TB i Taiwan ﹣麥哲威在台灣

Hjemad

2008-06-30T14:39:00.002+08:00

Mit ophold i Taiwan er snart slut. Jeg tager flyet hjem i morgen aften og er hjemme i Danmark tidligt onsdag morgen.
At skulle hjem herfra giver mig en meget underlig følelse - jeg er blevet vandt til at leve i et land, der er så forskellig fra Danmark, som det næsten kan være. Jeg har lært et nyt sprog, en ny kultur og en masse mennesker at kende. Jeg har det rigtig godt her men, jeg savner også alle derhjemme.
Jeg har haft nogle fantastiske 10 måneder i Taiwan. Det har ikke været, som jeg havde forventet, for der er mange ting, som jeg slet ikke ville kunne tænke mig til, før jeg kom. Jeg har fået masser af oplevelser, der virkelig har udvidet min horisonter - de har bare andre måder at gøre ting på her.
Jeg ser meget frem til at komme hjem, og fortælle om min tur, for fjernøsten er slet ikke, som mange går og tror.

Mange tak til jer, der har holdt jer opdateret ved at læse min blog - jeg håber I har nydt at følge med i mine oplevelser i Taiwan.
Jeg glæder mig meget til at komme hjem til jer alle.
Vi ses i Danmark!

Tur til Penghu

2008-06-14T13:01:00.006+08:00

I sidste uge sagde in vfar til mig, at je skulle tage ud og rejse og mente, at jeg skulle tage ud til en af øerne omkring Taiwan. Så snakkede jeg med nogle af de andre udvekslingsstudenter og fik arrangeret en tur for Peter, Joe, Jean og jeg selv til Penghu, der er en gruppe af øer, der ligger mellem Taiwan og Kina. Jean kunne imidlertid ikke komme med, så det blev Babette i stedet.
Vi tog afsted fra Songshan Lufthavn midt i Taipei onsdag morgen og fløj med et propelfly til Penghu. Vi landede 45 minutter senere i militærlufthavnen ved Magong (største by på øen). Det var lidt spøjst at lande mellem jetfly, militærkøretøjer og soldater, men det virkede fint.
Vi tog en taxa til vores hotel, der viste sig at være ganske udmærket på trods af en pris på ca 110 kr/pers/nat. Vi spurgte i receptionen, om vi kunne leje nogle scootere så vi kunne køre rundt på øen, men da de hørte at vi ikke havde Taiwanesisk kørekort (som de nærmest trækker i automater), sagde de nej, det kunne der ikke blive tale om. Men så sagde jeg "Jo, det kan vi godt" og fik svaret "jah... Okay." Så vi fik to scootere til at udforske øen på:Vi kørte snart afsted til den sydlige del af øen, hvor der skulle være nogle rester af et hollandsk fort.
Det blev hurtigt ret tydeligt, at livet på øen var i et helt andet tempo end i Taipei. De få mennesker vi så, der rent faktisk arbejde sad og reparerede fiskenet. Fiskeri er også en af de store industrier (læs eneste) på øen, og derfor er det også helt acceptabelt at vejene bruges til at tørre fisk på:Det viste sig at det hollandske fort bare var lidt bunker jord med kaktus på, så det var lidt skuffende, men udsigten var flot.
Bagefter kørte vi til en bugt, hvor der var en lækker strand. Vi badede og vandet var rigtig klart og havde en behagelig temperatur. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det var 35 grader varmt. Stranden var forholdsvis stejl, så med tilløb kunne vi springe hovedspring i vandet.Efter baderiget kørte vi tilbage til Magong for at kigge lidt rundt. Der var en noget mindre by end vi er vandt til, men der var dog stadig en stor koncentration af 7-elevens, flere Starbucks og byens næsthøjeste punkt var McDonalds lysende buger...
Vi spurgte lidt om vej og fandt, hvad der skulle være en god fiskerestaurant. Jeg syntes ikke så meget om maden der, men frisk var den i hvert fald, for vi kunne pege på den fisk vi ville have, mens den stadig svømmede rundt.Næste morgen kørte vi til den nordlige del af øen for at fange en båd, der sejlede os ud til en mindre ø mod nord. Det var et ret søvnigt sted, men de havde en god strand og der var forskellige vand aktiviteter. For Taiwanesere, der aldrig kommer nær vand, var det nok en vild oplevelse at blive trukket rundt i gummiring, og det var da også meget sjovt, selvom det er prøvet vildere. Og for at komme ud skulle man have en kæmpe redningsvest og hjelm på..Senere blev vi sejlet lidt længere ud for at kigge på koraler og fisk. Det var ikke snorkling, da det er for avanceret for Taiwaneserne, men i stedet fik vi hver en maske og en grundig instruktion i, hvor man kigger på fisk. "Først tager man en stor mundfuld luft ned i lungerne, så holder man vejret, mens man drejer hovedet ned i vandet og kigger. Når man så ikke kan holde vejret længere, stikker man hovedet op af vandet og trækker vejret. Husk IKKE at trække vejret under vandet." Hvor svært kan det være... Vi kiggede lidt, og der var ikke mange fisk og korallerne var og få, men det var da meget flot.Efter badeturen kørte vi en tur rundt på øen. Der var en masse diger ude i vandet, som var designet til at fange fisk, når tidevandet trækker tilbage. Ret let måde at fiske på...
Vi tog tilbage til hovedøen og kørte hele vejen rundt på den u-formede ø. Der var flere steder vi stoppede og kiggede og snakkede med de lokale. De fleste tog den virkelig med ro.
Pludselig træk en koldfront ind og det begyndte at regne helt vildt og temperaturen fald 10-15 grader. Vi var oppe på et stort plateau og kunne ikke nå at komme i ly, så vi blev totalt gennemblødt. Regnen stoppede heldigvis hurtigt og vi tørrede hurtigt ved at køre videre.
Det tog en del tid inden vi kom tilbage til Magong, da vi stoppede flere gange på vejen. Aftenen brugte vi i Magong og mødte blandt andet tidligere Rotary udvekslingsstudent, der var tilbage for at studere master i kinesisk.
Den sidste dag kørte vi til den sidste del af øen, som vi endnu ikke havde set. Jeg syntes, det var sjovt at der var så store veje rundt på øen, når der ikke rigtig var nogen biler. Der var også en hel ufattelig koncentration af store templer på øen. Hver lille bitte landsby havde et stort tempel med sten og træudskæringer over det hele. De må bruge en stor del af overskudet på de tørre fisk på det..

Mine poloer i aktion

2008-06-01T16:47:00.003+08:00

I forbindelse med afslutningsceremonien blev de poloer, som jeg har fået lavet delt ud til folk og alle var godt tilfredse. Jeg synes også selv, at de er blevet ret gode. Vi delte nogle ud til nogle af de rotarianere, der har gjort mest for os i løbet af året. Det betød så, andre rotarianere pludselig ville købe nogen. De bestilte i alt omkring 40 poloer. Det er nu ikke sikkert, at det sådan lige kan lade sig gøre, at få lavet så mange. Tror det bliver for bøvlet.
Jeg synes også det er bedre, at det kun er folk med tilknytning til os udvekslingsstudenter og os selv, der render rundt i dem.

Vejarbejde med sikkerhedshjelm?

2008-06-01T16:27:00.002+08:00

I Kina spiser jeg hunde

2008-05-16T14:20:00.002+08:00

Jeg har gjort det. Jeg har spist hund.
Det er ganske vist ulovligt i Taiwan, men de rigtige steder kan man stadig få det, selvom det ikke er specielt populært. Og jeg kan godt forstå hvorfor. Jeg spiste en sort hund (de går for at være de bedste), men det var ikke synderligt godt kød. Det, jeg fik, var småkød, og dvs. at der var ret mange sener, ben og meget skind på kødet. Det var ikke særlig mørt på trods af, at det var blevet kogt ret længe. Smagen var ikke god, men heller ikke dårlig - lidt ala får. Det er nu ikke noget, jeg vil bede om igen, men nu har jeg prøvet det.

Previously unreleased movieclips

2008-05-15T10:52:00.002+08:00

En sørgelig juledag på skolen:

Enorm menneskemængde efter Taipei 101 fyrværkeri:

Min tur rundt i Taiwan med min anden vfamilie samt lidt Taiwan geografi:

Gak og løj i 101:

Chang Kai-Shek mur:

View over Chang Kai-Shek Memorial Park:

Militærøvelser i skolen:

Nye billeder på Flickr

2008-05-15T09:23:00.001+08:00

Så er der netop oploaded lidt nye billeder på flickr med små beskrivelser til. Se blandt andet billeder fra Hualien-turen og Chang Kai-Shek Memorial Hall.

Hualien!

2008-05-14T23:59:00.003+08:00

I sidste uge var jeg på den anden del af den berømte "Round Taiwan Trip", som som bekendt blev splittet i to i endnu en af Rotary Taiwans tåbeligheder. Det har skåret antallet af overnatninger ned fra oprindelig 6 til 4 og har næsten fordoblet de i forvejen store antal timer i bus. Nå, men det var en god tur alligevel.
Vi tog først til Taroko Gorge, som jeg tidligere har omtalt i forbindelse med min tur med min tidligere vfamilie. Den var stadig super flot, og denne gang kørte vi lidt længere ind til der, hvor den virkelige bliver smal.

Her efter tog vi til Hualien, hvor vi indlogerede os på et hotel og fik dernæst hver 16 kr til at købe aftensmad for. Det viste sig at være mere end rigeligt, da vi fandt en Bao-zi butik, der solgte små dampede boller med kødfyld til ca 75 ører stykket. De smagte rigtig godt, og efter at have spist 6 var jeg mæt.

Næste morgen tog vi en tur til havs. Endnu en gang med stor sikkerhed fra kystvagten, der filmede alle, der gik ombord og igen da vi kom tilbage.
Det var en hval/delfin ekspedition vi var på. Vejret var høj solskin og ca 35 grader. En mild brise hjalp til at gøre det behageligt. Først spejdede vi længde efter store dyr, men det eneste, vi så, var nogle få flyvefisk. Det var jo også ret sjovt, for de flyver faktisk. Langt. En fløj ca 20 cm over vandet lige foran båden ca 100 m. Havde ingen anelse om, at de fløj så langt. Kort efter fik vores helt af en guide øje på en delfin. Vi sejlede nærmere og blev imponerede, men snart efter fik vi øje på mange flere, og pludselig var der masser omkring båden.

Nogle få hoppede op af vandet, og fangede et billede:
Det var rigtig flot, og vi blev alle godt solbrændte i de to timer vi tilbragte der. Resten af turen skete der ikke så meget, udover en god tur på vejen fra Hualien til Ilan. Jeg har før omtalt denne vej, og jeg er stadig lige vild med den.
Den sidste dag brugte vi på stort set ingenting, og det var naturligvis lidt træls at spille en hel dag, men på trods af det var det en god tur. Det var den sidste tur med alle udveklingsstudenterne, og der er mange af dem, jeg er kommet til at kende godt. Det bliver mærkeligt at skulle skilles fra dem, når vi nu har tilbragt så meget tid sammen de sidste 8-9 måneder.

Hvilket år??

2008-05-14T09:22:00.003+08:00

Som det jo tydeligt fremgår, så er dette billede taget den 2. maj. 日(kinesisk: ri) = dag (betyder også sol) 月(kinesisk: yue) = måned (betyder også måne).
Men... Hvilket år er vi lige i?? 年 (kinesisk: nian) = år. Her i Kina bruger man nemlig ikke det samme system som resten af verden. Dvs. år 2008 = år 97. Det undrer nok nogle, hvordan man er kommer frem til netop 97, og Kristina er sikkert igang med at undersøge evt. matematiske sammenhænge allerede.
Det er nu mere simpelt end det. I Kina har man de sidste mange tusinde år snakket om dynastier, og i hvert nye dynasti starter en ny år-tælling. Kristina har nok nu regnet ud, at der må være sket noget omkring 1911. Det gjorde der også - det var nemlig slutningen af Qing-dynastiet. Nu kan man ikke rigtig tale om et dynasti, der der ikke er nogen hersker, men et eller andet system skal man jo bruge til at måle tiden med...

Her går det godt

2008-05-14T08:40:00.003+08:00

Jeg flyttede vfamilie for to uger siden og bor nu i Neihu, der ligger nordøst for Taipei. Det er stadig forholdsvis langt væk fra byen, så det tager ca. en time at komme i skole og ind til byen for den sags skyld. Det er lidt træls, men til gengæld er min vfamilie helt kanon.
Den består af 5 mennesker. Tre små (!) søskende og så mine to vforældre. Og det er virkelig en glad familie, som tydeligt viser, at de er glade for hinanden og de er vildt venlige og hjælpsomme. Vsøstrene er stadig en smule generte - selv efter to uger er de ikke meget for at svare på mine spørgsmål. De er nu meget søde. Okay uheldigt med øjnene på Yuan-yuan helt til højre.
Mine vforældre er sidst i 30'erne og arbejder begge i min vfars firmaer. Han ejer en række virksomheder, der arbejder med kinesisk medicin, så det er urter, blade og græs i rå mængder. Han startede firmaet for 6 år siden og har i dag 5 mindre hospitaler (et i kina), 2 fabrikker (en i kina) og nogle apoteker. Han har altså klaret sig udmærket og er vist også okay ved muffen.
Mine vforældre arbejder meget, og kommer som regel hjem klokken 7-9 om aftenen og arbejder også om lørdagen, men på trods af det virker de slet ikke nedkørte overhovedet, men virker til at have masser af energi. Kan være det skyldes nogle af deres urter...
Min vfar går meget op i kontakter og networking hvorfor han er medlem af en række klubber el. lign. for erhvervsledere, herunder Rotary og Taiwan Counsil for Industrial and Commercial Development (CICD). Han kender også den kommende præsident og en række af nogle helt store business folk i Taiwan. Og så det bedste af det hele: Han tager gerne mig med til alting - således skal jeg senere i dag til møde med CICD og senere til Kaohsiung for at se deres fabrik og hospital der og muligvis ud at sejle :)
Der er ikke rigtig nogle regler i familien, og de er meget lidt strikse. De spiser vestlig så vel som kinesisk mad, og jeg får godt brød og cerialier til morgenmad! Jatak!
Familien bor i et rækkehus med 4 etager. Det er ikke specielt stort, men det ligger i et rigtig godt område med bjerge, søer, floder, indkøbscentre, skoler, svømmehal i nærheden. Det er dog stort nok til, at jeg har fået mit eget rum med stor dobbeltseng (stenhård som altid) og eget toilet/badeværelse.
Øverst i huset er der et mindre tempel, og familien er temmelig religiøs. Det er dog ikke noget man mærker til udover min vfars enorme træperlekæde. Han beder dog morgen og aften og tilskriver al sin succes til guderne. Jeg var med dem i tempel i forgårs (i øvrigt et rigtig flot tempel, men havde glemt mit kamera) og fik drevet onde ånder ud. Det virker mærkeligt for mig, at sådan en ellers rationelt tænkende familie kan være så meget inde i religion, tro på sandsigere og tilfældedige religøse "svar" fra guderne. Jeg tror dog, at det giver dem glæde og så er det vel også fint.
Og så snakker de til mig! Vildt nok...
Alt i alt en rigtig god familie, som jeg er rigtig glad for at slutte af med, dog lidt trist over, at jeg kun har under 2 måneder med dem.

