Resten af ferien skal bruges på at rejse rundt i Taiwan. På onsdag tager jeg afsted til Green Island sammen med Babette, Lawrence, Peter, Mads og Lillian/Ye-yun. Green Island, eller Ly-dao, er en lille vulkanø ca 30 km ud for Taiwans sydøstkyst. Vi skal være der 3 dage og derefter tager vi til taiwans sydspids, Kenting, i 3 dage, hvorefter vi flyver hjem. Vi har ikke rigtig nogle planer for, hvad vi skal lave (taiwanesere: hvordan kan man tage på tur uden plan?!?!), men det kommer nok. Vi regner med at komme ud og dykke og sejle og se noget af den flotte natur på øen. Jeg håber virkelig at vejret bliver lidt bedre, for i øjeblikket er det kun ca 20 grader der, og det er ikke godt nok. Jeg er dog sikker på, at vi nok skal få en rigtig god tur uanset hvad.
Dagen efter jeg kommer hjem, den 6. februar, er den sidste dag af dette år ifølge månekalenderen. Jeg tager derfor sammen med min vfarmilie ned sydpå for at fejre det. Der er en masse traditioner omkring kinesisk nytår. Det er lidt deres svar på jul. Jeg er spændt på at se, hvordan vi skal fejre det, og I skal selvfølgelig nok få en beretning om begge mine ture og nytårsfejr. Jeg kommer hjem igen den 11. eller 12. og begynder straks på skole igen.
Kinesisktimerne starter dog først ugen efter dvs. uge 8.
Jeg er lidt misundelig på jer, der skal på ski i vinterferien, men på den anden side, skal det nok blive sjovt og spændende at prøve noget andet. Jeg glæder mig i hvert fald meget.

Vi ses!

Kærlig hilsen

Thomas