Her i weekenden tog de fleste af os udvekslingsstudenter på en tur med vores Taekwondotrænere og deres far. De havde arrangeret turen og betalt en stor del af den, vi kun skulle betale ca 75 kr hver for hele weekenden. Det må siges at være billigt.Vi kørte fra Taipei lørdag morgen klokken 9 og ankom i Ilan, der ligger på Taiwans nordøst-kyst klokken ca elleve. Vi skulle skifte bus en gang og gå lidt, så det tog lidt tid at komme frem.
Stedet vi boede på var en stor bygning ejet af en mindefond for to tvillinger og deres mormor, der blev dræbt tilsyneladende uden grund under Chiang Kai-Sheks regime.
Vi indkvarterede os i store sovesale i japansk stil, dvs. sengene består af dyner, der ligger på parketgulv. Ikke videre komfortabelt, men det er bare et spørgsmål om at gå sent nok i seng, så skal man nok sove...
Vi spiste frokost, som bestod af nogle temmelig ringe burgere og pommes rösti - meget mere kan man vist ikke forvente for den pris.
Efter maden fik vi en introduktion til stedet. Oprindeligt blev fonden startet som en mindefond for to 7-årige tvillinger og deres mormor, der blev dræbt efter Kaohsiung Hændelsen, der var en demonstration for demokratisering af Taiwan. En af lederene af oppositionsgruppen var tvillingernes far, Lin Yi-hsiung. Han blev anholdt og mishandlet af politiet, hvorefter hans kone rettede henvendelse til Amnesty International i Osaka. Kort herefter blev hendes tvillinger og mor myrdet og hendes ældste datter alvorligt såret. Myndighederne påstod de ingenting vidste om det og havde med det at gøre på trods af, at Lins hus var under konstant politiovervågning.
I 1991 startede hr og fru Lin så Chilin-fonden til minde for deres døtre og mor og til udbredelse af forståelse for den sociale bevægelse i Taiwan under og efter KMT's (Nationalistpartiet) militærstyre. I 1993 ombyggede de deres hus til at fungere som mindested og 4 år senere åbnede de "Taiwan Social Movement Archives Center" overfor. Her et billede fra mindehuset, med fotografier af bedstemoren og tvillingerne:
Centeret fungerer dels som bibliotek og museum for den sociale bevægelse under KMT, men også som undervisningssted med konferrencerum og sovesale. Selv bor familien på øverste etage.Da det er ret følsomt materiale, der er gemt i biblioteket er det kun muligt at komme derind, hvis man på forhånd har ansøgt om det, så det så vi ikke. Vi brugte dog lang tid på at kigge i museet og snakke med guiden der. Museet fokuserede på den tid, hvor Taiwan har været undertrykt og altså ikke frit. Denne periode strækker sig fra den 17. april 1895, hvor Kina tabte Taiwan til Japan under den Første kinesisk-japanske krig, til den 18. marts 2000, hvor KMT's tabte magten på demokratisk vis til DPP (Demokratisk Fremskridtsparti). Museet lagde vægt på at beskrive de humanistiske forhold under japansk og KMT styre og fortælle om den demokratiske bevægelse, der til sidst skabte et frit Taiwan.
Om aftenen så vi en film om samme periode i Taiwans historie.
Der er ikke meget at sige til, at Taiwaneserne i dag er meget stolte af deres frihed og demokratiske system - det står i stærk kontrast til de sidste 100 år af deres historie og til Kina.
Under det japanske styre i starten af det forrige århundrede blev taiwaneserne og den taiwanesiske kultur undertrykt. Det gik ud over gamle taiwanesiske traditioner og tawanesisk sprog. Japanerne indførte undervisning på japansk i skolerne, alle skulle have et japansk navn, og i det hele taget blev der gjort meget for, at japanisere Taiwan. Alt modstand mod styret var naturligvis forbudt, og et hvert ondt ord mod Japan eller styret blev kvitteret med 30 dages fængsel. Der var altså hårde straffe til modstandere, men til gengæld var der sikkerhed for dem, der gjorde som der blev sagt.
Under det japanske styre gennemgik Taiwan en kraftig modernisering, som dog ikke skete på bekostning af det gamle. Således blev den gamle regeringsbygning flyttet, så en ny kunne bygges, denne nye bygning er nu præsidentpalads og regeringen samles nu i andre bygninger, der også er bygget af japanerne.
Det var også japanerne, der byggede togbanen rundt om øen, og lavede vandingssystemer for 55 % af landbrugsarealerne. Japanerne grundlagde i 1899 Bank of Taiwan, for at gøre øen forberedt på japanske investeringer. Mange store bygninger og transportsystemer fx de to største havne, er lavet af japanerne.