Ilantur: historielektion og cykelsjov

2008-04-22T17:29:00.004+08:00

Her i weekenden tog de fleste af os udvekslingsstudenter på en tur med vores Taekwondotrænere og deres far. De havde arrangeret turen og betalt en stor del af den, vi kun skulle betale ca 75 kr hver for hele weekenden. Det må siges at være billigt.
Vi kørte fra Taipei lørdag morgen klokken 9 og ankom i Ilan, der ligger på Taiwans nordøst-kyst klokken ca elleve. Vi skulle skifte bus en gang og gå lidt, så det tog lidt tid at komme frem.
Stedet vi boede på var en stor bygning ejet af en mindefond for to tvillinger og deres mormor, der blev dræbt tilsyneladende uden grund under Chiang Kai-Sheks regime.
Vi indkvarterede os i store sovesale i japansk stil, dvs. sengene består af dyner, der ligger på parketgulv. Ikke videre komfortabelt, men det er bare et spørgsmål om at gå sent nok i seng, så skal man nok sove...
Vi spiste frokost, som bestod af nogle temmelig ringe burgere og pommes rösti - meget mere kan man vist ikke forvente for den pris.
Efter maden fik vi en introduktion til stedet. Oprindeligt blev fonden startet som en mindefond for to 7-årige tvillinger og deres mormor, der blev dræbt efter Kaohsiung Hændelsen, der var en demonstration for demokratisering af Taiwan. En af lederene af oppositionsgruppen var tvillingernes far, Lin Yi-hsiung. Han blev anholdt og mishandlet af politiet, hvorefter hans kone rettede henvendelse til Amnesty International i Osaka. Kort herefter blev hendes tvillinger og mor myrdet og hendes ældste datter alvorligt såret. Myndighederne påstod de ingenting vidste om det og havde med det at gøre på trods af, at Lins hus var under konstant politiovervågning.
I 1991 startede hr og fru Lin så Chilin-fonden til minde for deres døtre og mor og til udbredelse af forståelse for den sociale bevægelse i Taiwan under og efter KMT's (Nationalistpartiet) militærstyre. I 1993 ombyggede de deres hus til at fungere som mindested og 4 år senere åbnede de "Taiwan Social Movement Archives Center" overfor. Her et billede fra mindehuset, med fotografier af bedstemoren og tvillingerne: Centeret fungerer dels som bibliotek og museum for den sociale bevægelse under KMT, men også som undervisningssted med konferrencerum og sovesale. Selv bor familien på øverste etage.
Da det er ret følsomt materiale, der er gemt i biblioteket er det kun muligt at komme derind, hvis man på forhånd har ansøgt om det, så det så vi ikke. Vi brugte dog lang tid på at kigge i museet og snakke med guiden der. Museet fokuserede på den tid, hvor Taiwan har været undertrykt og altså ikke frit. Denne periode strækker sig fra den 17. april 1895, hvor Kina tabte Taiwan til Japan under den Første kinesisk-japanske krig, til den 18. marts 2000, hvor KMT's tabte magten på demokratisk vis til DPP (Demokratisk Fremskridtsparti). Museet lagde vægt på at beskrive de humanistiske forhold under japansk og KMT styre og fortælle om den demokratiske bevægelse, der til sidst skabte et frit Taiwan.
Om aftenen så vi en film om samme periode i Taiwans historie.
Der er ikke meget at sige til, at Taiwaneserne i dag er meget stolte af deres frihed og demokratiske system - det står i stærk kontrast til de sidste 100 år af deres historie og til Kina.
Under det japanske styre i starten af det forrige århundrede blev taiwaneserne og den taiwanesiske kultur undertrykt. Det gik ud over gamle taiwanesiske traditioner og tawanesisk sprog. Japanerne indførte undervisning på japansk i skolerne, alle skulle have et japansk navn, og i det hele taget blev der gjort meget for, at japanisere Taiwan. Alt modstand mod styret var naturligvis forbudt, og et hvert ondt ord mod Japan eller styret blev kvitteret med 30 dages fængsel. Der var altså hårde straffe til modstandere, men til gengæld var der sikkerhed for dem, der gjorde som der blev sagt.
Under det japanske styre gennemgik Taiwan en kraftig modernisering, som dog ikke skete på bekostning af det gamle. Således blev den gamle regeringsbygning flyttet, så en ny kunne bygges, denne nye bygning er nu præsidentpalads og regeringen samles nu i andre bygninger, der også er bygget af japanerne.
Det var også japanerne, der byggede togbanen rundt om øen, og lavede vandingssystemer for 55 % af landbrugsarealerne. Japanerne grundlagde i 1899 Bank of Taiwan, for at gøre øen forberedt på japanske investeringer. Mange store bygninger og transportsystemer fx de to største havne, er lavet af japanerne.
På trods af manglen af nogle menneskerrettigheder gjorde japanerne også noget godt for Taiwan. Det var naturligvis ikke for taiwanesernes blå (?) øjne, men som led i en strategisk ekspansion af Japan. De havde jo ikke regnet med at tabe Taiwan tilbage til Kina i 1945.
Her kom KMT og Chiang Kai-Shek så til magten. 30 dages fængsel for modstand mod styret blev til 12 år. Modstand blev meget hårdt slået ned og tusinder blev dræbt, herunder mange intellektuelle, der talte for demokratisering. Al taiwanesisk kultur blev ulovligt, inklusiv traditionels dukkespil. Mandarinkinesisk blev indført som nationalsprog og taiwanesisk blev ulovligt i skoler og offentlige institutioner.
På et tidspunkt blev en taiwanesisk forfatter i USA dræbt kort efter at have kritiseret Chiang Kai-Sheks søns flerkoneri.
Det var dog lyspunkter under KMTs styre: Da ROC (Republic Of China) stadig var internationalt anerkendt som regering af Kina nød Chiang Kai-shek stor respekt i udlandet og modtog enorm støtte hovedsagligt fra USA. Meget af denne støtte blev brugt på at sætte yderligere skub i økonomien på Taiwan, og der opstod snart en stor middelklasse, der var uddannede og søgte indflydelse. Dette skabte grobund for en demokratiseringsbevægelse, og der blev lige så stille åbnet op. Kaohsiung Hændelsen satte fokus på problemet internationalt og modstandsgrupperne begyndte at få mere og mere støtte fra andre lande. I 1971 ændrede FN holdning til Taiwan og anerkendte ikke længere KMT som regering for hele Kina. Sammen med økonomisk vækst voksede kravet på demokratisering og Chiang Kai-Sheks søn imødekom mange af disse krav og i 1986 lovliggjorde regeringen dannelsen af andre partier. Kort efter gik de endelig fra den fuldstændig lattelige idé om, at ROC skulle generobre hele Kina. I 1991 blev parlementsmedlemmerne, der var valgt i 1947, endelig smidt ud (tidligere havde de siddet på livstid, og det var herre korrupt) og i 1996 blev det første valg udskrevet. Det fik lynhurtigt Kina til at spille med musklerne i form af nogle missiltest få kilometer fra Taiwan. Folk blev bange og KMT blev på tronen.
Endelig i år 2000 under Taiwans andet valg blev KMT over 50-årige styre væltet, og Taiwan blev en rigtig demokratisk stat, omend stadig ikke internationalt anerkendt.

Det var en virkelig spændende dag, hvor vi hørte mere om Taiwans historie og politik end vi havde resten af året. Fordi det er så følsomt er det blevet tysset ned hele tiden, og det er meget svært at snakke med folk om det. Man skal passe gevaldigt meget på, ikke at tage den forkerte side i diskussionen, for så bliver man ikke populær.
Det er klart, at denne gennemgang var set fra DPPs side, og farvet af deres holdninger, men facts er facts, og de er ikke gode mod KMT.

Samme aften havde vi en snak om turen, vores oplevelser i Taiwan og om hvad, vi havde lyst til at lave resten af tiden her. Vi fik kage og hyggede og snakkede til langt ud på natten.

Næste dag var vi på en længere cykeltur, hvor vi besøgte to parker. På vejen kørte vi langs floden og forbi en masse rismarker med vaskeægte kineserbønder (dog med knallert): Ilan er noget mere fattigt end Taipei, og her er der stadig mange folk, der bor i de traditionelle, lave huse med døre direkte ud til vejen. Her går Silas (i skjorte) og Chris forbi, mens Mads tager billeder: Det var en ret afslappende dag med masser af fritid (i modsætning til de sædvanlige overtravle Rotaryture). Jordan, Chris og Silas gik og skød med deres nyindkøbte softball-pistoler og alle blev ret trætte af det. Franskmændene snakkede fransk sammen, tyskerne tysk, og så var vi nogle, der hovedsagligt holdt os til engelsk og kinesisk. Vi spillede basket, kastede med frisbee, og kørte ret meget ræs på tandemcykler langs floden. På vejen hjem blev vi desværre fanget i en ordentlig bilkø, der opstår hver weekend på vejen fra Ilan til Taipei. Her brugte Laura, Vincent, Babette, Aude, Brianne og jeg så tiden på at snakke om at få lavet en polo-shirt til alle udvekslingsstudenterne som et minde om turen her. Jeg stod for designet og her er det:
Det var virkelig en god tur, hvor vi både lærte en masse, men også have tid til bare at have det sjovt. Jeg synes det var virklig flot af Stock og hans døtre, at de tager sig tid til at arrangere sådan en tur for os.

Nye billeder på Flickr

2008-04-14T22:17:00.002+08:00

Jeg har netop lagt nogle nye billeder på flickr. De kan ses ved at klikke på linket øverst til højre på denne side. Jeg beklager, der er gået så længe siden sidst.
Jeg vil også gerne minde jer om, at I er velkomne til at skrive kommentarer og/eller e-mails. Spørgsmål er også velkomne.

Til dem, der ikke ved det, så kan man her på siden klikke på billederne, for at se dem i fuld størrelse.

District 3480 konference

2008-04-14T21:40:00.004+08:00

I denne weekend afholdtes den store districtskonference i "The Great Ballroom" på Taipei Grand Hotel. Fint skal det være, og der var skruet op for rotarymerchandize og -pynt i en grad, der var næsten kvalmende. Sådan gør de her, for de er meget stolte af deres Rotary.
Jeg var også stolt, for jeg var den udvalgte udvekslingsstudent, der skulle holde en tale for hele forsamlingen (ca 400 rotarianere) lørdag aften.
Talen skulle være i forbindelse med PP May (formand for ungdomsudvekslingskommiteen)'s tale og vare 3-4 minuter understøttet af en lille powerpointpræsentation med billeder og naturligvis foregå på kinesisk.
Lidt af en udfordring, så jeg gjorde meget ud af at skrive tale, finde gode billeder og øve mig. Det var trods alt den mest vigtige begivenhed i rotary-året.
Jeg snakkede med PP May om tiderne fredag aften og jeg skulle tale lidt over seks om aftenen, men skulle være der, så vi kunne nå at øve inden klokken fire. Okay, ingen problem.
Men... Næste dag klokken halv 2 ringer de fra YEC og siger, at jeg skal tage afsted med det samme. Jeg skynder mig at pakke færdig og tage ud af døren... Kvart i tre er jeg næsten i Taipei, men får da en sms, hvor der står at jeg skal nå at øve talen med PP May inden klokken tre, da tiden for min tale var blevet ændret til 15.20 - det var der bare ikke lige nogen, der havde fortalt mig. Jeg måtte så fortælle dem, at jeg umuligt kunne nå at være der inden klokken tre. Jeg får så svar, at øv bøv, så kunne jeg ikke nå det. De var kede af, at de havde glemt at fortælle mig, at tiden var ændret. Det var lidt træls...

Søndag var alle Rotary udvekslingsstudenterne til konferrencen, hvor vi først sang en sang på Taiwanesisk (det umulige sprog med 8 toner og mærkelige "hmm"-lyde) og dernæst opførte os, der træner taekwondo, en Taekwondoopførsel. Da jeg selv var på scenen til disse ting har jeg ikke nogle billeder af det nu, men det håber jeg, jeg snart får, så I kan få det at se.

"Serious dating"

2008-04-07T19:09:00.003+08:00

Sasha fra Schweiz og Emily fra USA var ved at komme ind i problemer i sidste uge. Sasha har det med at kramme og give kindkys til pigerne, når han møder dem, så det gjorde han på skolen en morgen. Men men men... Det blev set af en fra skolen og STRAKS rapporteret til Rotary Youth Exchange Commitee. En af de helt store regler er jo, at "dating" er forbudt, og her var der jo helt klart tale om "serious dating". De var lige ved at blive sendt hjem på grund af det, da de havde svært ved at bevise, at de ikke var kærester, som YEC ellers krævede. Det endte dog med, at de fik lov til at blive, efter de havde skriftligt lovet, at de ville afholde sig fra at benytte den slags gestus.
Flot D3480 YEC...

Morgenkaos i metroen

2008-04-06T12:49:00.003+08:00

En morgen var der to døre i metrotoget, der ikke ville lukke. Det kan man jo ikke køre med, så alle blev beordret ud på platformen. Den blev total fyldt. Jeg vil skyde på at der har stået 4-5000 mennesker der, da et fyldt metrotog er lidt over 2000 mennesker. Den sædvanlige orden med pæne køer gik helt fløjten...

Håb på tørvejr

2008-04-05T22:54:00.002+08:00

Hvis din scooter holder ulovligt parkeret (uden for scooterbåsene), og du er en smule uheldig, så bliver den samlet op og kørt væk.
Så skal du selv hente og betale en bøde. Og hvor du skal hente den, det står på vejen - med kridt. Så er det bare at håbe på tørvejr...

Chiang Kai-Shek

2008-04-01T15:08:00.004+08:00

I weekenden var jeg på en eftermiddagstur med min vfamilie til Chiang Kai-Skeks mausoleum. Det vil sige, at selve mausoleumet ikke var åbent, men det var parken udenfor og et lille museum, der fortalte om den tidligere regeringsleder og generalisimo.
Chiang Kai-Skek, eller Jiǎng Zhōngzhèng som kineserne kalder ham, var manden, der samlede Kina efter Qing-dynastiets fald og Hærfører-perioden. Han efterfulgte Dr. Sun Yat-Sen som formand for KMT, Nationalistpartiet. Herved fik han magt over Nationalistpartiets hær, som han benyttede til at besejre provinsielle hærfører og etablere en regering for hele Kina i 1928. Dette var i plan med Sun Yat-Sen originale tre-trinsplan: Militærstyre -> Militærbeskyttet regering -> Konstitutionelt demokrati.
De næste 10 år brugte Chiang Kai-Shek på at gennemføre omfattende moderniseringer og strømligninger af Kina. Blandt andet indførte han mandarin-kinesisk som officielt sprog og byggede veje og jernbaner, reformerede det juridiske system og stabilisere priser og valuta.
I samme tid begyndte Kinas kommunistparti at samle sig, og pludselig havde Chiang Kai-Shek en ny intern modstander, med idealer modsat sine egne.
Hæren blev sat ind mod kommunisterne, og det blev Chiang Kai-Shek første mål at besejre dem, frem for Japanerne, der havde indtaget en større by på østkysten. Så angreb Japanerne Shanghai, og det var helt skidt. "Heldigvis" kom der så en Anden Verdenskrig og besejrede Japanerne. Efter omkring 10 års med stærk fokus på andre fjender begyndte KMTs regering så småt at falde fra hinanden indefra pga korruption og infiltration af kommunister.
Det førte til KMTs fald i Kina, og Chiang Kai-Shek flygtede til Taiwan.

På Taiwan
På Taiwan oprettede Chiang Kai-Shek midlertidig regering (da man jo stadig var regering over Kina, og derfor ville vende tilbage på et tidspunkt). Fra Taiwan gjorde Chiang Kai-Shek altså krav på hele Kina og styret på Taiwan var international anerkendt helt ind til midten af halvfjerdserne.
Der var stadig tale om et et-parti system der var støttet af hæren og Chiang Kai-Shek blev genvalgt af regeringen hele 4 gange.
På Taiwan blev alle former for politisk diskussion forbudt, medmindre det foregik i parlementet (hvor alle sjovt nok var ret enige, og stort set alle kom fra fastlandet). Mange intellektuelle blev henrettet fordi de kunne være en trussel mod styret ligesom alle, der argumenterede mod KMTs styre. KMT gjorde meget for at udbrede en stærk nationalstemning på Taiwan blandt andet ved at forbyde undervisning på Taiwanesisk og Taiwanesisk i medierne. Chiang Kai-Shek døede i 1975 og blev, efter en kort præsidentperiode, efterfulgt af sin søn, der op gennem firserne åbnede meget op for politik på Taiwan og var med til at bane vejen for demokrati på Taiwan.

Chiang Kai-Shek er blandt nogle meget populær for ja, han gjorde meget for at samle Kina og modernisere landet. Men han var også en voldsom diktator, der dræbte tusinder blot fordi de havde en anden overbevisning end ham selv.

KMT vandt valget for 2 uger siden med knap 60 % af stemmerne. De vandt hovedsagligt på løfter om bedre økonomi. Modstanderene, Demokratisk Fremskridtparti DPP, står afstand til Kina og eventuel formel selvstændighed.

Her en lille film fra parken, hvor folk i hvert fald godt kunne lide Chiang Kai-Shek:

Hvem mangler?

2008-03-27T19:41:00.002+08:00

Som et udmærket eksempel på mangel på interaktion mellem lærere og elever i det Taiwanesiske skolesystem kommer her en lille historie fra i dag:
Jeg havde min første fysiktime siden jeg kom her, da mit skema er blevet ændret en smule. Jeg satte mig ind i klassen og alle elever sad på deres pladser da læreren kom ind. Læreren stiller sig op og ser rundt med protokollen i hånden og siger: "Der er en, der mangler. Hvem er det?" Svaret fra klassen kommer prompte: "Nummer 13."
Skræmmende...

