Hualien!

I sidste uge var jeg på den anden del af den berømte "Round Taiwan Trip", som som bekendt blev splittet i to i endnu en af Rotary Taiwans tåbeligheder. Det har skåret antallet af overnatninger ned fra oprindelig 6 til 4 og har næsten fordoblet de i forvejen store antal timer i bus. Nå, men det var en god tur alligevel.
Vi tog først til Taroko Gorge, som jeg tidligere har omtalt i forbindelse med min tur med min tidligere vfamilie. Den var stadig super flot, og denne gang kørte vi lidt længere ind til der, hvor den virkelige bliver smal.

Her efter tog vi til Hualien, hvor vi indlogerede os på et hotel og fik dernæst hver 16 kr til at købe aftensmad for. Det viste sig at være mere end rigeligt, da vi fandt en Bao-zi butik, der solgte små dampede boller med kødfyld til ca 75 ører stykket. De smagte rigtig godt, og efter at have spist 6 var jeg mæt.

Næste morgen tog vi en tur til havs. Endnu en gang med stor sikkerhed fra kystvagten, der filmede alle, der gik ombord og igen da vi kom tilbage.
Det var en hval/delfin ekspedition vi var på. Vejret var høj solskin og ca 35 grader. En mild brise hjalp til at gøre det behageligt. Først spejdede vi længde efter store dyr, men det eneste, vi så, var nogle få flyvefisk. Det var jo også ret sjovt, for de flyver faktisk. Langt. En fløj ca 20 cm over vandet lige foran båden ca 100 m. Havde ingen anelse om, at de fløj så langt. Kort efter fik vores helt af en guide øje på en delfin. Vi sejlede nærmere og blev imponerede, men snart efter fik vi øje på mange flere, og pludselig var der masser omkring båden.

Nogle få hoppede op af vandet, og fangede et billede:
Det var rigtig flot, og vi blev alle godt solbrændte i de to timer vi tilbragte der. Resten af turen skete der ikke så meget, udover en god tur på vejen fra Hualien til Ilan. Jeg har før omtalt denne vej, og jeg er stadig lige vild med den.
Den sidste dag brugte vi på stort set ingenting, og det var naturligvis lidt træls at spille en hel dag, men på trods af det var det en god tur. Det var den sidste tur med alle udveklingsstudenterne, og der er mange af dem, jeg er kommet til at kende godt. Det bliver mærkeligt at skulle skilles fra dem, når vi nu har tilbragt så meget tid sammen de sidste 8-9 måneder.