På trods af manglen af nogle menneskerrettigheder gjorde japanerne også noget godt for Taiwan. Det var naturligvis ikke for taiwanesernes blå (?) øjne, men som led i en strategisk ekspansion af Japan. De havde jo ikke regnet med at tabe Taiwan tilbage til Kina i 1945.
Her kom KMT og Chiang Kai-Shek så til magten. 30 dages fængsel for modstand mod styret blev til 12 år. Modstand blev meget hårdt slået ned og tusinder blev dræbt, herunder mange intellektuelle, der talte for demokratisering. Al taiwanesisk kultur blev ulovligt, inklusiv traditionels dukkespil. Mandarinkinesisk blev indført som nationalsprog og taiwanesisk blev ulovligt i skoler og offentlige institutioner.
På et tidspunkt blev en taiwanesisk forfatter i USA dræbt kort efter at have kritiseret Chiang Kai-Sheks søns flerkoneri.
Det var dog lyspunkter under KMTs styre: Da ROC (Republic Of China) stadig var internationalt anerkendt som regering af Kina nød Chiang Kai-shek stor respekt i udlandet og modtog enorm støtte hovedsagligt fra USA. Meget af denne støtte blev brugt på at sætte yderligere skub i økonomien på Taiwan, og der opstod snart en stor middelklasse, der var uddannede og søgte indflydelse. Dette skabte grobund for en demokratiseringsbevægelse, og der blev lige så stille åbnet op. Kaohsiung Hændelsen satte fokus på problemet internationalt og modstandsgrupperne begyndte at få mere og mere støtte fra andre lande. I 1971 ændrede FN holdning til Taiwan og anerkendte ikke længere KMT som regering for hele Kina. Sammen med økonomisk vækst voksede kravet på demokratisering og Chiang Kai-Sheks søn imødekom mange af disse krav og i 1986 lovliggjorde regeringen dannelsen af andre partier. Kort efter gik de endelig fra den fuldstændig lattelige idé om, at ROC skulle generobre hele Kina. I 1991 blev parlementsmedlemmerne, der var valgt i 1947, endelig smidt ud (tidligere havde de siddet på livstid, og det var herre korrupt) og i 1996 blev det første valg udskrevet. Det fik lynhurtigt Kina til at spille med musklerne i form af nogle missiltest få kilometer fra Taiwan. Folk blev bange og KMT blev på tronen.
Endelig i år 2000 under Taiwans andet valg blev KMT over 50-årige styre væltet, og Taiwan blev en rigtig demokratisk stat, omend stadig ikke internationalt anerkendt.
Det var en virkelig spændende dag, hvor vi hørte mere om Taiwans historie og politik end vi havde resten af året. Fordi det er så følsomt er det blevet tysset ned hele tiden, og det er meget svært at snakke med folk om det. Man skal passe gevaldigt meget på, ikke at tage den forkerte side i diskussionen, for så bliver man ikke populær.
Det er klart, at denne gennemgang var set fra DPPs side, og farvet af deres holdninger, men facts er facts, og de er ikke gode mod KMT.
Samme aften havde vi en snak om turen, vores oplevelser i Taiwan og om hvad, vi havde lyst til at lave resten af tiden her. Vi fik kage og hyggede og snakkede til langt ud på natten.
Næste dag var vi på en længere cykeltur, hvor vi besøgte to parker. På vejen kørte vi langs floden og forbi en masse rismarker med vaskeægte kineserbønder (dog med knallert):
Ilan er noget mere fattigt end Taipei, og her er der stadig mange folk, der bor i de traditionelle, lave huse med døre direkte ud til vejen. Her går Silas (i skjorte) og Chris forbi, mens Mads tager billeder: 
Det var en ret afslappende dag med masser af fritid (i modsætning til de sædvanlige overtravle Rotaryture). Jordan, Chris og Silas gik og skød med deres nyindkøbte softball-pistoler og alle blev ret trætte af det. Franskmændene snakkede fransk sammen, tyskerne tysk, og så var vi nogle, der hovedsagligt holdt os til engelsk og kinesisk. Vi spillede basket, kastede med frisbee, og kørte ret meget ræs på tandemcykler langs floden. På vejen hjem blev vi desværre fanget i en ordentlig bilkø, der opstår hver weekend på vejen fra Ilan til Taipei. Her brugte Laura, Vincent, Babette, Aude, Brianne og jeg så tiden på at snakke om at få lavet en polo-shirt til alle udvekslingsstudenterne som et minde om turen her. Jeg stod for designet og her er det:
Det var virkelig en god tur, hvor vi både lærte en masse, men også have tid til bare at have det sjovt. Jeg synes det var virklig flot af Stock og hans døtre, at de tager sig tid til at arrangere sådan en tur for os.