Sol og sommer i syden!

2008-03-25T19:20:00.011+08:00

Så kom den første af de stortopslåede Rotary Distrikt 3480 Udvekslingsstudentture! Denne gang gik turen til den sydlige del af Taiwan, Kaohsiung (kin.:高雄 gaoxiong) og Kenting (kin.: 墾丁kending).
Vi kørte i busser fra Taipei klokken 7 onsdag morgen og ankom i Kaohsiung klokken ca 14 efter et stop for frokost. Vi så først byens 2 uger gamle metro, som er ganske flot på trods af, at togene er ret små. Ligner meget Taipeis, men er lidt pænere. Herefter gik turen videre til rådhuset, hvor vi fik en introduktion til byen og så en kort hyldestfilm. Det viser sig, at Kaohsiung er vært for 2009 World Games. Og så tænker du nok "World Games??". Jep, det samme tænkte jeg. Det er lidt ligesom de olympiske lege, bare for alle de sportsgrene, der er for latterlige/utraditionelle til at komme med i storebror OL's fest. Ikke desto mindre er det en stor sportsbegivenhed og de var med rimelighed meget stolte. Efter filmen var der spørge scession, hvor der blev helt stille og alle kiggede på mig(?). Jeg spurgte så om, hvad Kaohsiung gør for at differentiere sig fra Taipei og Taichung. Her lød svaret at man fokuserede langt mere på turisme, sport og æstetik. Nok også nogle af det letteste punkter at overhale Taipei på, men byen var bestemt pænere og virkede meget mere dynamisk end hovedstaden.
Kaohsiung har verdens 6. største containerhavn, og vi var på havnerundfart. Skibene var ikke pæne og ikke så store igen, men der var mange og havnen fortsatte bare ud i horisonten. Kaohsiung har også verdens 16. højeste bygning, som er nydelig. Jeg står her foran den og to andre totalt fantasiløse bygninger:
Herefter var vi på nightmarked. Alle byer i Taiwan har sådan et, hvor de sælger varer til ingen penge af ekstremt ringe kvalitet og mad, som er både interessant og skræmmende på samme tid. Vælg her, hvilke indvolde, du vil have med dine stegte nudler:Efter vi havde spist vores night-market-mad tog vi på en lille sejltur op af "Kærlighedsfloden", der er den flod, byen er bygget op om. Det var faktisk en meget flot flod med promenader på hver side, lys på broerne, spændende cafeer og arkitektur. Ikke dårligt.
Så var den dag ovre, og smuttede træt i seng.
Næste morgen kørte vi til Kending, der er den aller sydligste del af Taiwan. Her havde vi paintballkrig! Yeah. Vi syntes først det var lidt sjovt, at de foreslog os, at vi skulle bære "skudsikre"veste, men tog dog imod de liggeunderlagstykke beskyttelsesplader. Der gik dog ikke længe, før vi blev overbevist om deres værd. Jeg tror ikke, der er nogen form for regulativer, regler eller lign, der bestemmer maksimal kraft på paintball-pistoler i Taiwan! Jeg har aldrig set nogle, der skød så hårdt. Over 10-12 meters langt skud tabte kuglerne blot ca 30 cm i højden! Så meget desto mere virkede det ægte, og det kunne mærkes i to dage efter jeg blev ramt på skulderen.
Japanerne Aya og Kazumi kom også hurtigt i skjul da kampen begyndte, på trods af ægte fighterånd forud for slaget:
Efter frokost kørte vi til vores ganske udmærkede hotel for natten og så fluks på stranden! Vejret var høj solskin og omkring 28 grader, vandet vel ca 22 grader. Slet ikke dårligt. Stranden var dejlig sandstrand i en flot lagune.
Himlen er blå, vandet ligeså, TB er hvid.
Efter badeturen tog på en restaurante/kareoke/dansebar og spiste grillmad og sang kareoke. Om aftenen havde vi det sjovt på hver vores værelsere under tæt bevogtning af Rotary-officials ude på gangen.
Vi var godt igang med at flygte på gammendags maner med sammenbundne lagner, men en vagt ved hotellets vareport blev mistænksom da vi målte om "tovet" var langt nok. Øv.
Næste formiddag besøgte vi et kæmpe stort akvarium. De havde de største akvarier jeg har set og nogle af de største fisk også. I et vandbad havde de en 8-9 meter lang hvalhaj til at svømme rundt. Udover det var der en meget flot koralafdeling, hvor man kunne gå rundt om koralerne og de mange fisk, fordi akvarierne var enorme glasrør. De havde også nogle meget store vinduer. Det med hvalhajen var 16 gange 4 meter og det her var også overdrevet stort:

De havde også pingviner, sæler og delfiner og den klassiske undervandstunnel, hvor man kan se over og rundt. Den har var så bare over 80 meter lang sammenlagt og der var et stort skibsvrag , som koralerne havde overtaget. Det var ret flot.
Her står Mads uden foran akvariet: (Bemærk hvordan han kniber øjnene sammen på grund af den stærke solskin :) )
2 dage effektivt blev det til for denne gang, for lige over middag kørte vi igen nordpå til lidt lavere temperaturer.
Det var en rigtig god tur og jeg havde det super sjovt med de andre, det måtte bare gerne have været lidt længere. Næste tur bliver i starten af maj, hvor vi tager til østkysten af Taiwan.

Jing-Mei Elementary school og Tchaikovsky

2008-03-25T17:37:00.010+08:00

En meget begivenhedsrig uge er ovre, og det forpligter jo unægteligt, når man har startet på sådan en blog her. Så jeg vil nu fortælle om, hvad jeg har oplevet i den sidste uge.
Mandag skete ingenting specielt, hehe.
Tirsdag havde vores skole (Wanfang) arrangeret at os 6 udvekslingsstudenter besøgte en elementary school og brugte eftermiddagen der. Vi startede med at få en kort introduktion og så væltede det ellers ind med børn i skolens konferencelokale (selv en lille skole for børn har åbenbart sådan et med biografsæder og en lille scene med pult og det hele). De var skolens 5. og 6. klasser.
Hver udvekslingsstudent holdt en præsentation om vores respektive lande på ca 5-10 min. Det var naturligvis af stærkt variende kvalitet, specielt fordi vores kinesisk-niveau ikke er lige højt allesammen, og ikke alle havde samme puplikumtække. Jeg var den sidste og synes selv - og fik også at vide - at jeg tog den med storm. Det gik altså ganske godt for min præsentation, hvor jeg blandt andet sammenlignede Jadebjerget (Taiwans højeste bjerg) med vores egen Møllehøj (9 cm højere end Yding Skovhøj). Jeg havde også lavet fine animeringer af befolkningstal og sat landene op ved siden af hinanden for at sammenligne størrelse. Og så vækker det altid misundelse, når jeg fortæller om dansk velfærd - ikke mindst SU, der er højere end hvad de fleste lønmodtagere tjener her.
Herefter var der to opvisninger fra nogle af eleverne på violin og diabollo. Musikken var god og diabolloerne ville vist ikke helt som de skulle...
Mens nogle af de andre lærte eleverne "Mester Jakob" på deres sprog, blev jeg interviewet til ikke mindre end 3 aviser (to havde billeder med i trykken). Vi gik så sammen over i gymnastiksalen, hvor vi lavede nogle lege og danse, som jeg ikke fatter at børn på 11-12 år syntes var sjove, men det gjorde de altså.
Til sidst blev der taget billeder og vi fik en snak med skoleinspektøren.

Jeg havde medbragt fint tøj, så jeg klædte om og var klar til koncert med Londons Symfoniorkester! Ja tak!
De eneste andre, jeg kunne få med, var Babette og hendes veninde fra Holland, der var på besøg, så vi tog til den ret flotte National Concert Hall og spiste inden koncerten. Bygningen er i klassisk kinesisk stil med masser af krummelurer og orange svunget tag, og så er den mega stor! Desværre er den under renovering for tiden, så stilladser skæmmer dens ydre.

Aftenens program:
Turnage Lullaby for Hans
Henze Seconda sonata per archi
Brahms Violin Concerto
Tchaikovsky Symphony 6
Det startede stille ud med nogle strygerstykker. De var meget fine, smukke og lette. Der var en solist, Nikolaj Znaider, der spillede en koncert af Brahms og det var mildest talt meget imponerende. Helt utroligt rene toner, som med lethed fyldte hele salen. Og så er det selvfølgelig også lidt flot at huske sådan 20 minuters musik udenad og ikke spille en eneste (hørbar) fejl.
Efter pausen kom så Tchaikovsky! Så var der fuld knald på med fraceringer fra det letteste lette til tunge passager med smæk på både bækner og gong-gong. Der var i alt 4 stykker med en klar udvikling fra meget mørkt i starten til lettere og lettere og mere og mere harmonisk og melodisk.
Det var virkelig en super oplevelse at høre et af verdens bedste symfoniorkestre! (som bonus kan jeg nævne at det er dem der spillede til det der Ringenes Herre)
Det var også lidt sjovt at se, hvad folk havde valgt at tage på den aften. Jo, der var nogle, der var klædt ordentligt på, men selv nede på rækkerne til 2000 kr pr sæde sad der folk i striktrøjer og kastetter. Folk var dig godt tilfredse med musikken og dirigenten Vladimir Jurowski måtte komme ind på scenen og modtage applaus 4 gange og skrive autografer til over 200 mennesker bagefter!
Jeg var hjemme lidt over midnat og nåede at få tre en halv timers søvn inden jeg stod op næste morgen...

Action-packed uge.

2008-03-16T15:43:00.005+08:00

I næste uge får jeg travlt. Tirsdag skal jeg til koncert med Londons symfoniorkester, der kommer forbi og spiller i Taiwan National Concert Hall. Onsdag morgen tidlig tager jeg afsted på tur med de andre udvekslingsstudenter. Vi skal tre dage til Kaoshiung (en stor by i den sydlige Taiwan) og til Kending (den sydligste del af Taiwan). Næste weekend skal jeg på tur med min Rotaryklub til midten af Taiwan. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skal ske udover noget grill (!), så det bliver spændende.
Jeg vil naturligvis gøre, hvad jeg kan for at informere jer om, hvad jeg har lavet, når jeg kommer hjem fra turene.
Jeg håber, I alle må få en dejlig påskeferie.

Verdens højeste (færdigbyggede) bygning!!

2008-03-16T11:53:00.007+08:00

TAIPEI 101!!
Så har jeg endelig været der: På toppen af den højeste bygning i verden. I onsdags besøgte vi i Culture Class Taipei 101, der med sine 508 meter er den højeste bygning i verden (når antenner og ikke færdigbyggede bygninger ikke tælles med).
Taipei 101 er en meget imponerende bygning og den er absolut blevet et sympol på Taiwan og den ses overalt. Den er langt den højeste bygning i Taipei med mere end 250 meter ned til den næsthøjeste, der ligger i den anden ende af byen. Den ligger i den nye del af Taipei omringet af finansbygninger, indkøbscentre og fancy lejlighedsbygninger. Taipeis store messecenter "Taipei World Trade Center" ligger også lige ved siden af.
Omkring foden af tårnet ligger der et meget flot og dyrt storcenter på 5 etager. Alt er marmor, glas og metal og det huser mange af verdens dyreste mærker inden for tøj, tasker, ure og smykker. Det er lavet sådan, at jo højere man går op i centret, jo dyrere bliver det. Det er et virkelig flot center og det er spændende at gå rundt at kigge der, men ... det er meget dyrt!
Fra femte sal tager man elevatorerne op til 89. etage, der er opservationsetagen. Det tager 37 sekunder at komme derop, og det betyder at pigen, der byder en velkommen til verdens højeste bygning og verdens højeste elevator knap nok når at sige hendes replikker inden man når toppen. Elevatorerne når en topfart på hele 1010 m/min eller 16.83 m/s. Dvs. man når over 4 etager i sekundet! Det er ret imponerende. Elevatorerne er også under tryk, og der er trykudligning når man når toppen. Man kan følge elevatorerne suse op gennem bygningen på nogle små skærme med timer, speedometer osv.
På 89. etage er der plads til man kan gå hele vejen rundt og nye udsigten. Det var høj solskin, da vi var der, så det var super. Man kunne se ud over det meste af Taipei og ud til bjergene. Desværre er der en del forurening i byen, hvorfor det er lettere diset, når man ser langt væk. Udsigtetagen har også en souvenirbutik, en cafe og en masse plakater mv, der hylder Taipei 101, herunder den obligatoriske oversigt over de højeste bygninger i verden.
På dage med godt vejr er der åbent udenfor, så vi gik op til 91. etage og kom oven på bygningen. Det er verdens højeste udendørs udsigtsdæk, og det var selvfølgelig ret spændende at se rundt deroppefra. Jeg må dog indømme, at jeg var noget skuffet over, at det kun var muligt at komme sølle 390 meter op. Den 101. etage ligger i knap 450 meters højde og huser en hemmelighedsfuld privat club kaldt Summit 101.
For at komme op til det udendørs observationsdæk skal man tage trappen. Der er i bygningen nogle trapper, der går hele vejen til toppen, og det betyder, at man kan se ned gennem hele bygningen ved trappen. Den går nedad som en spiral og det er lige til at blive svimmel af, at kigge derned. Hvert år er der en "maraton" til observationsdækket, og rekorden lyder på omkring 12 min for de 2046 trin til 91. etage.
I toppen af bygningen er der en kæmpe stålkugle, der hænger over 5 etager. Nederst er der nogle store hydrauliske arme, der kan svinge den for at modvirke bevægelse i stærke vindstød. Super smart, lige borset fra, at den optager vel meget plads. Der er åbent ind til kuglen, som er farvet guld-farvet. Det kunne være interessant at se, hvordan den bevæger sig i blæsevejr.

Taipei 101 blev åbnet nytårsaftensdag år 2003 og samme aften var der for første gang kæmpe fyrværkeri fra bygningen. Det er for dyrt, og jeg kan derfor glæde mig over at have set den sidste gang.
Der er en del symbolik indbygget i bygningen. Den består fx af 8 "kasser" af 8 etager (der er logisk nok flere etager end dem). 8 er et heldigt tal i Kinesisk kultur og står for velstand og langt liv - og det er jo herligt. Ligeledes for de 8 dele bygnigen til at ligne bambus lidt, og bambus står for læring - også godt. Der er også en ret store skive på hver side af bygningen. Det forestiller mønter og er ligeledes for velstand. Hele vejen op af bygningen er der i hjørnerne placeret nogle moderne "drager", der er en nyfortolkning af en gammel kinesisk tradition.
Under designprocessen af bygningen havde man et stort problem. Der er nemlig en vej, der går næsten lige mod bygnigen!! Ahh, herre dårlig energi! Ifølge Feng-Shui (kin.:風水=vind vand), leder det den gode energi chi (kin.:氣 = luft/positiv energi) væk fra bygningen. Den usandsynligt højteknologiske og moderne løsning: Et lille springvand med en roterende granitkugle og voila: Herre nice karma!

Som det fremgår af billedet her, taget fra et stort pariserhjul lige nord for Taipei, så rager 101 godt i vejret og kan stort set ses uanset, hvor i Taipei man opholder sig:
Når man tænker over det, er det måske heller ikke lige det smarteste sted at placere sådan en høj bygning; Taiwan er jo kendt for hyppige jordskælv og hvert år kommer kraftige tyfoner forbi. Men det gør jo ikke den identitetsskabende del af byggeriet mindre - tværtimod.
Taipei 101 er det suverænt største symbol på Taiwan og Taipei. Billeder af tårnet ses overalt på alt. Det er et stærkt symbol på viljestyrke, perfektionisme og ambitioner, som Taiwaneserene gerne vil være kendt for. Et fysisk bevis på Taiwans stræben mod himlen. På trods af alle de gode ting, har bygningen har været under hård kritik - ikke mindst pga prisen, der var på ca 12 mia kroner. Der er stadig omkring 40 etager uden lejere - det er for dyrt at være der.
Jeg mener nu at Taipei 101 har en stor virkning i kraft af markedsføring for Taiwan og styrker Taiwaneseres identitet. De er meget stolte af bygningen, og jeg kan forstå hvorfor.

Nårh, ja, så er der jo det med vinduerne:

Nye billeder på Flickr

2008-03-10T19:34:00.001+08:00

Jeg har netop lagt nogle nye billeder på Flickr. Hvis du vil se dem, så klik på linket øverst til højre.

Forkølelse og brød

2008-03-09T18:39:00.002+08:00

I den seneste uge har vejret været bedre, end det har været i lang tid. Temperaturen har ligget vel over 20 grader hver dag, men der har været en tendens til koldere vejr sidst på dagen. På trods af, at jeg hele vinteren, hvor det var koldt, klarede mig fint, har jeg nu præsteret at blive syg. Det startede med lidt ondt i halsen og har udviklet sig til regulær forkølelse. Det sjove er så, at hver gang man bare nævner, at man ikke føler sig helt frisk, så er den første reaktion altid: "Har du været ved lægen?" Ikke noget med at spørge om, hvad der er galt eller noget, nej, men skal til lægen. De har et mærkeligt forhold til sundhed her. Når der bare er det mindste galt, så tager de til lægen og forventer at få piller, der gør en rask på timer. Og det er det samme hver gang! Til lægen! Jeg har nu ikke villet tage til lægen, og det ser også ud til, at det - overraskende nok - ikke bliver nødvendigt.
I går var jeg dog til tur på brød-messe. Det var faktisk interessant at se. Det var en forholdsvis stor messe, hvor de fleste stande havde noget at gøre med bagerfaget. Jeg har tidligere nævnt, at jeg er ret utilfreds med Taiwans brød. Det er blødt og sødt de hele. Jeg havde derfor store forventninger til, at det ville være muligt at købe noget godt brød på den stort opslåede "International Bread Show". Jeg blev noget skuffet. Der var kun ca 4 stande, der havde egentlig brød. 3 af de stande solgte deres varer på messen og 2 af dem solgte noget, der var værd at købe, selvom kun 1 havde godt brød. Resten af messen var fyldt med bagermaskiner, kager, emballage og is. Hvad isen lavede der ved jeg ikke, men den smagte godt :) Mht til kager, så afspejler det meget Taiwanesernes forhold til bagværk. Blødt og sødt er bedst. Emballagen er også en meget vigtig del af bagværk her, og i det hele taget bruger de rigtig meget emballage. Alt skal se flot ud, også selvom varen indeni er dårlig. Der var en stand, hvor de havde mange forskellige slags toastbrød (formentlig den mest populære type brød her). De havde marmortoast (lidt ligesom vores marmorkager fra netto) med forskellige smage og i forskellige hårdheder: Fra almindelig over blød, meget blød, ekstra blød til super blød. Det var ligesom at bide i skum...
Jeg fik dog købt mig nogle rigtig gode fuldkornskiks med meget lavt sukkerindhold. Dem kunne min vfamilie i hvert fald ikke lide...

Kinesiske tegn på computeren

2008-02-28T12:14:00.004+08:00

Jeg har lige fundet ud af, at jeg kan skrive kinesiske tegn på min computer ret let. Det foregår ved, at jeg skriver lyden med såkaldt pinyin, der er et system, der benyttes til at skrive kinesiske lyde med almindelige bogstaver. Når lyden så er skrevet, fx wo (jeg) fås en liste (我握臥窩...) og jeg kan derefter vælge det rigtige tegn (我). Det er da ret smart. Der findes flere forskellige systemer til at skrive tegn på computeren. Nogle går ud på, at man skriver lyden med deres lydalfabet, skriver tonen og så vælger. Andre går ud på, at man taster radikalet (basisdelen af tegnet) og derefter vælger det rigtige tegn på en liste.
Jeg har omdøbt min blog således, at der nu står "TB i Taiwan" på kinesisk.
Som tidligere nævnt er nogle tegn ret komplicerede. Taiwan's wan er et af den slags med 25 streger. Eksempler på andre komplicerede tegn er "deprimerende" (ironisk nok) med 29 streger: 鬱 eller "forespørgsel" med hele 32 streger: 籲.
Langt størstedelen af de kinesiske tegn i traditionel kinesisk har mellem 8 og 15 streger. De gør de ikke let for dem selv, de kinesere...

Pingsi Lanterne Festival

2008-02-17T12:58:00.004+08:00

I går eftermiddag tog Vincent, Babette og jeg til Pingsi, der er en lille by i bjergene ca 20 km fra Taipei. Her er en af de største lanternefestivaler i Taiwan - selve Taipei er meget lidt velegnet til opsendelse af lanterner pga høje bygninger og stor lysforurening.
Lanternefestivalen er en af de store højtider i Taiwan, hvor mange sender en lanterne til himmels, med deres bønner for det nye år. Således kan guderne jo se bønnerne. De er en meget smuk tradition, omend den nok forurener en del.
I den lille by Pingsi var er ret mange mennesker, og på skolens sportsplads var der fællesopsending af lanterner. Det så rigtig flot ude, når mange hundrede lanterner steg sammen til vejrs. Ud over fællesopsendelserne sendte folk konstant lanterner til vejrs, så himlen var fuld af lysende papirsposer. Nogle hængte fyrværkeri under deres lanterner, så de bragede og glimtede under opstigningen. Vi skulle selvfølgelig også prøve at sende en lanterne afsted, så vi købte lanterne og fyrværkeri. Jeg mener, vi gjorde det helt rigtigt, men alligevel lykkedes det os, at få fyrværkeri over hovedet. Jeg fik svedet lidt hår, da en knaldperle faldt ned og ramte mig. Efter fyrværkeriet gik der ild i lanternen, og den brændende pose dalede lige så stille ned i en stor bambusbusk. Hovsa. Pludselig kom der politimænd løbende og snakkede højlydt i deres walkietalkier, men ilden døede heldigvis heldig hurtigt ud. Min teori er, at fyrværkeriet var for tungt, så den ikke steg hurtigt nok op = knald i hovedet, og så lanternen fik slagside = flammer i papiret.

Anden gang gik det langt bedre - denne gang uden fyrværkeri. Vores lanterne steg smukt til vejrs og gled sammen med de mange andre ud i det fjerne...

Dumplingsskandale og eksport af kvinder

2008-02-15T20:15:00.004+08:00

Taiwans madeksport, specielt dumplingseksport til Japan er steget kraftigt i denne uge. Det skyldes, at der er ca 80 japanere, der er blevet syge, efter at have spist dumplings importeret fra Kina (alle fra samme fabrik). Da Japan og Kina ikke er helt bedste venner, mener Japanske medier, at der er tale om et planlagt angreb mod den Japanske befolkning (gennem dumplings?!). Mange supermarkeder, restauranter og skoler har taget Kinesisk-importerede madvarer fra hylderne og flere tv-stationer og politikere advarer befokningen mod at spise mad fra Kina - alt sammen til fordel for Taiwans dumplingindustri.

Og så er det netop kommer frem at Mao i 1973 havde en plan om at eksportere hele 10 millioner kvinder til USA. Dette havde to formål: At fremme samhandlen mellem USA og Kina og at skade USA med en "befolkningseksplosion" som den kinesiske. Dette foreslag (ikke det med befolkningseksplosionen blev fremlagt for den daværende præsident, Kissinger, der dog pænt afslog efter han havde overvejet det.
I dag er der ca 40 millioner flere mænd end kvinder i Kina.

Asiatere er lidt spøjse nogle gange...

Kilder: Reuters, The China Post, CIA world factbook

Vinterferie

2008-02-13T14:39:00.012+08:00

Min ferie er lige færdig, og det har været rart med lidt tid til at slappe af. I ved, at det var meningen, at jeg skulle på tur med mine venner til Green Island. Det kom vi ikke, fordi Rotary Youth Exchange Commitee satte sig imod det, selvom vi havde alle godkendelser. Vi ved stadig ikke helt, hvorfor vi ikke måtte komme afsted, men vi er godt trætte af dem og deres regler. De går væk fra al sund fornuft til fordel for ekstrem regelrethed. Angiveligt var det noget med, at vi skulle flyve, og at det er farligt. De er totalt latterlige.
Jeg havde set meget frem til turen, så det var træls, at vi ikke kunne komme afsted.
I stedet brugte jeg meget tid på at slappe af og sove længe. Det trængte jeg virkelig til efter 5 måneder uden ferie! Jeg var også på en endagstur til Taichung, der ligger nede midt i Taiwan, vest for bjergene. Der besøgte jeg sammen med Babette Lillian. Det var dejligt at se lidt andet af Taiwan, selvom vejret ikke var med os.

Besøg i det politiske system
En del af udvekslingsstudenterne var inde og besøge nogle forskellige organer i Taiwans politiske system. Det er noget anderledes end de fleste andre systemer. De arbejder her med 5-deling af magten - ikke den normale 3-deling, da man her har den kontrollerende magt og den eksaminerende magt. De fem magter kaldes Yuan. Der er Executive Yuan, som omfatter ministerierne, med ministre, der er valgt af præsidenten. Legislative Yuan er den lovgivende forsamling med 113 medlemmer. Juridical Yuan er den dømmende magt. Control Yuan kontrollerer regeringen. På grund af en politisk hårdknude har Coltrol Yuan dog ikke rigtig fungeret siden 2005. Examination Yuan står for at undersøge de offentlige institutioner og ansatte. De to sidste yuan spiller en stor rolle i bekæmpelsen af korruption.
Jeg synes, det var utroligt spændende at snakke med nogle af parlamentsmedlemmerne, men jeg synes, det er svært at få et ordentligt billede af, hvilket parti, der er bedst. Kuomintang, folkepartiet, de blå, er for fortsat samarbejde/genforening med Kina. De styrer 2 af hoved tv-stationerne og nogle store aviser og har betydeligt flere resurser end de grønne, Mínzhǔ Jìnbù Dǎng, demokratiske fremskridtsparti. De grønne er for løsrivelse/mindre afhængighed af kina og har tilsyneladende en mere demokratisk tilgang til politik. Der er meget modstridende holdninger mellem de to partier og dermed også taiwanernes. Begge partier udøver en del mudderkastning mod hinanden og gør meget ud af at fortælle om, hvor dårlig de andre er. De blå siger at de grønne vil kaste Taiwan ud i krig med Kina, mens de grønne siger de blå vil sælge Taiwan til Kina og gøre Taiwan kommunistisk.
Jeg mener ikke, løsrivelse inden for en kort årrække er den bedste vej frem, men jeg bryder mig heller ikke om de blås fremgangsmåde.
De blå ser stadig ud til at vinde præsidentvalget og har vundet flertal i den lovgivende forsamling.

Kinesisk Nytår
Det er tradition, at man tager tilbage til sine forældres hus og fejrer nytåret med dem, så vejene var godt fyldte op. Vi tog til Ilan, der ligger ved Taiwans nordøstkyst, hvor min vfars forældre bor. Deres hus ligger ude på landet, hvor der mildest talt ikke sker særlig meget. De brugte meget tid på at bede, hvilket jeg jo ikke kunne deltage i. De brugte store mænger af røgelse og noget specielt papir, som de brændte af. Man beder til forskellige guder og forfædre. Det er også tradition, at man giver forfædre og guder mad, hovedsagligt frugt. Dette er også årsagen til, at frugtpriserne stiger betydeligt omkring kinesisk nytår. Om eftermiddagen om min vfars brors familie, og vi spiste middag omkring et stort, rundt bord, der var hentet indenfor til lejligheden. Efter middagen gik forældrene tilfældigt rundt og uddelte hong bao - røde pakker (konvolutter). Det er en lidt speciel tradition, der er omkring dette: De ældre familiemedlemmer uddeler de her røde konvolutter, som indeholder penge til de yngre. Det er noget, de unge her ser meget frem til. De bruger ikke det med gaver, men giver bare penge. Det er langt mindre personligt og ikke spor hyggeligt, men det er selvfølgelig meget rart med økonomisk tilskud. Jeg fik i alt lidt over 300 kr. Kort efter middagen tog gæsterne hjem igen, og vi sad og så tv (jeg så film) til klokken elleve. Der var ingen familiehygge her. Før klokken 12 tog vi ind til Ilan centrum og så fyrværkeri - og det kan de altså finde ud af her. Fra klokken 11.56 til ca 12.18 bragede det løs. Hvorfor de valgte at starte før tid aner jeg ikke. Efter fyrværkeriet tog vi hjem - nu i rottens år.
Næste dag skete der så godt som ingenting. Det var meget kedeligt.
Om aftenen tog jeg med min vfar over til den lokale frivillige politistation, hvor de drak cognac og whisky, til de ikke var helt sobre længere. Det var lidt specielt, men meget sjovt. Godt, der ikke var nogle udrykninger den aften!
Næste dag tog vi til min vmors forældres hus og spiste. Derefter tog vi hjem for et kort stop i Taoyuan før vi kørte i 5 timer til sydspidsen af Taiwan, hvor vi ankom klokken 2 om natten.

Rundtur i Taiwan
Næste dag mødtes vi med nogle af min vfamilies venner/forretningsforbindelser og tog hen til Taiwans største tempel for at bede, men der var voldsomt mange mennesker, så det blev ikke til noget. Bagefter kørte vi hen til en lille park, hvor vi så på fugle og drak frisk kokosmælk. Temperaturen her var omkring 20 grader - 10-12 grader mere end i Taipei.
Herefter tog vi til et klippeområde i nærheden, hvor der var en stor sten, der ballancerede oven på klippen. Taiwanesere kan meget godt lide at opkalde natur efter mennesker eller dyr, så klippen her hed skildpaddestenen. Okay, den ligner lidt, men det er langt fra altid deres sten ligner det, de skulle.
Herefter kørte vi til Taidong, der ligger ved Taiwans sydøstkyst (se evt filmen herunder). Det tog ret lang tid at køre de omkring 150 km, da den hurtigste vej er op over bjergene, og vejen er ikke ligefrem lige.
I Taidon fandt vi vores hotel, og spiste stor middag igen. Efter en lille tur rundt i området, hvor der var marked, der blandt andet solgte mange stenting, tog vi en tur i hotellets varme kilde. Der er ret mange varme kilder i Taiwan, og de er meget populære om vinteren, når det er koldt. Det er nu bare varmt vand i en svømmepøl...
Næste dag kørte vi til en farm i bjergene, hvor Taiwanesere kan komme hen og se, hvordan en ko ser ud. Da langt, langt de fleste Taiwanesere bor i byer og da Taiwan har forholdsvis få husdyr, ved de ikke meget om landbrug. Derfor er der et marked for oplevelseslandbrug, hvor man kan komme hen og se på køer, ride på heste og lege med hø. Der var også butikker med merchandise med ko-pletter på alting og en butik med mælkeprodukter. Normalt er Taiwaneserene ikke fans af mælkeprodukter, men her gik de totalt amok med indkøb af mælk, flødeis mv. Jeg syntes, det virkede lidt plat, men dem om det.

Herefter kørte vi videre til Guanshan, som - trods navnet - er en dal-by. Den ligger i en dal, der er fyldt med rismarker. Vi cyklede en tur rundt, og det var spændende at se markerne med deres terrasser og vandingssystemer. Det virker umiddelbart ret bøvlet at dyrke ris, med alt det vanding, planering og såning i mudder. Jeg har også overvejet, om det er den mest effektive afgrøde at dyrke udbytte/areal-mæssigt. Der er sikkert opgørelser over den slags...
Herefter kørte vi til Hualien, hvor vi mødtes med nogle af venners familiemedlemmer og spiste stor middag igen. Derefter kørte vi til en ganske udmærket bed&breakfast og overnattede.
Næste dag kørte vi op i bjergene. Der var til afveksling virkelig ren luft - det var skønt. Der var også blomster på nogle af kirsebærtræerne og flot udsigt over dalene. Vi kørte videre op af den første øst-vest ekspresvej i Taiwan. Det siger noget om fremkommeligheden, at dette var stedet, man fandt mest egnet til at lave en vej. Ganske vist er vejen forholdsvist ret (i hvert fald den nye pga en masse tunneller), men den ligger i klippesiden i en kløft med meget stejle, høje klippesider. Det var spændende at se den orininale vej, der er hugget ind i klippen og har tunneller med huller ud til kløften.
Herefter kørte vi af en mindst ligeså imponerende vej op til Ilan. Vejen, der er omkring 100 km lang følger klipperne langs kysten næsten hele vejen. Til tider er vejen sprængt ind i næsten lodrette klipper med 100 meter ned til havet, og med en 1 m høj betonvæg som eneste sikkerhedsforanstaltning. Her var ligeledes en ny og en gammel vej (som faldt sammen meget af vejen), men nogle stykker af den gamle er lukket, da vejen er for smal, faldet ned eller bare alt for snoet langs klippesiden. Jeg syntes, det var en fantastisk oplevelse at køre langs den vej. (min vbror sov hele vejen, og gad ikke kigge op...)

Da vi kom tilbage til Taoyuan samme aften var det mega koldt og er det stadig. Det er de laveste temperaturer i 10-20 år ifølge min vmor. Udenfor er det ca 7-8 grader, indenfor 4-5 grader varmere. Taiwaneserene kan ikke forstå, at jeg synes, det er koldt, for det er jo meget koldere i Danmark. De forstår ikke, at vi har varme på...
Men nu kommer foråret snart, og temperaturen ligger sikkert snart over 20 grader igen.

Nyt format for updates

2008-02-13T11:09:00.002+08:00

Jeg har besluttet, at jeg vil forsøge mig med et mere smidigt format til mine updates. Således kan alle nu gå ind og læse, hvad jeg skriver, se mine billeder og se film fra mine oplevelser her i Taiwan.

080126 lørdag

2008-02-12T15:31:00.001+08:00

Lørdag d. 26 Taoyuan

Hej alle

Nu har jeg været her i over halvdelen af mit ophold, og det er dermed tid til at gøre status. Hvad har jeg nået, hvordan går det og hvad skal der nåes den næste halvdel.
Jeg er efterhånden ved at have lidt fat i kinesisk. Jeg bruger kun kinesisk, når jeg snakker med vfamilien, og det går fint. Der er selvfølgelig tider, hvor det er en smule svært at forstå, hvad de siger. Det kan også godt være et problem at forklare, hvad jeg mener. Jeg er i hvert fald begyndt at bruge min ordbog mere. Det, jeg skal arbejde mere på nu, er at udvide mit ordforråd.
Vi har haft endnu en kinesisk test, og er blevet placeret i klasser efter resultatet. Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg denne gang levede op til egne og andres forventninger, da jeg rykker i den bedste klasse efter ferien. Der er flere, jeg snakker med der og niveauet er højere. Jeg håber, det bliver godt. Jeg forventer, at jeg i slutningen af opholdet vil kunne tale så godt som flydende kinesisk.
Mht til kulturforståelse synes jeg, det går meget fint. Jeg lærer hele tiden mere om den kinesiske og taiwanesiske kultur, og det er spændende. Det største problem, jeg er løbet ind i her er, at jeg har fundet det meget svært at få venner. Det lyder ret mærkeligt, da jeg normalt synes, det er meget let, men det er noget andet her. Et af de største problemer er, at taiwaneserne på min alder ikke har tid til noget som helst ud over skolen. Derfor er der heller ikke mulighed for at møde folk uden for skolen eller gennem klubber og lign. Ydermere er taiwanesiske teenagere meget umodne. Det er de af flere grunde, som jeg ser det. For det første har de ikke tid til at udvikle sig på grund af skolepresset, for det andet lærer de ikke at tænke selv - hverken i skolen eller i hjemmet. For det tredje er langt de fleste forældre meget strikse og kontrollerende. De tager alle beslutninger for deres børn og børnene har meget lidt at sige der. For det fjerde er der et meget skarpt skel mellem børn og vokse i den kinesiske kultur. Således opfattes børnene ofte ikke som nogen, man kan snakke seriøst med, men nogle der skal passe sig selv og indordne sig. Det sidste har jeg mærket tydeligt siden jeg skiftede vfamilie: Min vfar snakker stort set ikke til sin søn! Pludselig forstår jeg den modvilje, der nogle gange er, for at snakke med mig. Ikke bare fra min vfar, men også fra andre voksne. Det kan være vanskeligt at snakke med dem om andet end vejret og om, hvordan jeg nu synes Taiwan er.
Det hjælper dog rigtig meget, at mit kinesiske bliver bedre og bedre. Det gør det meget lettere at snakke med folk, da det som tidligere nævnt ikke er mange, der kan engelsk. For fremtiden vil jeg gøre mere for selv at opsøge samtaler, for det kommer ikke helt af sig selv.
Den første halvdel af mit ophold har været rigtig god. Jeg har lært utroligt meget både om Taiwan og Kina, men også om mig selv. Det er utroligt, som livet i DK står i kontrast til her. Det er virkelig en anden måde at leve på. En af de største forskelle er klart fritid. Det bruger de ikke rigtig her, og det har jeg meget svært ved at sætte mig ind i. Et andet punkt er autoritetstroskab. De er helt enormt autoritetestro. Bare der er en, der har en eller anden uniform på, så adlyder de ALT. De stiller ikke spørgsmålstegn ved noget - i hvert fald ikke højlydt.
På en måde er det gået meget hurtigt, men det føles også som om, jeg har været her meget længe. Jeg tror den sidste tid kommer til at gå hurtigt. Jeg er blevet vandt til at bo her nu, jeg kan efterhånden sproget og der er ikke længere de store kulturelle overraskelser.

Men nu lidt om min nye vfamilie, som jeg kender lidt bedre nu. Som det er antydet snakker min vfar meget lidt. Det samme gælder min vbror, som er en smule irriterende til tider, da han er ekstremt doven. Når jeg forsøger at indlede en samtale med ham, gider han ofte ikke engang åbne munden for at svare. Det bliver dog bedre og bedre. Min vmor snakker så til gengæld nok for dem begge. Hun er meget flink, men jeg kunne bedre lide min tidligere vmor. Maiden her er også meget fin. Hun er nok den, jeg snakker mest med, da hun jo altid er hjemme. Hun er også lidt i samme situation som mig, da hun også har svært ved sproget engang imellem og er langt væk hjemmefra. Der er ikke meget familieliv her. De laver meget lidt sammen ud over at se TV. Det er lidt træls, men jeg skal snart på tur med dem, og det skal nok blive fint.
Det er nu ellers meget rart at bo her, da der ikke rigtig er så mange regler og huset er mere behageligt end det tidligere. Det er nu lidt langt væk fra alting. Ganske vist ligger det tæt på centrum af Taoyuan, men det er ikke ligefrem der, det sker. Jeg bruger derfor temmelig meget tid på at tage toget frem og tilbage fra Taipei. Det tager mellem 30 og 40 min og jeg får siddeplads ca halvdelen af gangene. Derimod får jeg meget sjældent en siddeplads i metroen om morgenen. Nogle gange står man simpelthen som sild i en tønde. Der er det meget rart at jeg rager op over de fleste og derfor stadig kan trække vejret.
Jeg holdte en præsentation om DK for min rotaryklub først på måneden. Det gik meget fint. Udover de obligatoriske facts og kendte ting fra DK fortalte og også om det danske velfærdssystem og de skatter. De var noget imponerede over velfærdsniveauet, men synes selvfølgelig at det var fuldstændig vanvittigt, at man skal betale sammenlagt 250 % moms og registreringsafgift på biler og give over to tredjedel af sin løn til staten. Det er også et noget andet system, end de har her. Topskatten er 30 %.
Samme uge var der også noget af den værste luftforurening, jeg har oplevet. I en uge var temperaturen over 25 grader, og der var næsten ingen vind. Da Taipei ligger i en gryde af bjerge samles alt luften i der, og det fører til forringet luftkvalitet. I løbet af den uge blev luftkvaliteten 2,5 gange værre end "dårlig" (250 mg skidt/m3 luft). Det kunne virkelig mærkes, at luften var forurenet, og myndighederne anbefalede, at man bar maske, hvis man opholdt sig udenfor i længere tid. Der kom heldigvis vind i løbet af weekenden, og luften blev klart forbedret. Vejret er blevet koldere, og dagtemperaturen ligger for tiden under 20 grader og det blæser ret kraftigt.
Jeg har haft ferie i lidt over en uge nu, og jeg har haft tid til at slappe lidt af. I går var jeg til et møde I ministeriet for Information, hvor vi mødte informationsministeren. Vi snakkede om udviklingen af demokrati i Taiwan og lidt om det politiske system. Det var et meget spændende møde, og det var ærgeligt at vi ikke havde mere tid. Det var dog flot, at ministeren tog sig tid til at snakke med os. Jeg vidste meget lidt om det politiske system i Taiwan inden mødet, og det var derfor meget interessant at få det forklaret godt. (Politik er ikke noget, de snakker meget om, og det er også et meget følsomt emne her. Jeg har derfor været forsigtig med at snakke om det. Da vi kom rådede Rotary Taiwan os til ikke at snakke om politik overhovedet.)
Jeg var noget overrasket over at høre, at det ikke er længere tid siden end 1996 at Taiwan havde deres første demokratiske valg. Før da var Taiwan styret af KMT; Chang Kai-sheks parti. Det er et forholdsvist kompliceret forløb, men det er det parti, der regerede Kina, men flygtede til Taiwan i 1949 pga den kinesiske borgerkrig mellem kommunistpartiet (som stadig regerer kina) og KMT. Det var KMT, der oprindelig styrede Kina efter det sidste dynastis fald, og som oprettede Republikken Kina, ROC (i folkemunde kaldet Taiwan, men det er ikke det officielle navn). Efter de flygtede til Taiwan indførte general Chang Kai-shek militærstyre og egentlig diktatur. Militærstyret og et-parti systemet blev først ophævet af Chang Kai-sheks søn i 1987, og det var først i år 2000, at KMTs 50-årige styre af Taiwan blev brudt, ved at oppositionen demokratisk blev valgt ind. De seneste 2 valgperioder har Chen Shui-bian været præsident for Republikken Kina. Han er formand for DPP, det Demokratiske Progressive Part, som er Taiwans Nationalistiske, pro-løsrivelses parti. Den taiwanesiske befolkning er i dag splittet mellem ønsket om genforenelse og løsrivelse og dermed mellem DPP- og KMT-koalitionerne.
Man kan godt mærke, at de ikke lige som DK har en lang demokratisk tradition. Man hører ikke folk diskutere politik rigtig, men jeg tror også det kræver, at man har haft rigtig demokrati i mere end bare 8 år. Der er præsidentsvalg den 22. marts og KMT ser ud til at vinde. Jeg skal nok skrive mere om politik og valget, som det kommer nærmere.

Resten af ferien skal bruges på at rejse rundt i Taiwan. På onsdag tager jeg afsted til Green Island sammen med Babette, Lawrence, Peter, Mads og Lillian/Ye-yun. Green Island, eller Ly-dao, er en lille vulkanø ca 30 km ud for Taiwans sydøstkyst. Vi skal være der 3 dage og derefter tager vi til taiwans sydspids, Kenting, i 3 dage, hvorefter vi flyver hjem. Vi har ikke rigtig nogle planer for, hvad vi skal lave (taiwanesere: hvordan kan man tage på tur uden plan?!?!), men det kommer nok. Vi regner med at komme ud og dykke og sejle og se noget af den flotte natur på øen. Jeg håber virkelig at vejret bliver lidt bedre, for i øjeblikket er det kun ca 20 grader der, og det er ikke godt nok. Jeg er dog sikker på, at vi nok skal få en rigtig god tur uanset hvad.
Dagen efter jeg kommer hjem, den 6. februar, er den sidste dag af dette år ifølge månekalenderen. Jeg tager derfor sammen med min vfarmilie ned sydpå for at fejre det. Der er en masse traditioner omkring kinesisk nytår. Det er lidt deres svar på jul. Jeg er spændt på at se, hvordan vi skal fejre det, og I skal selvfølgelig nok få en beretning om begge mine ture og nytårsfejr. Jeg kommer hjem igen den 11. eller 12. og begynder straks på skole igen.
Kinesisktimerne starter dog først ugen efter dvs. uge 8.
Jeg er lidt misundelig på jer, der skal på ski i vinterferien, men på den anden side, skal det nok blive sjovt og spændende at prøve noget andet. Jeg glæder mig i hvert fald meget.

Vi ses!

Kærlig hilsen

Thomas

080103 torsdag

2008-02-12T15:28:00.000+08:00

Onsdag 3. januar klokken 10.10. Wanfang, Taipei.

Hej alle

Jeg håber I alle har haft en god juleferie, og er kommet vel ind i det nye år.

Siden sidst er der sket en del. Jeg har lavet en lille præsentation på kinesisk, jeg har fejret jul og nytår og flyttet værtsfamilie.
Dagen før jul fremførte alle udvekslingsstudenterne en lille tale, sang eller lign på kinesisk. Jeg valgte at synge Glade Jul på kinesisk - Pavarotti ville ikke have kunnet gøre det bedre :) Der var meget stor forskel på, hvor gode præsentationerne var. Nogle havde gjort meget ud af det, mens andre sagde meget lidt, som de læste op. Alle fik dog et fint certifkat med "Outstanding Mandarin speech". Det var ikke helt sandt for alle.
Om aftenen den 23. holdte vi en julefest med udvekslingsstudenterne. Det var hyggeligt, men jeg syntes det var noget mærkeligt at fejre jul sammen med venner - det er jo normalt en familie affære. Vi sang nogle julesange på forskellige sprog. Den danske bataljon fremførte klassikerne: "På loftet sidder nissen" og "Rudolf med den røde tud". Bagefter var der varm kakao, pizza og kalkun. En lidt underlig kombination, men det gjorde ikke så meget, da jeg var meget mæt i forvejen. Dernæst fik vi gaver. Alle gav alle en gave i "Secret Santa", så man vidste ikke nødvendigvis, hvem der var giver. Alle skulle give for mellem 60-70 kr. Jeg syntes det var en smule dyrt for mine 3 tobleroner, men Lisa fra Sverige blev rigtig glad for den bog, jeg gav hende, så det var fint. Efter gaverne så vi en julefilm (amerikansk, naturligvis) og spiste kage.
Næste dag, juleaftensdag, stod jeg tidligt op og tog i skole. Jeg var den eneste af de 6 udvekslingsstudenter, der kom. Men så har jeg prøvet at være i skole juleaftensdag. De spillede julemusik over højtaleranlægget i pauserne, hvilket jeg syntes var lidt hånende mod eleverne, der bare gik rundt og så betuttede ud.
Efter skole mødtes jeg med Mads og Peter, og vi tog sammen til Taipei og kiggede lidt rundt på juleudsmykningen i de større butikker. Så spiste vi lidt is på MacDonalds, dernæst tog vi på Starbucks og spise julekager og så nogle afsnit af "Klovn", som Mads havde fået tilsendt hjemmefra. Derefter mødtes vi med nogle af de andre, og vi ville så sammen tage på en god restaurant, men... Det viste sig at juleaften alligevel er en populær dag at spise ude, så alt var optaget - med undtagelse af fastfood-restauranter. Det begrænsede jo valgmulighederne betydeligt, så vi flottede os og tog på Subway. Der fik vi en udsøgt middag med både stor sanwich, chips, mængder af sodavand og cookies. Jeg spurgte efter julemusik, men de spillede bare det på radioen - øv. Bagefter gik vi hver til sit - dvs jeg tog hjem og ringede op på skype, hvor jeg tilbragte det meste af tiden indtil klokken lidt over 1.00 om natten. Næste morger var det tidligt op igen for lige at få det sidste af juleaften med, og så ellers sove igen. Det var rigtig dejligt at snakke med folk derhjemme og høre, hvordan det gik med julen der.
Min juleaften var altså en en helt latterlig ujulet dag, men på en måde er det sjovt og spændende at prøve. Der var ingen, der var i julestemning, og jeg er sikker på, at et hver forsøg på at lave rigtig jul ikke ville have været "rigtigt". Så hellere gå i den anden grøft og prøve det.
1. juledag var vi på skøjter og fejrede Mads' fødselsdag. Og dernæst tog vi forbi min skrædder og jeg hentede min julegave - et skræddersyet jakkesæt. Det er rigtig lækkert - forstår ikke, der er nogen her, der render rundt i jakkesæt, der tilsyneladende er syet efter en flyttekasses attributter, for et skræddersyet koster stort set det samme. Det er ikke sidste gang jeg har besøgt den butik.
2. juledag var slapperdag, da både taekwondo og Culture class var aflyst. Torsdag og fredag var skole som sædvanlig. Lørdag tog jeg med min vfamilie til bryllup. Det var meget stort slået op på et meget fint bryllupssted med indbygget kirke og kæmpe festsale. Det var totalt over-kill med den planlagte romantik, hvilket jeg syntes ødelagde det lidt. Det var for perfekt og det gik ud over charmen, der bør være ved et bryllup.
Søndag tog jeg til Taipei International Auto Show med Mads og min vbror. Det var ret sjovt med sådan en rigtig bilmesse med alle de fede biler og også konceptmodeller. Lidt noget andet, end hestehandel og bilmesse i Magrethehallen.
Nytårsaftensdag var en ganske almindelig skoledag, så det var tidligt op som sædvanlig. Min vmor hentede mig tidligt, og vi snakkede om den tid jeg har boet hos dem. Det var rart at snakke med hende, og hun var oprigtig meget glad for at have mig boende. Det er også hårdt at skulle flytte derfra, for jeg havde det virkeligt godt der. Jeg gav hende en engelsk kogebog med danske opskrifter, og den blev hun helt vild med.
Om aftenen mødtes jeg med Mads, Peter, Lawrence, Michelle (kineser) og Lillian (kineser) og tog ud og spiste. Efter det tog vi til Taipei centrum, hvor vi ventede på, at Taipei 101 skulle "sprænge i luften". Der var helt ufatteligt mange mennesker der. Aldrig i mit liv, har jeg set så mange mennesker! Det var godt, at vi udlændinge er lidt større end den gennemsnitlige asiat, så vi kunne se hen over alle og forholdvis let komme igennem menneskemængden. Vi fandt et godt sted med god udsigt, hvor vi mødtes med Babettes familie, der er på besøg for tiden. Og så startede fyrværkeriet. Det var helt vildt. Det absolut flotteste fyrværkeri, jeg nogensinde har set. En halv kilometer høj søjle af fyrværkeri for 5 mio kroner. Og der var meget imponerende timing. På trods af, at der nogle gange var mange hundrede rakketter, der blev fyret af sammen, var alt man hørte et enkelt brag! Hvis der er nogle af jer, der har lyst til at se det, jeg har set i virkeligheden, så gik:

Derefter tog vi på disko. Det var meget sjovt. Næste dag lidt over middag blev jeg hentet af min anden værtsfamilie, og vi kørte 36 km til Taoyuen, der ligger et godt stykke fra Taipei. De bor i et forholdsvist stort hus med 4-5 etager og en meget venlig ung dame fra indonesien som husholderske. Huset er meget pænt, og det ligger tæt på togstationen, så det tager alt i alt ca 45 min at komme til Taipei banegård og ca halvanden time til skolen. Jeg møder klokken halv 9 fra nu af. Begge mine vforældre arbejder, men de virker meget venlige, så det skal nok blive fint. Der er meget lige sådan at vende sig til, og så er der jo det med, at de ikke snakker engelsk - overhovedet. Det går nu også ok med at bruge kinesisk. Jeg tror nok hurtigt, jeg bliver bedre til det. De har lidt andre vaner end i den anden familie, men jeg tror jeg hurtigt falder til. Der er dog ingen tvivl om, at jeg vil tage tilbage og besøge min tidligere vfamilie en gang i mellem. Tror ikke jeg kan undvære min tidligere vmors småkager. Jeg har også en vbror her. Han er lidt speciel. Siger meget, meget lidt, så når jeg prøver at snakke med ham, så svarer han på den kortest mulige måde. Jeg håber det bliver bedre. Jeg har endnu ikke fået styr på forskellige regler de har, men i hvert fald er der absolut ingen pligter, for de har jo hushjælp til det.
Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at være at bo her. Jeg har endnu ikke set meget til byen Taoyuen, men jeg vil skrive noget mere om den, når jeg har kigget lidt. På tirsdag skal jeg fremlægge en præsentation om DK for min rotaryklub. Mere om det senere også.

Godt nytår!

Vi ses!

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.

071218 tirsdag

2008-02-12T15:27:00.002+08:00

Tirsdag 18. december klokken 20. Sindian City

Hej alle

Det er snart jul, og det er tid med en update.
Siden sidst har vejret ikke ændret sig det store. De sidste par dage har det ike været nødvendigt med jakke, da temperaturen har ligget vel over 20 grader. Det gør det svært at forstå, at det lige straks er jul. Nu er julen heller ikke noget særligt her, og det kan man også godt mærke - eller netop ikke mærke. Den 24. og 25 . december er arbejdsdage som normalt, og det eneste, der indikerer jul, er, at nogle butikker bruger kunstigt gran i deres forsøg på at tiltrække kunders opmærksomhed. Jeg synes heller ikke, man kommer i julestemning af at høre på suppe-steg-og-is-agtigt julemusik i indkøbscentre. Så må man jo gøre noget for det selv, og jeg har derfor skrevet en del julekort. At dømme efter responsen er Taiwans postvæsen væsentligt ringere, end hvad man kunne forvente... Min vmor gav mig også en særdeles behagelig overraskelse en fredag, da jeg kom hjem fra skole. Hun havde nemlig bagt vaniliekranse! De var ganske vist alt for store, lettere mørke i det og ikke helt sprøde, men jeg syntes de var fantastiske. Hun havde set opskriften i en kogebog, jeg har med, jeg besluttede sig for at lave dem. Dagen efter lavede jeg stor julemiddag og Mads kom på besøg. Han havde lyst til god dansk julemad, og han blev bestemt ikke skuffet. Jeg var faktisk meget godt tilfreds med maden. Flæskestegen var helt perfekt - al sværen var god sprød, men ikke brændt. Den brune sovs ville også have gjort mormor stolt. Til gengæld viste det sig svært at lave brune kartofler i wok over gasblus... De blev dog fine i andet forsøg. De første var for bløde, og kunne ikke bruges til bruning. Min vmor stod for waldorfsalaten, og den blev god. Til dessert havde jeg lavet ris ala mande med hjemmelavet kirsebærsovs. Kirsebærsovsen var god, og det var smagen af ris ala manden også, men det er nok den mest klistrede ris ala mande jeg længe har smagt. Alle syntes vældigt godt om det hele, og min vforældre var meget overraskede over at se, at jeg rent faktisk kan lave mad.
Til ære for mig har min vfamilie også stillet et juletræ op. Altså et plastiktræ, men stadig. Det står i stuen og blinker fint i alle farver. Det er første gang i 3 år, de har det fremme. Så det er lidt noget særligt for dem også. Min vfar kom også glad hjem og fortalte, at han netop havde hørt i radion at de danske juletræer er de bedste i verden.
Fordi der ikke rigtig er jul i familierne, har rotary arrangeret noget julehalløj. Sammen med min rotaryklub lørdag og med udvekslingsstudenterne søndag og tirsdag. Den 24. er der ingen planer.
Det var meningen, at jeg skulle flytte vfamilie lørdag aften, men jeg fik det flyttet til den 1. januar. Er meget godt tilfreds med ikke at skulle flytte lige før jul og nytår. Der skal nok komme en lille beretning om, hvordan de næste par uger forløber.

Taiwan sender jo også udvekslingsstudenter ud, og derfor var der "country fair", hvor alle udvekslingsstudenterne skulle "sælge" deres land til kommende udvekslingsstudenter - og ikke mindst deres forældre! Hver land havde deres lille bod, hvor vi viste ting fra landet og fortalte om hvert vores lands fortræffeligheder. De to USA-stande (øst og vest) var overdrevet populære. Det var lidt trist at se, for efter de fleste udvekslingsstudenters mening (også min) så er USA ikke landet, man skal tage til. De fleste ville dog ud at rejse for at lære engelsk, og Taiwans gode forhold til USA gjorde, at landet nærmest solgte sig selv. Men! Så var der jo den danske stand. Vi syntes selv, at vi havde lavet en god stand med diverse brochurer for DK, danske flag, plakater, jeg havde hentet på handelskontoret, lego og 2 powerpoint præsentationer. Den ene med ting Danmark er kendt for (på storskærm), den anden med ganske normale danske huse, skoler, veje, natur osv. Vi var de eneste, der lagde vægt på at vise, hvad man rent faktisk kan forvente, hvis man vælger vores land. - Det er nok de færeste, der kommer til at bo på Manhattan med udsigt til frihedsgudinden, ved Great Barrier Reef eller på Potzdamer Platz. Det havde da også en ganske god effekt, at vi fortalte om, hvad udvekslingsstudenter i DK rent faktisk laver.
Vi havde meget travlt i løbet af dagen med at fortælle om SU, gratis skoler, stor frihed, godt socialt liv, sikkerhed og resten af dansk ungdomsliv og Danmark. Der var flere der kom til standen og ikke vidste, hvor Danmark ligger og gik væk sikre på, at de ville til Danmark.
Det var lidt skræmmende at se, hvor ofte man stod og snakkede til mødrene eller fædrene og ikke til studenterne. Nogle af dem havde slet ikke lyst til at tage afsted (det var ofte dem, der havde valgt USA). Det blev også hurtigt klart, at hvis moren blev overbevist, kom resten af sig selv. Mange forældre blev imponerede af vores viden om dansk politik og udenrigsforhold. Vi kunne også godt mærke, at vi nok vidste mere om DK end mange af de andre gjorde om deres eget land. Alt i alt gik det fint, og jeg synes vi repræsenterede Danmark godt.

Vi, udvekslingsstudenter, har, som I nok ved, kinesisk tre timer hver mandag og torsdag hele året. Vi er kommet i nye klasser, og siden da synes alle at lave mindre i timerne, underligt nok. Jeg er blandt de bedste, hvis ikke den bedste, i min klasse (anden bedste klasse...), men på grund af de andre ikke er særligt aktive, er det meget ofte mig, der bliver snakket til. Det er på sin vis fint, men timerne går meget langsomt. Jeg føler da stadig, at jeg lærer noget der. Det er mest tilpasning af min grammatik og nye funktioner i sproget jeg lærer. Det er jo også meget fint. Det er godt man altid kan spørge, og at man får et ordentligt svar.
Mht til mit kinesiske, så bliver det bedre hele tiden. Det er rart, at jeg endelig er ved at kunne snakke med folk på kinesisk, omend det ikke må blive for abstrakt - så kan jeg ikke følge med. Min vmor snakker med, få undtagelser, kun kinesisk til mig, og det hjælper meget. Min vfar er mindre tålmodig, men begynder at snakke mere kinesisk. Jeg begynder at tro på, at jeg faktisk kan lære det her sprog ret godt hen mod sommeren. Jeg glæder mig til ikke hele tiden at skulle tænke over, hvordan man siger ting.

På søndag er der mandarin speech presentation med de andre udvekslingsstudenter, og jeg vil introducere og synge, jep synge, Glade Jul på kinesisk: Ping an ye. Det bliver spændende at se, hvordan det går.

En ting, jeg har bemærket her, er, at de har et helt anderledes forhold til tomater. Her spises de som frugter. Det er lidt sjovt, for det er den eneste grøntsag, som de spiser rå. Det udløste måben, uforstående ansigtsudtryk og udråb, da jeg fortalte om, hvordan vi spiser gulerødder i Danmark - rå og skåret i stænger. Det var lidt det samme med flæskestegen. Min vmor kunne ikke forstå, at det var godt nok, at stegen kun skulle op på 70 grader i midten. "Den skal op over hundrede for at dræbe alle bakterier". Og det er så deres madlavning i en nøddeskal. Op over 100 uanset hvad det er. Nogle gange er det lidt træls sådan med totalt udkogte grønsager og kød der er gråt hele vejen igennen. Jeg er dog ved at vænne mig til maden, og noget af det er også ganske godt. Specielt deres små frokostboder har nogle gode valgmuligheder såsom Oksekødsnudelsuppe, madpandekager med æg og kød eller stegt risblanding. Det er dog langt fra julemad... Nogle gode æbleskiver ville være rart.
Jeg glæder mig til at se, hvordan det fejrer kinesisk nytår. Det er en gang i slutningen af januar, og det gør det vist ret meget ud af. Men nu ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul!

Vi ses!

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.

071112 tirsdag

2008-02-12T15:27:00.001+08:00

Tirsdag 19. november klokken 21.53, Sindian City

Hej alle

Siden sidst er der sket meget. Vi har fået ny regering, vejret er blevet betydeligt koldere og juleræset er i fuld sving. Og hvad er der så sket i Taiwan?
Her er vejret også blevet koldere, men ikke meget. Temperaturen ligger og svinger på omkring 20 grader. I fredags var det 28 grader. På trods af, at temperaturen stadig er ganske høj - i hvert fald efter dansk målestok, så synes kineserne at fryse. Så snart temperaturen er under 20 grader finder de store jakker, handsker og huer frem. De må virkelig have det varmt med alt det tøj på.
Min tidsfornemmelse er meget ringe her. Pga vejret har jeg det stadig som om det er sensommer, og man kan næsten ikke mærke, at julen nærmer sig. De fejrer ikke julen her, men nogle steder, hvor udlændinge færdes, er der dog en lille smule julepynt. Det er nu ikke noget, man mærker til, og julestemningen er derfor ikke helt oppe og ringe. Det er nu også helt forkert. når det er så varmt i vejret. Vejrmæssigt føles det slet ikke, som om jeg har været her i 3 måneder. Men her lidt om, hvad jeg har lavet, siden sidst:

Da der er mange amerikanske udvekslingsstudenter og fordi taiwan er forholdsvist amerikaniseret, arrangerede Rotary halloweenparty. I mangel af bedre idé valgte jeg at "klæde mig ud" som agent. Jeg tog jakkesæt, pæne sko og butterfly på, og medbragte en lille legetøjspistol i inderlommen. Det viste sig, at det er langt fra de fleste, er ejer et jakkesæt, og jeg fik derfor prisern for bedste udklædning. Dagen efter lavede jeg wokadeller - frikadelller i wok. Det gik faktisk meget fint. Det smagte godt, og var ret populære. Desværre var det ikke muligt at lave sovs, så det kogte kartofler var ikke rigtig noget hit. Det var også de dårligste kartofler jeg har fået meget længe, men det var dem eller bagekartofler, der var valgmulighederne i det eller velassorterede supermarked.
Vi, de andre udvekslingsstudenter og jeg, har også været en tur på museum. I forbindelse med den røde revolution i Kina efter anden verdenskrig blev stort set alle kinas skatte bragt til Taiwan for midlertidig opbevaring. Da det så viste sig, at det ikke var så midlertidigt alligevel blev der bygget et kæmpe museum: National Palace Museum.
Det er et meget stort museum med en enorm samling kinesisk kunst og forskellige arkæologiske fund. Tingene der viser noget om, hvor langt fremme den kinesiske kultur var i forhold til den vestlige. Nogle af deres pottestøberier og jadeudskæringer var meget imponerende og de var flere tusinde år gamle! Det virker utroligt, at det overhovedet ar kunnet lade sig gøre, at lave så detaljere figurer med datidens redskaber. Vi havde desværre ikke særlig lang tid der, for vi skulle på fællestur til McDonalds :( Lidt træls. Jeg tror jeg smutter forbi en anden gang og bliver lidt længere.
Om aftenen tog Babette fra Holland, Lawrence fra Englang, Jolene fra Canada, Mads fra Ringsted og jeg på tysk restaurant. Det var da nok noget af det dummeste, jeg har gjort her. Det var absolut den dyreste omgang restepladsmad jeg nogensinde har fået! Men her er Tysk mad lidt mere fornemt end i DK, for de sælger det ikke i vejsiden. Det var trods alt også lavet af en vaske ægte tysker, og de er ikke specielt almindelige her.
Forige weekend var jeg på tur med min Rotaryklub til det berømte bjerg Ali Shan (Shan betyder bjerg). Vi tog højhastighedstoget ned til midten af Taiwan. Det er et ret godt system, de har der. Og der er masser er benplads, fordi alle sæderne kan drejes rundt, så de peger frmead. Det nok også det mest behagelige, når man suser afsted med omkring 300 km/t.
Fra togstationen kørte vi i to busser, selvom vi kun var ca 30 personer. Men så havde vi ekstra brede sæder. Vi kørte op i bjergene og stoppede op på vejen ved en aboriginalcenter, hvor vi gik en lille tur i dalen på den dertilindrettede sti. Bagefter så vi en danse opvisning med de mest veloplagte aboriginies nogensinde. Jeg tror det er meget trættende at lave opvisninger dagen lang, så forstod godt deres knap så energiske fremtræden. Efter cirka 2 timer på stedet kørte vi videre til vores hotel, hvor vi ankom ca klokken 18, spiste en stor middag og gik i seng. Næste morgen stod nogle af os meget tidligt op, så vi kunne nå at komme op på toppen af bjerget, ca 2500 m, og så solopgangen over Jadebjerget, der er Taiwans højeste. Det er lige knap 4000 meter højt. Vi ventede i kulden i halvanden time og så steg solen op lige på højre side af bjerget. Det var de sidste minutter inden selve solopgangen, der var de pæneste. Der var nogle meget lette skyer omkring toppen af bjerget, der ændrede sig meget hurtigt og havde nogle flotte farver. Der er billeder på nettet. Efter solopgangen spiste vi morgenmad på hotellet og gik en tur rundt i området. Det var meget flot natur, som var meget anderledes end resten af Taiwan. Der var nogle enorme træer, der var mere end 1000 år gamle, og så var det også behageligt koldt deroppe :)
Det var en god tur, men jeg må indrømme, at jeg ikke synes så godt om den taiwanesiske måde at rejse på. Det er meget sight-orienteret, og man bruger meget tid på transport. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere tid til bare at se sig omkring, og kunne også godt have undværet de 3 guides. Kan ikke huske, jeg har behøvet guides, når jeg har været på tur i DK, men det er den kinesiske mentalitet, der slår igennem der. Giv alt ansvar fra dig hvis du kan betale dig fra det.
Dagen efter turen havde vi den første store kinesiskprøve og vi er blevet placeret i nye klasser efter, hvor godt vi klarede os. Jeg er lidt utilfreds med min egen præstation, da jeg endte som den bedste i den anden bedste klasse. Efter min mening absolut ikke en ønskværdig position og så fordi jeg lavede nogle totalt åndsvage fejl. Der er ingen i min nye klasse jeg snakker specielt godt med, og niveauet måtte gerne være højere. Der er dog stadig mulighed for, at jeg kan blive rykket op /bytte med en. Indtil da må jeg jo bare få det bedste ud af det.
Sidste tirsdag fremlagde jeg en powerpointpræsentation på ca 10 min for alle senior high school eleverne (750+ stk.) - på kinesisk! det var noget af en udfordring, men det gik meget fint. Jeg fik dem da i hvert fald til at grine af Prins Henrik og Anders Fogh, og så et par gange mere (utilsigtet). Og så skal jeg hilse at sige, at det giver en ret imponerende lyd, når så mange elever måber højlydt over billeder af Fredericia gym :) Af andet godt var der den lille havfrue, HCA, broer, dansk design, den øvrige kongefamilie, vindmøller, lego og de obligatoriske facts.
I denne weekend var jeg assistent ved Lego World Robot Olympiad. Det er en konkurrence, hvor det gælder om at lave den bedste robot til at udføre en mission eller gennemføre en bane. Deltagerene har 1 time til at samle deres robot og skrive et program, som den skal bevæge sig efter. Det sidste er det langt mest krævende, da det er forholdsvist let at samle robotten igen. Det er dog noget sværere at huske et langt program udenad. Det var der derfor nogle stykker der snød med og brugte gamle programmer. Dem fik jeg disket, ligesom to hold fra Singapore, der byttede robotter mellem de to løb også røg ud. Så kan du lære at følge reglerne.
Det danske hold klarede sig skuffende dårligt, men som de sagde, var de der for sjov, og ikke for at vinde stipendier og lign. (som mange af de øvrige hold kæmpede om)
Jeg er netop blevet klippet, og synes det gik fint. Jeg kunne fint gøre mig forståelig på kinesisk. Det var dog et klogt valg at afprøve mine frisørkloser på min værtsmor først. Var meget tæt på at sige, at jeg ville klippes lgiesom en abe - istedet for ligesom sidste gang. Det er meget små nuancer, der gør den store forskel i kinesisk!

Jeg håber i alle har det herligt derhjemme, og at julestemningen så småt er ved at sænke sig over Danmark.
Noget kunne tyde på, at juletravlheden er ved at tage fat, for det er da noget tid siden, jeg har hørt fra nogle af jer...

Hav det godt. Vi ses!

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.

071030 tirsdag

2008-02-12T15:26:00.002+08:00

Tirsdag 30. oktober, klokken 21.56, Sindian City

Hej alle

Det er efterhånden lidt tid siden den sidste mail, så jeg tænkte, der var på tide med en update.
Man skulle tro det ville blive koldere her, og der var da også et par dage, hvor temperaturen knap nok nåede over 20 grader, men den er steget igen og ligger nu igen om kring 25 grader. Det forhindrer dog ikke folk i at rende rundt med jakker på. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at vænne mig til varmen her, da jeg har fanget mig selv i at få kuldegysninger i 20 graders varme - men så var der altså også en mild brise! Jeg håber på at temperaturen vil falde lidt længere ned snart. sådan en 15 grader ville passe mig glimrende.
Jeg har også oplevet noget mere ekstremt vejr her. Den seneste tyfon ramte en lørdag, for et par uger siden. Det var temmelig voldsomt. På én dag kom der 1100 mm regn. Det er halvanden gang DK's årlige nedbør. Floderne gik total amok, og flere steder var der voldsomme jordskred. Det blæste også en del, så der var mange væltede træer, skilte og lign. 7 personer døde og over 50 blev alvorligt sårede. Det var altså ikke ren underholdning, selvom jeg syntes det var meget spændende.
Jeg har også oplevet et jordskælv her. Det var midt om natten, for noget tid siden. Jeg vågnede ved at mit skab klaprede og jeg blev rusket rundt i sengen. Lidt ligesom, hvis man har et slemt mareridt bortset fra, at det ikke var mig selv, der ruskede. Det var en meget speciel oplevelse. Lidt skræmmende mens det stod på, men bagefter føltes de små efterskælv spændende.

Jeg har for alvos fået en hverdag her, og den er ikke så slem igen. Man vænner sig til at skulle tidligt op om morgenen og komme sent hjem, men det er rart med den frihed, jeg har i skolen. Jeg kan næsten selv vælge, hvilke fag jeg vil gå til, og hvad jeg vil lave. Der er stadig meget fokus på det kinesiske, og det er rart. Det er trods alt hovedårsagen til, at jeg tilbringer så længe i skolen. Og det går også fremad. Jeg begynder så småt at kunne snakke med folk, og når jeg kan det, begynder det hele at gå hurtigere. Det er rart, at begynde at forstå hvad folk siger. Det viser sig, som jeg nævnte i forrige update, at det kinesiske talte sprog er meget simpelt. Det er lidt overraskende, men bestemt positivt. De sammensætter forskellige ord til at lave nye betydninger og ord. En computer er en "elektrisk hjerne", ringe er "give telefon" og berømt er "have navn". Tiden er markeret med små ord efter verber, og sætningsopbygningen er stort set den samme i alle sætninger. Mange ord har flere betydninger, og det er derfor ikke nødvendigt at huske rigtig mange ord, ligesom det stort set er nok at kende positive tillægsord, for de kan alle negeres ved at sætte "ikke" foran. Men det er meget svært at huske ordene, og de ligner ofte hinanden meget. Fx kan man sige chy shèi jào eller che shéi jào. Det betyder henholdsvis at gå i seng, og at spise dumblings, men begge sætninger lyder meget ens. Tegnene er meget svære, og kræver meget slavearbejde at få banket ind i knolden, men det går også lige så stille fremad. Jeg kan genkende knap 200 tegn, hvilket næsten er nok til at forstå børnebøger, og skrive ca 120.

Jeg er kommet til at kende familien godt, og jeg føler mig rimelig hjemme med dem. Faren er stadig sjældent hjemme, og jeg snakker kun med ham få gange om ugen. De er stadig meget flinke til at tage mig med på tur i weekenderne. Senest var vi en tur i bjergene, hvor det var behagelig koldt. Det var et flot landskab, og det var spændende at se et lille vulkankrater, der spyede damp og meget varmt vand.
Jeg har også været en tur i teatret og set en kinesisk opvisning med lidt sang og springgymnastiskagtig dans. Dansen var imponerende, men musikken var umådelig larmende. Helt utroligt.

Noget, der er lidt sjovt, er kinesernes lotto bonmani. På stort set alle boner man får er der et nummer, og hver måned bliver der trukket lod blandt numrene, og vinderen vinder en stor sum penge - de gemmer ALLE boner. Nogle virker endda til at leve af bonerne, for de står uden for 7-elleven og samler boner ind dagen lang.

I weekenden var jeg på min første tur med udveklingsstudenterne og min første længere tur i Taiwan. Vi havde en rigtig god tur, hvor vi hyggede os meget. Vi brugte temmelig meget tid i bussen, fordi kineserne går meget op i sightseeing, så det var noget med at køre fra sted til sted og få en halv time til at kigge og så videre igen. Vi fik set en masse, og noget af det var også ret spændende. Vi var blandt andet på en sejltur (motor, har endnu ikke set ordentlige både her) på en meget smuk sø midt i taiwan, og vi besøgte også en østersfarm, og en kombineret aboriginal/forlystelsespark. Det var sjovt, selvom jeg ikke brød mig om aboriginaldelen. Det var som en udstilling med rigtige mennesker, og det synes jeg ikke om.

Og så er jeg begyndt på Taekwondo hver onsdag formiddag før cultureclass. Det er faktisk rigtig sjovt, og jeg er overrasket over, hvor hårdt det egentlig er. Det kræver meget god smidighed og total kontrol over kroppen - begge ting jeg ikke helt mestrer endnu. Men det kommer! Man bliver også lidt skræmt over at se, hvor hårdt man faktisk kan slå og sparke...
Det er rotary, der arrangerer det, og det er sammen med de andre udvekslingsstudenter. Det er også rart, at have en dag om ugen, hvor man ikke skal umenskeligt tidligt op og ikke skal i skole.

Jeg skal snart lave powerpointpræsentation om DK for min skole, så det skal jeg bruge de næste par dage på at forbedrede. Jeg tror nu nok det skal gå. Det skal bare være nogle få facts og nogle billeder af den lille havfru og aqua - nogle af de eneste ting de kender fra DK.
Ellers skal jeg snart på tur med rotaryklubben til de høje bjerge midt i Taiwan. Vi skal køre med højhastighedstog, og det er nok mere behageligt end bussernes kineserstørrelsessæder :)
Jeg håber I alle har det godt derhjemme i al valgtummulten. Jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg kan stemme herfra - og så selvfølgelig hvor jeg skal sætte mit kryds. Ville ønske jeg kunne se debatter med politikerne. Det er altid sjovt.
Skriv endelig til mig. Det er længe siden, jeg har hørt fra mange af jer!
Hav det godt. Vi ses!

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.

071002 tirsdag

2008-02-12T15:26:00.001+08:00

Tirsdag 2. Oktober kl. 12.06, Wan Fang

Hej alle

Jeg har nu været i Taiwan i lidt ca halvanden måned, og jeg synes jeg er faldet godt til. Derhjemme er jeg ved at være en del af familien, og de tager ikke længere helt specielle hensyn til mig, ligesom jeg ikke skal tænke så meget over, hvordan jeg nu virker overfor dem. Det er rart at kunne tale mere frit, og i det hele tiden gøre mere som jeg vil. Jeg tilbringer meget tid i weekenderne med familien, og senest har vi været på tur til en lille nationalpark lidt syd for Taipei. Det var virkelig flot med regnskov, vandfald og floder.
Jeg begynder ligeså stille at kunne snakke med Eric, og de andre er begyndt at tale mere kinesisk til mig i håb om, jeg at snart vil kunne forstå det. Mere om det længere nede i teksten...
Mht til venner, så er jeg mest sammen med de andre udvekslingsstudenter. Der er omkring 80-90 i Taipei, og de er dermed alle inden for rækkevidde. Jeg snakker med mest de amerikanske, og tysktalende. Det er dem, jeg synes er mest udadvendte, og lettest at snakke med. De franske og de spanske har stort set dannet hver deres gruppe, og så kan de jo så lukke verden ude. De får de jo nok meget ud af. Der er dog nogle af dem, der er fine. Det er langt, langt lettere at blive venner med udvekslingsstudenterne, for udover de logiske grunde med, at vi er i samme båd, så har de tid. Det har kineserne bare ikke. Jeg tror det ligger meget dybt i deres mentalitet, at de skal arbejde og arbejde. I hverdagene har de vitterligt ingen tid til overs, jo måske en halv time om dagen, men så er det også det. Jeg synes det er skræmmende.
Men det er sådan skolesystemet er her. Det er bare studer, studer, studer, og lær så meget udenad du overhovedet kan. Dermed ment, at de stort set kun lærer udenadslære her. Selvstændig tænkning bruger de ikke i skolesystemet. De skriver ikke stile, stiller spørgsmål eller diskuterer i klasserne. Skoledagen er een lang prædiken fra kateteret, og når de kommer hjem skal de læse op til prøver. Og så ironisk nok, så bruger de ingen computere i undervisningen. Kun lærerne viser engang imellem noget på computer, men det er sjældent. Og de er i verdens største producent af laptops. De har computerclass engang imellem, hvor de lærer at bruge computere, men de bruger dem altså ikke. I DK bruger vi jo rigtig meget tid på at lære at finde informationer på forskellig vis. Det er ikke mit indtryk at de gør det her. Det, der står i bogen, er sandheden. Således blev en anden udvekslingsstudent smidt på kontoret, da han modsatte sig at trykkerkunsten blev opfundet i Kina og eksporteret til Tyskland...
Men man må give systemet, at det gør eleverne enormt(!) gode til hovedregning. For lommeregnere er bandlyst, ligesom tabeller, formelsamlinger o.lign. er ulovlige i prøver. Efter min mening bruger de utroligt mange kræfter på at lære noget ting, der er enormt meget lettere ved brug af moderne hjælpemidler. Jeg tror ikke, at enormt lange skoledage og memorering af alverdens information er vejen frem. Man bør efter min mening ikke lære alt udenad, men det er fuld tilfredsstillende, hvis man kan finde informationen eller resultatet ved hjælp af moderne hjælpemidler. Det er trods alt det, de er der for. Jeg har tidligere nævnt de fysiske omstændigheder i skolen, og samlet giver det et indtryk af en total stålfast institution.
Alt i alt, så synes deres skolesystem en anelse (nok omkring 60 år) gammeldags. (De fremhæver fri-lørdag som noget nyt i skolesystemet) Jeg glæder mig meget over, at jeg ikke tager min grunduddannelse her.

Men det er jo en del af kulturen her. Skolesystemet virker ikke så mærkeligt, når man ser på den kinesiske mentalitet, der er meget autoritetstro og uselvstændig. De kan ikke gøre noget, uden at få lov af en eller anden eller flere, og stiller ikke spørgsmålstegn ved noget som helst en autoritet måtte fortælle. Forældrene er meget strikse her, og passer meget godt på deres børn, tager alle beslutninger for dem, og overlader generelt meget lidt til børnene selv.
Det er klart, at skolesystemet, opdragelsen og den generelle mentalitet er stærkt medvirkende til, at det er svært, faktisk meget svært, at finde kinesiske venner. Dem, der har tid, er 2-3 og yngre end jeg er og 4-6 år yngre mentalt. Dem, der så er fornuftige mennesker, der efterhånden er ved at kunne tænke selv, (en af lærerpraktikanterne skal stadig altid fortælle sine forældre, hvor hun går på trods af at hun er 23) har ingen tid overhovedet. Det er ikke unormalt at elever på 17-18 år går i skole over 12 timer om dagen. De andre udvekslingstudenter har stort set alle sammen lignende problemer. Så selvom det ikke var min intention, da jeg tog hertil, vil jeg nok komme til at tilbringe meget tid sammen med de andre udveklingsstudenter. Vi har også Culture-class hver onsdag eftermiddag, hvor vi mødes alle sammen. Det er nogle timer, der er arrangeret af rotary, og som har til formål at introducere os for den kinesiske kultur. Vi skal blandt andet farve garn, lave kong-fu, the-ceromoni, lege med diabolo og andet. Jeg er sikker på, at det nok skal blive sjovt. I morgen, onsdag skal vi på en heldagstur til Taipei Zoo, og på the-hus. Tror godt nok det bliver lidt varmt, for dagstemperaturen er stadig omkring 30 grader. Håber på skyet vejr.

Mit kinesisk bliver bedre og bedre. Jeg er lige så stille ved at forstå, hvordan sproget virker, og til min overraskelse er det faktisk forbløffende simpelt. De bruger ikke bøjning overhovedet. Køn er der ikke noget af, og unødvendige småord er væk. Til gengæld er det meget svært at udtale og huske ordene. Jeg er også gået i gang med tegn, og de er meget komplicerede. Selv simple ord, eller lyde, kan have tegn med over 20 streger. Det er svært at huske dem! På nuværende tidspunkt kan jeg nok ca 50 tegn, efter jeg øvede intensivt i weekenden.
Jeg begynder at kunne forstå noget af, hvad folk siger, og jeg tror at min læringskurve vil begynde at blive mere stejl.

Det gør at jeg er glad for, at jeg har mulighed for at være meget sammen med de andre udvekslingsstudenter. Den mulighed har Peter fra DK ikke, og det påvirker hans ophold betydeligt, og ikke til det bedre. Der er ingen udvekslingsstudenter i hans område.
Generelt har jeg det godt her. Jeg er godt tilfreds, men synes dog, det er nogle meget lange dage. Det er rart, at jeg er havnet i en god familie, der påskønner, at jeg tilbringer tid med andre, frem for at være hjemme, og generelt ikke er strikse.
Jeg synes, jeg er kommet over den første hjemve, men jeg savner stadig alle jer derhjemme. Specielt det sociale og god hygge. Det er altså ikke det samme her.

Skriv endelig! Jeg vil meget gerne høre fra jer.
Vi ses!
Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.

070912 onsdag

2008-02-12T15:24:00.000+08:00

Onsdag den 12 september, kl. 20.34, Sindian City

Hej alle

Jeg har nu været i Taiwan i over 3 uger. På en måde føles det som meget længere, men de enkelte dage føles ofte ret korte. Meget tid forsvinder med transport. På trods af den relativt korte afstand tager det mig mindst en time at komme i skole, og som regel 1 ½ at komme hjem. Meget af tiden går med at vente på busserne, der kører som de nu kan komme frem. Somme tider går det hurtigt, andre gange er det hurtigere at gå, end at tage bussen. Så det, jeg skrev i seneste mail vedr. Tiderne var ikke helt ved siden af. Jeg har to korte dage om ugen – ”kun” til klokken 16, ellers er det til klokken 17. Dvs at jeg typisk tager hjemmefra klokken 6.50 og kommer hjem omkring 18.20. Det er meget lang tid, og det er nok det værste ved at være her. At vente på bussen.
Nå, men så er jeg i skole. Vi er 6 udvekslingsstudenter på skolen, som har virker meget velorganiseret omkring det. Vi har fået et specielt skema indtil december, der er ca. 50 % kinesiskundervisning – på vores præmisser – 10 % selfstudy og 40 % praktiske timer med forskellige klasser. Med klasserne har vi fag som musik, idræt, militærklasse, billedkunst, sløjd eller madlavning. Musik er fint, selvom man ikke rigtig kan sangene. Men så kan man jo nynne. Idræt er kun 50 min ad gangen, og typisk løber hver elev to runder på banen, dvs. 400 meter i løbet af en time, og det er så det. De er ikke specielt sporty her. Militærklasse er nok noget af det mest latterlige jeg længe har været udsat for. En meget bestemt og striks person, der kalder sig ”soldat” og er iført en militæruniform med snorlige pressefolder, fortæller de 16-årige om, hvordan hæren fungerer. Indimellem har de vist øvelser, hvor de leger røvere og soldater med de dertil indrettede legetøjsgeværer af træ. Hvad i alverden skal de få ud af det? Det hører ikke hjemme i skolen, og alt for langt ude og urealistisk til at folk får noget som helst ud af det.
De andre fag siger vist sig selv.
Næsten hver dag har vi, udvekslingsstudenter, speaking chinese klasser. Her kommer der 4 praktikanter og øver kinesisk tale med os. Det er ret fornemt.
Vi har endnu ikke fået vores uniformer, men de blev bestilt i dag. Jeg har bestilt 8 ting til sammenlagt knap 300 kroner. Det er jo overkommeligt.
Timerne her er meget envejskommunikation. Meget få af lærerne formår at aktivere eleverne, der bare sidder og lytter det meste af tiden. Jeg kan godt forstå de bliver lidt trætte, og derfor ikke har tid og overskud til at lave noget andet. De er ikke specielt glade for at gå i skole her. Eleverne sidder på lige rækker, og der er typisk 35-40 elever i en klasse. Læreren har står på et podium og giver tavleundervisning. Timerne er 50 min lange, og så er der 10 min frikvarter. Til middag er der en halv times pause, og så en halv time til kollektiv middagslur, hvor hele skolen sover. Det er et lidt sjovt koncept, men det hjælper på at holde de lange dage ud, lige at tage et powernap. Mellem 6. og 7. lektion er der kollektiv rengøring af skolen. Alle fatter en kost eller moppe, og så gøres der rent i 10 min. Herefter er der to lektioner, og alle elever får fri på præcis samme tid. Selvsagt giver de et vist kaos på den ene vej væk fra skolen, hvorfor der er indført kontrolleret udgang. Folk liner simpelthen op for at komme ud af skolen, og langs vejen og ved det nærmeste lyskryds er der trafik-styrere. Hjemmeværnets arbejde kan altså varetages af en håndfuld elever uden problemer... Alle tager busser og metro hjem, hvorfor de bliver totalt stoppede med mennesker, på trods af, at der er mange busser.
Skolen er temmelig stor. Der er 4 bygninger med 4 etager med 8 klasseværelser på hver etage til klasseværelser. Herudover kommer så de forskellige praktiske fags klasser. Indlæringsmiljøet her ville være mere end rigeligt til at DSE ville arrangere landsdækkende strække i flere uger, men sådan er forholdene her. Polster, højdejustering og andet luksus hører åbenbart ikke hjemme i skoler. Hver elev har sit eget bord, der er lidt mindre en 4 A4 ark. Som regel må jeg krydse benene for ikke at løfte bordet med mine ben. Der er dog aircondition og blæsere i næsten alle rum. Det er ikke til at modtage undervisning, når det er 30 grader i klasseværelset.
På skolen er vi udvekslingsstudenter celebrities. Den første uge, blev der nok taget ca 100 billeder af mig, og i et enkelt frikvarter ville omkring 15 mennesker have tager billede med mig. Alle synes tilsyneladende jeg er fantastisk. Som en sagde til mig på et tidspunkt ”you are amazing”... Rolig nu. Men alle er meget venlige, og vil meget gerne snakke med en, og de kan faktisk godt engelsk. I hver fald nogle af dem, og de vil meget gerne øve det og høre om en og ens land.
Jeg har ikke rigtig fået nogle venner fra skolen udover de andre udvekslingsstudenter, og 2 lærerpraktikanter på 22-24 år, der arbejde i biblioteket for tiden. Dem bruger vi meget tid med, og de er meget flinke til at hjælpe og med alle problemer/spørgsmål vi måtte have. Det er lidt svært at komme til at snakke med eleverne, for jeg kun møder hver klasse 2 timer om ugen, og fordi der er en distance imellem os: Vi følger klasser med 15-16-årige, fordi de har mere tid. Det gør dog, at jeg får endnu højere ”rang”. Jeg håber det bliver bedre med tiden, når jeg får lejlighed til at snakke mere med dem.

Jeg har det fortsat meget godt med familien, der er meget flinke til at snakke med mig. Specielt Mei, moren, er meget venlig over for mig, og hjælper mig meget med det kinesiske. Faren ser jeg i weekenden og måske en enkelt gang inden jeg går i seng i hverdagene. Han er meget travl, men trods det er det ham, der bestemmer, familiens planer enerådigt. Det er tilsyneladende ikke noget problem. Men han er god at snakke med, når han har lidt tid.
Familien er heller ikke særlig striks i forhold til de andre udvekslingsstudenters, så det er jo rart. Eneste anke er, at jeg skal være hjemme senest 22.30, og det er lidt tidligt, når det tager mindst en time at komme hjem fra byen. Det kan være det ændrer sig, når de kender mig bedre, og ved at de sagtens kan stole på mig. Det har jeg dog indtryk af, at de gør.
Begge de to seneste weekender har vi været på ture langs nord- og østkysten. Landskabet er rigtig flot. Det er så forskelligt fra det danske, som man næsten kan forestille sig: Regnskovsklædte bjerge over alt, der forsætter ned i vandet med stejle bjergsider. Stort set ingen strande, men kun klipper, der går ned i vandet. Det er utroligt spændende at se, og jeg er meget glad for, at de tager mig ud på sådanne ture. I søndags fejrede vi Erics 10-års fødselsdag ved at tage ud og spise på en god restaurant. Nøj, det var lækkert at få en god oksebøf, en bagt kartoffel og noget frisk salat! Det kan godt være, jeg smutter der forbi engang imellem

Jeg har lagt nogle billeder ind på:
http://www.flickr.com/photos/11902183@N07/
Dem kan i jo se lidt på, hvis i har lyst.
Mine kontaktinformationer er indtil midt i december:

No. 10-502, Meigang 1st Rd.
Sindian City
Taipei County 231
TAIWAN

Send endelig en mail, hvis i har lyst til at skrive eller har spørsmål.

Hav det godt.

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.

070828 Tirsdag

2008-02-12T15:23:00.000+08:00

Tirsdag 28 august 2007, 22.12, Sindian City.

Kære alle

Jeg har nu været i Taiwan en uge, og jeg begynder efterhånden at falde til. Det er selvfølgelig ikke rigtig hverdag, for jeg er endnu ikke begyndt i skole – det gør jeg på mandag – og der er derfor ikke rigtigt noget program for dagene. Jeg har brugt meget af tiden på at se Taipei og forsøge at lære sproget. Det går bedre og bedre, men for langsomt efter min mening. Jeg er lidt utålmodig, fordi jeg ikke rigtig forstår, hvad der sker omkring mig. Det synes jeg ikke om.
Det med navnene... De vælger dem selv, de engelske altså, og medmindre de har meget at gøre med udlændinge - hvilket få har - kan de knap nok huske dem... Det er lidt specielt. Men de er generelt ret korte og amerikanske.
Og nej, jeg har ikke været ude og køre med cykeltaxi. Der er faktisk forbløffende få cykler her, til gengæld er der en milliard scootere (og der er ikke noget der hedder 30-scooter her). Jeg har fundet ud af, at der kan være ca 4-5 personer på en scooter, og at det ikke nedsætter tophastigheden væsentligt. Det er total hasarderet, men - føreren har hjelm på, for det siger loven. Så sikkerheden er i orden.
Jeg har været inde og se lidt mere af Taipei nu. Blandt andet området omkring Taipei 101 (508m), der er den højeste bygning i verden et par månederne endnu. (De har gang i noget i Dubai). Det er et super flot område, hvor alt er helt nyt, moderne og velholdt - det ligner ikke så meget resten af byen. Det har været et gammelt militært øvelsesområde, men det var lidt åndssvagt at det skulle optage så meget plads tæt på centrum, at det hele nu er lavet om til en moderne bydel. Det er det mest prangende område i Taipei, og også der Gucci, Prada, og hvad der ellers er af den slags og så B&O har valgt at lægge deres hovedbutikker. Jeg kom ikke op i tårnet, fordi det allerede var blevet mørkt, og Eliot mente det ville være bedre, at se solnedgangen deroppefra. Det tror jeg han har ret i.
Hele tårnet er bare show-off. Der er ingen andre bygninger i Taipei, der bare nærmer sig den højde. Alle bor i lejligheder, men der er kun én anden bygning på over 200 meter. Men det er jo også lidt åndssvagt at bygge så højt midt i en jordskælvzone...
Og så har jeg været på kareokebar Det er faktisk meget sjovt - når de andre er med på noget engelsk musik. Engelsk musik er ikke super populært her, men Avril Lavigne (eller hvad hun nu hedder) har nogle hits her. Jeg blev lidt overrasket over den måde, det foregår på... De ligner typisk pæne hoteller med tjenere i jakkesæt og granit og marmor på gulve og borde osv. Man kommer ind i en reception, hvor man siger hvor mange man er, og så får man et rum, hvor der er en stor U-sofa rundt langs væggen, et sofabord i midten og så ellers en stor fladskærm med nogle store højtalere sat til. Det hele styres gennem en pult, hvor man kan bestille sange og sætte dem i kø. Tilknyttet er der så en restaurant, og tjenerne kommer pænt med maden. De synger også ret godt herovre, og de er vilde med det.
Apropos mad, så er det meget billigt her. Et måltid på en udmærket restaurant kan købes for ca. 30 kr. Mad i supermarkeder koster ca. 1/5 – 1/6 af det samme i Danmark. Den dyreste tur med metro, jeg endnu har været på, kostede 5 kroner. Og den er rigtig effektiv og pæn. Langt bedre end det engelske system, bare med lidt for få linjer. Det koster 1 krone at køre med bybussen. Tøj er også ret billigt, dog kun lidt billigere for internationalt anerkendte mærker. Mads Møller fra Ringsted har købt et nyt sonykamera med 12,1 megapixels (ubrugeligt mange) for 2400 kr. Ting er billigere her, sjovt nok.
I dag var jeg til mit første Rotarymøde. Det foregår på Cæsar hotel, der er et meget pænt sted. Vi fik en lækker 5 retters menu, og hørte en ung gut fortælle om nogle samfundseksperimenter, han havde lavet. Blandt andet noget med at give folk knus (det gør de meget lidt i i Taiwan) og snakke om det at give knus og så noget med at rejse rundt i Taiwan uden penge. Jeg introducerede mig selv på kinesisk. Hele 5 sætninger med op til 8-9 ord. Jeg havde dog kun forfattet de 3 selv...
Jeg har været en smule sammen med tidligere udvekslingsstudenter her – Rotex. De er meget venlige, og ret udadvendte. Jeg tror jeg vil komme til at bruge noget tid med dem, men det vil tiden jo vise. De snakker okay engelsk, men det kører på kinesisk alligevel. Så lærer jeg også lidt, og det er jo meget godt.
Jeg har endnu ikke været skole, som sagt. Det skal jeg på mandag, og jeg er ret spændt på det. Det bliver nok noget med, at jeg skal hjemmefra klokken ca 6 om morgenen og komme hjem igen hen ad 5-tiden. Og så er alt kinesisk der... jowjow. Det skal nok blive interessant. Er specielt spændt på at se, om de tør snakke med mig – nogle af dem er ret generte.
Det er også på mandag, jeg starter på kinesisk undervisning. 3 timer hver mandag og torsdag - 180 timer over hele året. Det burde give noget igen...
I er selvfølgelig meget velkomne til at skrive til mig med spørgsmål, eller bare skrive (lad være med at tage det alt for bogstaveligt, Kristina )
Jeg håber I alle har det godt.

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.

070822 Torsdag

2008-02-12T15:22:00.000+08:00

Torsdag 22 august 2007, 19. 52, Sindian City.

Hej alle

Så er jeg vel ankommet til Taiwan og har det fint. Turen herned var ok, men jeg fik ikke sovet alt for meget – kun 3 timer. Da jeg kom herned blev jeg mødt af ca 10 mennesker, der virkelig virkede glade for at se mig. De stod med banner og tog en masse billeder. Kort efter kørte vi hjem til lejligheden, hvor min første værtsfamilie bor. De hedder Wu til efternavn. Det ligger cirka 100 oppe af en bjergside, og der er ret god udsigt over Taipei og de omkringliggende bjerge. Og så er der frisk luft – desværre ikke airkondition. Det tager omkring 20 min at komme til Taipei centrum, men der har jeg endnu ikke været. Jeg har mit eget værelse – ind mod klippevæggen. Det er fint, for så er det lidt køligere. Det er lidt svært at vænne sig til fugtigheden her, men det går nok. Varmen er ikke så slem. Lejligheden er fin – ikke noget overvældende, men fin. Familien er meget venlig, og de er faktisk ret gode til engelsk. Faren har en sjov accent, men snakker rigtig godt engelsk, moren har et stort ordforråd, men snakker ikke så godt og datteren, Holly eller Chien-Chien, snakker rigtig godt uden accent, Eric (eller ming-ban – cirka) på 10, forstår meget lidt engelsk, så han bliver lidt udenfor og larmer så ret meget, men hvis man laver noget med ham er han fin nok. Moren, Mei, er hjemmegående, og det betyder, at der ikke er så mange pligter – man må gerne tage ud fra bordet. Faren, Eliot eller Zhi-Ming, er netop i gang med at opkøbe en virksomhed med over 1000 ansatte i Shanghai, så han har lidt travlt. Han er også meget venlig og god at snakke med. Han synes den danske skat er åndsvagt høj :P
Jeg synes jeg er kommet ok i gang med sproget, men det er ret svært at huske ordene. Det ligner jo slet, slet ikke de danske. Til gengæld er der ikke så meget grammatik. Mange af ordene ligner hinanden meget, og deres skriftsprog synes ret usystematisk, så der skal man ligesom lære tegnene for hvert ord at kende. De har et andet alfabet, der består af tegn for lyde, og det er ikke så slemt, så regner med at lære det snart.
Det er spændende herude, men også mærkeligt at være så langt væk og så et sted, der ligner hjem så lidt som det her.
Jeg vil være på skype oftere end msn, og regner med at uploade billeder til flickr.com løbende – men det skal jeg nok skrive.
Jeg håber i alle har det godt.

Kærlig hilsen

Thomas

PS: Hvis der er nogen, der ikke ønsker opdateringer i ny og næ, eller hvis der er nogen, der ikke har modtaget denne mail, men gerne vil have den – sig da venligst til.